Gennem kamp til sejr

KRONIK: Et medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse reflekterer over sympatien for Modstandsbevægelsen efter USA’s terrorklassificering af organisationen og henvender sig især til dig, der ikke føler dig styrket af det.

Det er nu to måneder siden, at den civile og lovlige organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse helt absurd blev terrorklassificeret af USA. Ud fra alt, hvad jeg har hørt, er støtten til Den Nordiske Modstandsbevægelse blevet styrket som følge heraf.

Blandt de medlemmer af organisationen, jeg har talt med i virkeligheden eller på Telegram, er de fleste mere overbeviste end nogensinde. Blandt udenforstående, både almindelige mennesker og nationalt organiserede hos andre end Modstandsbevægelsen, synes sympatien også generelt at være styrket.

Selvfølgelig gælder dette ikke for alle. Jeg kender selv til et medlem, der forlod organisationen i forbindelse med terrorklassificeringen, og en sympatitilhænger, der tidligere havde sagt, at han ville deltage i et arrangement, men som nu overvejede at blive hjemme.

Denne tekst er rettet mod de sidstnævnte og dem, jeg ikke kender, som tænker på samme måde. Jeg vil gerne stille spørgsmålet:

Hvad havde I egentlig forventet? Tænkte I, at dem, der i dag dominerer verden, ville give op uden kamp?

Vi er ikke ligesom Venstre, der kæmper for at overtage Socialdemokraternes plads, men alligevel føre den samme politik i 99% af tilfældene. Vi er heller ikke som Dansk Folkeparti, der ønsker at overtage magten for at føre 98% den samme politik.

Nej, vi er en revolutionær kraft, der vil skabe noget helt andet og meget bedre, end hvad nogen af de siddende politikere overhovedet kan drømme om. Vi kæmper for at tage magten fra liberalister, socialdemokrater og venstrefolk og i stedet føre en 100% anderledes politik, hvor vort folks velbefindende står i centrum, langt fra både kulturmarxistisk nonsens og storfinansens pisk!

Med det sagt kan vi bemærke, at der nok aldrig i verdenshistorien har fundet et revolutionært magtskifte sted uden kamp og ofre. Ingen sejr uden kamp.

At blive terrorklassificeret er ikke positivt i sig selv. Det gør det naturligvis sværere for os at nå ud og skaber forhindringer på vores vej. Præcis som når de lukkede vores bankkonti, bandlyste os fra YouTube og Facebook og lukkede vores hjemmeside.

Alligevel er det et bevis på, at vores kamp virkelig betyder noget, og at magthaverne frygter nationalsocialismen og vores organisations potentiale.

Hvis vi aldrig blev udsat for undertrykkelse, ville det selvfølgelig være lettere at føre vores arbejde, men det ville også betyde, at vores succes var ikke-eksisterende, at ingen tog os seriøst eller betragtede os som en trussel. Og her kommer vi til sagens kerne: foretrækker du kamp eller “kamp”? Ønsker du, at vi skal have succes med vores sag, eller vil du bare have det sjovt og tilbringe tid sammen med ligesindede?

Kampen bliver ikke lettere. Fjenden har mange forhindringer i sin magt og vil bruge dem alle mod os, hvilket vil få konsekvenser både for organisationen som helhed og individuelt for nogle af vores medlemmer. Men vi fortsætter uanset hvad. Intet kan stoppe os, og for hver manøvre fra fjenden ved vi både, at de har én forhindring mindre at bruge i fremtiden, og at vi er et skridt tættere på sejr.

Den vedholdende vinder. Dette er noget, som flertallet af vores medlemmer og sympatisører tilsyneladende forstår. Systemet har nu spillet endnu et af sine esser, og for dig, der læser dette, er der kun ét rimeligt svar på det: intensiveret kamp. Gennem kamp til sejr!