Første tanker om lederprincippet – uddrag af Min kamp

IDEOLOGI: I denne artikel fortsætter Lukas Lindgren med at diskutere forskellige passager i Adolf Hitlers bog og kommer ind på den liberale parlamentarisme.

Første indtryk af det østrigske parlament

I løbet af sit ophold i Wien blev Hitler interesseret i det østrigske parlament og dets medlemmer. Allerede inden han første gang satte sine fødder i løgnernes tempel, var han skeptisk over for det, der blev sagt der. Forfatteren var tidligt af den opfattelse, at Østrig-Ungarns tyske element på mange måder blev tilsidesat af dets demokratiske regering.

Timerne i parlamentet mindskede dog ikke de fordomme og hårde ord, som Hitler tidligere havde udtalt om det førnævnte organ. De blev tværtimod forstærket, og efter et stykke tid indså forfatteren, at det var Parlamentet selv, der var problemet, at dets liberale grundlag var umuligt at forlige sig med.

Et års uforstyrret iagttagelse var imidlertid nok til at ændre min tidligere opfattelse af denne institution fuldstændigt. Jeg reagerede ikke længere mod den deforme form, som denne idé havde antaget i Østrig, nej, jeg kunne ikke længere anerkende Parlamentet som sådan. Hidtil havde jeg anset det østrigske parlaments ulykke for at skyldes manglen på et tysk flertal, men nu så jeg dets ulykke i hele denne institutions natur og væsen.

Hitler, 2020, s. 80

Også denne gang havde den praktiske virkeligheds erfaringer reddet mig fra at blive fanget i en teori, som ved første øjekast virker forførende på mange, men som ikke desto mindre må regnes blandt symptomerne på menneskeligt forfald. Demokratiet i det moderne Vesteuropa er forløberen for marxismen, uden hvilken det ville være utænkeligt. Det forbereder jorden for denne verdenspest, hvorfra smitten så kan sprede sig. I sit ydre udtryk, parlamentarismen, har demokratiet skabt et »uhyre af snavs og ild«, hvis »ild« efter min mening er brændt ud i øjeblikket.

Hitler, 2020, s. 80

Udbredt uansvarlighed

En del af dette liberale grundlag er, hævder han, udbredt uansvarlighed. Ud over at beskrive denne uansvarlighed, som han selv har været vidne til i det daværende østrigske demokrati, diskuterer Hitler også nødvendigheden af lederprincippet.

Blandt andet spørger forfatteren, om alle former for ansvar skal knyttes til en bestemt person, og om en leder af enhver art kan være ansvarlig for en gruppes handlinger. Det diskuteres også, hvilket formål en leder uden ansvar egentlig har, og hvad denne uansvarlighed i sidste ende fører til.

Dette særligt vanskelige tilfælde fik mig til at gøre selve problemet til genstand for mere grundige overvejelser, end jeg ellers ville have gjort i en så ung alder. Det, der først og fremmest slog mig, var det tilsyneladende manglende ansvar hos den enkelte. Parlamentet træffer en beslutning, en hvilken som helst beslutning, hvis konsekvenser kan være ligefrem fatale – men ingen er ansvarlig, ingen kan nogensinde stilles til ansvar. For det kan vel næppe kaldes at påtage sig ansvar, når den skyldige regering efter en fejl uden fortilfælde blot trækker sig tilbage? Eller hvis koalitionens sammensætning ændres, eller hvis parlamentet opløses? Kan et skiftende flertal af mennesker nogensinde stilles til ansvar?

Hitler, 2020, s. 81

Den udbredte fejhed

Som afslutning på sine første tanker om lederprincippet fremhæver Hitler en sidste skamplet på parlamentarismen, i dette tilfælde de demokratiske lederes fejhed, som i mange tilfælde gemmer sig bag flertallet i afgørende beslutninger. Forfatteren beskriver her, hvordan flertallet overtales til at støtte beslutninger i en sådan grad, at de selv bliver medskyldige og noget, som den uansvarlige leder kan gemme sig bag.

For én ting bør og må aldrig glemmes: flertallet kan heller aldrig erstatte mennesket i denne henseende. Flertallet repræsenterer ikke kun dumhed, men også fejhed. Og ligesom en klog mand ikke kan opvejes af hundrede tåber, kan en heroisk beslutning heller ikke komme fra hundrede kujoner.

Hitler, 2020, s. 84

Kildeliste
Hitler, A. (2020). Min kamp (første udgave s. 79-84). Greenpilled forlag