Forskere: »Sverige på vej mod borgerkrig«

MULTIKULTUR: En libanesisk sprogforsker, der har boet i Sverige i 30 år, vurderer, at landet ligesom Libanon i 1960’erne er i akkumuleringsfasen – inden selve udbruddet – af en etnisk betinget borgerkrig.

Illustrationsbillede Foto: Pixabay (Public Domain).

Joseph Saouk er en libanesisk sprogforsker med speciale i semitiske sprog. Han har boet i Sverige i 30 år og har i disse år arbejdet på en tolkeskole og har undervist i arabisk på flere universiteter.

I programmet Riks har han en samtale med værten om temaet: Hvilken risiko tager vores politikere, når de kæmper for multikulturalisme i Sverige?

Saouk slår i diskussionen fast, at nutidens Sverige er i en tilstand af »libanisering« – modsætningerne mellem forskellige kulturer, der »ikke er fredeligt forenelige med hinanden«, eskalerer på vej mod et krigsudbrud.

Ligesom Libanon i 1960’erne for eksempel, har Sverige ifølge Saouk i relativt moderne tid i mange tilfælde fungeret godt. Velstanden har sejret og hersker for det meste til en vis grad. Han understreger, at den borgerkrig, der brød ud i Libanon i begyndelsen af ​​70’erne, havde sine dybe rødder i modsætninger, der gradvist akkumulerede over mange år – til et punkt, hvor alt endelig brød ud. Saouk mener derimod, at krigen faktisk startede længe før selve udbruddet, og at Sverige i dag befinder sig på punktet lige før et udbrud.

Multikulturalisme – »et kald« og »en opgave«

Pave Johannes Paul II talte for et syn på multikulturalisme i Libanon som »et kald« eller »en opgave« for kristne. Ifølge Saouk ignorerede paven de faktiske forskelle mellem forskellige etniske grupper i landet – samtidig med at han lagde et urimeligt ansvar på den oprindelige gruppes skuldre. På samme måde forsøger svenske politikere i dag at lægge det tunge ansvar for den umulige »integration« over på svenskerne.

En anden lighed mellem de to lande, som sprogforskeren peger på, er den, hvor »orkestret« (medierne) »spiller så højt og fordrejer virkeligheden«. Uanset hvad der sker i samfundet, spiller de deres forudbestemte fortælling og deres virkelighedsforfalskning.

Ingen lighed for loven

En tredje lighed, som Saouk finder mellem de to lande, er fraværet af et retssystem, der gælder ligeligt for de forskellige grupper. I Sverige bliver svenskere, der begår forbrydelser, normalt straffet. Samtidig bliver det mere og mere almindeligt, at politiet undgår at gribe ind, når racefremmede indvandrere begår kriminalitet. I stedet etableres en »dialog« med for eksempel en moské i et område – med det formål at få en betroet person til at påvirke de kriminelle i en retning, der gør dem mindre villige til at begå kriminalitet i fremtiden.

Saouk vurderer, at nutidens Sverige ud fra et juridisk perspektiv er en »to-hovedet stat« forklædt som en enhovedet, og han sammenligner dette med det syriske dobbeltretssystem bestående af en civilretlig og en familieretlig del. I begge systemer er der ulighed for loven. Hvordan du bliver behandlet af retssystemet er bestemt af dit gruppetilhørsforhold.

Til det sidste spørgsmål, om han mener, at der overhovedet kan bygges bro mellem modsætningerne mellem forskellige etniske grupper i nutidens Sverige til et samlet samfund, svarer den libanesiske sprogforsker Saouk bestemt »Nej«.

Læs også:
Dagens video: »Hvordan er det at være far i det multikulturelle Sverige?«