FN-dokument fremhæver »Holocaust« som det moralske grundlag for globalisme

GLOBALISME: Et nyopdaget dokument fra et af FN’s egne undervisningsprogrammer fremhæver »Holocaust« som det moralske grundlag for globalisering og hvidt folkemord.

Et nyligt opdaget dokument fra »The Holocaust and United Nations Outreach Programme« understreger den kritiske rolle, som »Holocaust«-myten spiller i at danne et moralsk grundlag for vestlige eliters globalistiske/nyliberale verdensprojekt. Dokumentet, med titlen »The Future of Holocaust Education: The Role of Global Citizenship and Human Rights Literacy«, henviser eksplicit til »Tikun Olam« (hebraisk for »helbrede verden«), hvilket er et grundlæggende anti-hvidt koncept, som søger den hvide races udryddelse som hævn for opfattede forbrydelser begået mod jøder af det nationalsocialistiske Tyskland (selvom alle hvide i sidste ende skal udryddes for at »helbrede verden«).

Programmet stammer fra resolutionen om »Holocaust«-mindemarkeringen (»Holocaust Remembrance resolution«, som enstemmigt blev vedtaget af FN’s Generalforsamling i 2005. Ifølge dokumentet kan resolutionen ses som en anerkendelse af »behovet for at udvikle et nyt kosmopolitisk minde om Holocaust, der overskrider etniske og nationale grænser«, som står i kontrast til »xenofobi, racisme og had«.

Fra dokumentet:

Tikun Olam (helbrede verden)

Fremtiden for Holocaust-erindring og -uddannelse ligger i dens evne til at være relevant for studerende i de kommende generationer. Selvom at studere Holocaust er vigtigt i sig selv, er det endnu vigtigere at lære af Holocaust, når det kommer til at fremme globalt medborgerskab, menneskerettigheder, religiøs tolerance og multikulturalisme for at sikre, at sådan ondskab ikke sker igen.

Flere steder i verden er Holocaust blevet et universelt symbol på ondskab. Ligesom historien om udvandringen fra Egypten i Bibelen, og slagordet »Lad mit folk gå« symboliserer overgangen fra slaveri til frihed, er Holocaust nu det definerende symbol på den mest forfærdelige benægtelse af grundlæggende menneskerettigheder – et onde vi kæmper for at forstå.

Paradoksalt nok kan vi transformere Holocaust-undervisning fra et emne af fortvivlelse til et emne om håb. Vi kan overbringe vores elever budskabet om, at muligheden for at forhindre det næste Holocaust er i vores egne hænder. Vores studerende kan tage specifikke skridt for at imødegå racisme og had på et lokalt, detaljeret niveau, og dette vil have en indvirkning på det universelle, internationale niveau.

På den måde kan unge blive forandringsagenter. Det vigtigste pædagogiske budskab for tikun olam, helbred verden, er, at vi ikke må være ligeglade, vi må ikke være tilskuere, for ligegyldighed er dødbringende. Vi skal handle! Vi skal være agenter og tilrettelæggere mod ondskaben udgjort af diskrimination, fordomme, had og vold. Alle lærere skal udstyre deres elever med intellektuelle og praktiske værktøjer til at håndtere komplekse historiske situationer.

Holocaust-undervisning bør konstrueres på en sådan måde, at verden kan modvirke had – uanset om den er baseret på race, etnisk baggrund, hudfarve, køn eller religion.

Ikke alene understreger dette citat, at »Holocaust«-myten udgør den grundlæggende myte bag det globalistiske/nyliberale verdensprojekt, men også den iboende absurditet i at påberåbe sig »Holocaust«-myten for at modvirke netop dette, som kosher-højre-, og venstreorienterede politiske aktører ofte gør.

Eksempler herpå kan findes fra kontrajihadisternes utrættelige forsøg på at sammenligne fascisme og islamisme til nyere eksempler på bl.a. uvaccinerede mennesker, der hævder »Holocaust-status«, mens de fordømmer det »fascistiske vaccineregime«.

HatWRKS i Nashville USA sælger mærker til ikke-vaccinerede som påberåber sig »Holocaust-status«. Foto: Instagram.

Det faktum, at så mange instinktivt går direkte til »Holocaust« for at understrege deres status som undertrykte, understreger, hvor dybt den jødiske myte er blevet indgraveret i vores kollektive underbevidsthed som det ultimative moralske referencepunkt, og hvordan dette er en af ​​søjlerne i jødisk magt. Man kan simpelthen ikke bruge »Holocaust« til at fremme sin egen politiske dagsorden som ikke-jøde, og for os hvide er det direkte kontraproduktivt, da det eneste, man opnår, er at legitimere den grundlæggende moralske myte bag det nyliberale globalistiske system.

Også fra dokumentet:

Den voksende styrke hos populistiske og højreekstremistiske grupper i Europa må bekymre os alle. Den verdensomspændende bølge af antisemitisme, hvor uskyldige jøder bliver angrebet udelukkende for at være jøder, mens de går på gaderne i Sydney, Melbourne, Bruxelles, Paris og Rom, må bekymre os. Den Islamiske Stats halshugningsceremonier burde føre til søvnløse nætter for os. Det er ikke nok at komme med generelle udtalelser af universel karakter om uundgåelig, banal ondskab. Vi må handle.

I løbet af de sidste to årtier er global holocaustbevidsthed blevet en ny form for kollektiv erindring. Mens begivenhederne er falmet, er mindet om Holocaust blevet intensiveret. Stillet over for efterfølgende folkedrab i Cambodja, Rwanda og Bosnien-Hercegovina er Holocaust blevet et paradigme for folkedrab, og holocaust-uddannelse har øget dens relevans.

Holocaust-undervisning muliggør udforskning af menneskerettighedsviden i forskellige sociale sammenhænge fra kognitive, sociale og praktiske perspektiver. Den anerkender behovet for at udvikle en ny kosmopolitisk bevidsthed, der overskrider nationale grænser: et minde, der ikke kun er forbundet med fortiden, men også til troen på en fælles fremtid. Kosmopolitiseringen af ​​bevidstheden om Holocaust og behovet for at forhindre en sådan tragedie i at ske igen er forbundet med post-nationale processer. Således kan uddannelse om farerne ved racisme og ekstrem nationalisme blive et ikon for en ny kosmopolitisk fremtid.

Samtidig må vi være forsigtige. Der er ingen tvivl om, at Holocausts forvandling til et universelt symbol på ondskab har gjort det muligt at tage fat på det i forskellige kulturelle sammenhænge. Men der er en betydelig, iboende risiko for, at denne tilgang kan »normalisere« Holocaust og dermed svække det. Normalisering kan føre til »blød« Holocaust-benægtelse. Ikke aggressiv, eksplicit benægtelse, men benægtelse af dets jødiske kerneelementer. Derudover er der en tendens til at beskrive nogle racemæssige spændinger og konflikter som et »Holocaust«, når en sådan sammenligning er uhensigtsmæssig. Overbrug af udtrykket kan således svække det.

I min artikel »Nationalisme og socialisme er fundamentalt uadskillelige« påpegede jeg centraliteten af ​​kosmopolitiske værdier for de styrende organer, og her står det sort på hvidt, ikke kun at FN er enig med mig, men også hvordan jødisk indflydelse går hånd i hånd med dette. Alt hvad normale mennesker hader, i forhold til de politiske forandringer, der er sket i de seneste årtier, hvad enten det er globalisering, udviskningen af ​​national identitet gennem kosmopolitisme og en stadig mere åbenlys anti-hvid antiracisme, påberåber sig »Holocaust« som sit moralske grundlag.

Læs også:
Nationalisme og socialisme er fundamentalt uadskillelige

Det er derfor, »Holocaust«-myten SKAL væltes. Der er ingen vej udenom, og der er ingen måde at narre systemet ved at forsøge at fordreje myten til din fordel. Hvis »Holocaust« er symbolet på universel ondskab i Vesten, så følger det logisk, at de, der begik det, nemlig os hvide, kan fordømmes universelt som fundamentalt moralsk underlegne, hvorfor det ikke kun er acceptabelt, men endda en retfærdig handling at føre demografisk krigsførelse mod os.

»Holocaust«-myten må knuses, før den knuser os. Indtil den dag »Holocaust«-lærere bliver mødt med latterliggørelse i alle klasseværelser i Vesten og spørgsmål om, hvorfor massegrave af jøder er næsten ikke-eksisterende, om hvorfor der ikke er spor af preussisk blå i »gaskammeret« i Auschwitz eller hvorfor det er acceptabelt at læne sig op af tilståelser tvunget gennem tortur i Nürnbergprocessen, indtil da vil intet ændre sig.

»Holocaust«-myten må knuses. Der er ingen vej udenom.

Læs også:
»Holocaust«

Kilder:
The Holocaust and the UNited Nations Outreach programme