Fik over en halv million til kunstprojekt – præsenterede kunstværket »Tag pengene og stik af«

MODERNE KUNST: Kunstmuseet Kunsten i Aalborg skulle have modtaget et kunstværk bestående af to glasrammer med en halv million i pengesedler imellem. Museet modtog værket, dog uden pengesedlerne.

Illustrationsbillede: Moderne kunst. Skærmbillede: Youtube.

Kunstværket skulle ifølge aftalen bestå af to glasrammer med masser af pengesedler.

Men da personalet på kunstmuseet Kunsten i Aalborg for to dage siden åbnede pakkerne fra kunstneren Jens Haaning, manglede noget: En halv million kroner.

Penge, som museet havde lånt kunstneren, og som skulle være en del af værket.

I stedet havde han skabt et nyt værk med titlen: »Take the Money And Run«. For det var netop, hvad havde gjort. Taget pengene og løbet.

– Værket er, at der mangler en halv million, sagde Jens Haaning, da han i dag var i P1 Morgen for at forklare sig.

Faktisk er det nøjagtige beløb, siger han, 534.000 kroner, som han har lånt af kunstmuseet for at genetablere to af sine tidligere værker, der viser henholdsvis en dansk og en østrigs årsindkomst i kroner og euro.

Ifølge aftalen skal pengene leveres tilbage, når udstillingen ender. Men det kommer ikke til at ske, siger Jens Haaning.

– Nej, det gør det ikke. Værket er, at jeg har taget deres penge, siger han.

Bølgerne gik højt, da kunster Jens Haaning og museumsdirektør Lasse Andersson var i P1 Morgen med værterne Kirstine Dons Christensen og Bjarne Steensbeck.

 

Protest mod lav løn

Det nye værk er en protest mod de aflønningsforhold, som museet tilbød, siger Jens Haaning. Ifølge kunstneren ville det koste ham 25.000 kroner ud af egen lomme at genetablere de to tidligere værker, som er lavet i andre anledninger.

– Hvorfor skal vi vise et værk, der handler om Danmark og Herning for 11 år siden, eller ét, der handler om Østrigs forhold til en bank for 14 år siden? spørger han.

I stedet fik han ideen til et nyt værk til udstillingen »Work It Out«, der netop handler om vores forhold til arbejde og penge.

Nej, Jens skal ikke have de penge, for det er er ikke en del af aftalen. – Lasse Andersson, direktør, Kunsten i Aalborg

– Hvorfor laver jeg ikke et værk, der handler om min egen arbejdssituation?

Så det gjorde han.

– Og jeg opfordrer andre mennesker, som har ligeså kummerlige arbejdsforhold som mig, til at gøre det samme. Hvis de sidder på et eller andet lortejob og ikke får penge og faktisk bliver bedt om at give penge for at gå på arbejde, så tag af kassen og stik af. Det er en generel opfordring, siger han til P1.

Lasse Andersson, direktør for Kunsten, erkender, at Haaning har skabt et interessant kunstværk.

– Jeg vil give Jens helt ret i, at der er skabt et værk i sin egen ret, som faktisk kommenterer på den udstilling, vi har. Men det er så ikke den aftale, vi havde, siger han.

Bør han så ikke have lov til at beholde den halve million kroner?

– Nej, Jens skal ikke have de penge, for det er er ikke en del af aftalen, siger Lasse Andersson.

Han afviser dog, at Kunsten i Aalborg ikke skulle have tilbudt kunstneren en fair betaling.

– Jens får et visningsvederlag, som vi søger hjem fra staten, han får 10.000 kroner ifølge kontrakten, og så dækker vi udgifter op til 6.000 euro, siger han.

Direktøren vil ikke på nuværende tidspunkt forholde sig til, om man vil politianmelde Jens Haaning, hvis pengene ikke returneres, når udstillingen slutter 14. januar 2022.

Jens Hanning siger, at pengene ikke kommer tilbage, men afviser, at der er tale om tyveri.

– Nej, det er ikke tyveri. Det er kontraktbrud, og kontraktbrud er en del af værket, siger han.

Kilde:
DR


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Ha ha ha moderne kunst er en joke

  • Hvis man undersøge hvem de ejer alle moderne kunstmuseer, så bliver man nok ikke overrasket. Det er et stort bedrag via hvidvaskning af penge samt degenerering og demoralisering. Svage sjæle som kattedamer og gymnasielærere flokkes til sådanne steder.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //