Federal Reserve Bank sætter renten op til rekordniveauer – men hvorfor?

RENTESLAVERI: Da Federal Reserve onsdag hævede styringsrenten med 75 basispoint, hævder de at ville føre kamp mod recession og inflation. Ikke alle tror dette er den egentlige årsag.

Federal Reserves hovedkontor i Washington DC. Foto: Agnostic PreachersKid (CC BY-SA 3.0).

Onsdag besluttede Federal Reserve Bank at hæve den såkaldte styringsrente med hele 75 basispoint – den største stigning siden 1994. Som følge heraf stiger renten fra 0,75-1,00 pct. til 1,50-1,75 pr. cent. Stigningen kom efter en meddelelse fredag ​​om, at inflationen i landet var steget til 8,6 procent i maj – den højeste rangering i mere end fire årtier.

Givet at rentejusteringer normalt foretages med 25 basispoint, kan onsdagens stigning betragtes som en tredobling. Da Federal Reserve hævede sin styringsrente med 50 basispoint i maj, blev det betragtet som en ekstrem foranstaltning, da det var den første dobbelte stigning siden 2000.

Den rentestigning, som Federal Reserve har annonceret onsdag, er dermed den største i 28 år. At hæve styringsrenten ses ofte af centralbankerne som en accepteret metode til at bremse inflationen, og den amerikanske centralbankchef Jerome Powell begrundede den seneste renteforhøjelse med behovet for at »undgå en recession« og »tæmme den voldsomme prisstigning«.

Det var Federal Reserves åbne markedskomité, der onsdag meddelte, at de har til hensigt at hæve de kortsigtede renter med 75 basispoint i et træk, som, blev det forklaret, sigter mod at reducere inflationen til 2%. Tidligere prognoser har indikeret, at den ellers kan nå et niveau på 3,4 % mod slutningen af ​​året.

»Skyd ikke skylden på os, når lavkonjunkturen kommer«

»Vi forsøger ikke at fremprovokere en recession nu, lad os være klare om det«, sagde Fed-formanden til journalister efter komitémødet, men sagde samtidig, at stigninger i visse råvarepriser kan »tage beslutningen ud af vores hænder«.

Selvom prisvæksten i USA allerede havde slået en 40-årig rekord selv inden Ruslands angreb på Ukraine i slutningen af ​​februar, har Fed konsekvent udtalt, at »invasionen af ​​Ukraine presser inflationen op« og hævdede, at covid-nedlukninger i Kina »formentlig vil forværre forstyrrelser i forsyningskæder« over hele verden. Centralbanken har tidligere tilkendegivet sin ambition om at gennemføre en rentestigning på 0,50 % – i sig selv den højeste siden 2000, men har i denne uge ændret kurs og vedtaget en endnu større rentestigning – på 0,75 %.

Selvom der nu spekuleres om yderligere rentestigninger for resten af ​​2022, vil sådan en ifølge Powell »sandsynligvis ikke overstige« den, der blev presset igennem onsdag.

»Det næste møde kan meget vel handle om en beslutning mellem 50 og 75 [renterpunkter]«, sagde han med henvisning til et centralbankmøde, der er planlagt til slutningen af ​​juli.

Der er sat spørgsmålstegn ved intentionen med »tiltag mod inflation».

I nutidens vestlige lande bliver anvendte »kure« mod inflation, bestående af bankers »lån med høje renter og statslige skattestigninger«, i stigende grad kritiseret for at være primitive og mere eller mindre ineffektive. Faktisk er målet ifølge mange skeptikere, såsom den norske forfatter Bjørn Andreas Bull-Hansen, at skabe det proletariat, som globalisternes »Den stor omstilling (The Great Reset)« forudser.

Læs også:
Patriot Front i USA demonstrerede mod det jødiske bankvælde
Dagens video: Fractional Reserve Banking
Dagens video: Den jødiske Rothshild-familie og det jødiske banksystem
Artikelserie om bogen »Manifest til at bryde renteslaveriet« af Gottfried Feder.

Kilder:
SVT Nyheter
Financer
RT
Federal Reserve Board
The Wall Street Journal