Evig front #8: Soldaterånd

EVIG FRONT: Soldaterånden er fundamentet for nationens evne til at forsvare sig i en verden fuld af fjender.

Den nordiske mands dyd er soldaterånden. Fra blodets love er hans soldaterånd vokset frem. Under vore nordiske forfædres tusindårige strid om leverum, under middelalderens stridigheder med fremmede magter og verdensanskuelser, under  ​​Frederik den Store og de senere frihedskrigere, er den nordiske/germanske soldaterånd blevet testet. Ved Tannenberg i 1914 åbnede militærånden sig for en hård kamp mod en verden fuld af fjender ved at vinde slaget. I 1933 kunne soldaterånden, forædlet og perfektioneret, fejre sin genfødsel. Nationalsocialismen har fra blodets love trukket de endelige konklusioner, egenskaberne i soldaterånden har udvikle sig fuldt ud, og kravet om at følge soldaterånden er blevet stillet til enhver nordisk mand.

Det mest klare træk ved soldaten er den ensartede uniform, taktfaste marchering og formationer i kolonner og linjer. Det ensartede ydre er også et symbol på den indre mentalitet. I 1918 kunne det tyske folk blive set som et kneblet folk, da de kæmpende soldater manglede en ensartet politisk og ideologisk front. Soldaterånden betyder for det nordiske menneske en fælles marchretning og en fælles indre holdning, såvel som den samme åndelige og ideologiske indstilling til befolkningen som helhed. I en og samme linje skal landets væbnede styrker stå, de politiske soldater og de kulturelle kæmpere, som skal stå for folkets kulturelle og ideologiske fremskridt.

Soldaterne ved, at de kun kan vinde sejr, når de beredt og uforbeholdent følger sin ledelse. Lederskabet bestemmer marchretningen, målet og takten. Som en sammensvejset blok står folket bag sit lederskab. Fremmede magter og verdensanskuelser kan lokke og love, eller afskrække og fordømme os, men for det nordiske menneske gælder kun de ordrer, som ledelsen af folket har givet, og ikke de der kommer fra overstatlige magter. Det nordiske menneske adlyder sit lederskabs kommando med urokkelig hårdhed over for sig selv, fordi han har en ubrydelig tro på deres vejledning og ideer, og giver dem sin fulde tillid.

De love, som soldaten følger, er folkets livslove, blodets love og de love, som findes i naturens orden. Det er en del af soldatens ære at være tro mod disse love. Det er hans stolthed at bevare den hellige arv, arvet gennem blod og folk , og at sikre folkets fremtid. Der har været tidspunkter, hvor soldatens ære næsten var forsvundet bag officerens ære. I dag er der kun én ære for det nordiske folk og det nordiske menneske – nemlig soldatens ære. Den største stolthed hos en nordisk mand er, om han får fortalt «du har opført dig som en soldat». Den største stolthed han kan opleve, er når hans ære som soldat anerkendes. Æren er den nordiske soldats helligdom. Hans uniform er som et tegn på hans ære og hans våben som en hæderstjeneste.

Soldaten skal være stadig beredt til kamp. Bevægelighed, smidighed og et konstant beredskab hvad gælder det fysiske og åndelige område tilhører en soldats liv. Der kræves konstant øvelse, konstant træning, utrættelig uddannelse og konstant aktivitet. I lys og solskin, i en tryg og lykkelig naturlighed vokser disse kvaliteter frem. Ikke i mystisk mørke og unaturlige kramper. I strålende natur, gennem sol og vand, gennem sport og godt humør, gennem glædelige vittigheder og glade sange, bliver de unge mennesker sunde, erfarne og indsatsklare soldater. Men mand, uanset hvor han er i livet, må i dag erhverve sig dette stadige indsatsberedskab, og han må også skaffe sig de kvaliteter som kræves som soldat.

Som en forenet og sammensluttet forsvarsstyrke står det nordiske folk i dag, og for al fremtid parat. Vor leder har skabt dette nye fællesskab, et folk bestående af soldater. Nationalsocialismen har perfektioneret denne soldaterånd.

Målet med denne soldaterånd i folket er at sikre en varig fred. Under den evige beskyttelse af den nordiske soldaterånd kommer de store bedrifter, som landet opnår gennem sit fredsarbejde, til at vokse og modne gennem alle tider.

Læs også:
Evig front: Forord
Evig front #1: Om meningen med livet
Evig front #2: Nordisk gudstro
Evig front #3: Fællesskab
Evig front #4: Lov og lydighed
Evig front #5: Ansvar
Evig front #6: Ære
Evig front #7: Skyld og bodgørelse
Evig front #8: Soldaterånd
Evig front #9: Skønhed
Evig front #10: Heltemod
Evig front #11: Ærefrygt
Evig front #12: Om glæde
Evig front #13: Lidelse
Evig front #14: Festivaller og fejringer
Evig front #15: Ensomhed
Evig front #16: Kropspleje
Evig front #17: Om nydelse
Evig front #18: At lede mennesker
Evig front #19: Fanatisme og saglighed
Evig front #20: Evig front