Evig front #20: Evig front

EVIG FRONT: Det sidste kapitel af “Evig front” giver et stærkt resume af det samlede budskab.

Gennem ekstern magt, list, et kløgtigt sind, mangesidig propaganda og ordentlig organisering, kan man opnå kortvarige fremskridt og vinde midlertidige sejre. De kræfter, der i menneskers og folkefærds liv fører til varig beskyttelse og overlevelse, ligger imidlertid i den urokkelige karakter, i sjælens blodsbetingede kerne.

Sundhed, visdom og forståelse, talent for organisering og mange andre gaver fra naturen er en forudsætning for, at det menneskelige arbejde kan opnå succes. Dog udkæmpes verdens afgørende slag af de store karakterer. Uden en dyb forandring i både karakter og mentalitet er hvert værk en tilfældig illusion, og enhver fremgang er en flygtig tåge.

Derfor må et folk, der ønsker at overleve kampen mellem politiske og ideologiske kræfter, først og fremmest forenes i én stor front af indre og mental standhaftighed. For at opnå dette er der ikke behov for et kunstigt forsøg på at konvertere mennesker med kompliceret moralsk lære eller konstruerede dogmer. Karakterens værdi hviler på hvert folkefærds racemæssige forudsætninger.

Læs også: Nationalsocialismen – Den biologiske verdensanskuelse

Alt denne store og evige front trænger til – denne front af guddommelige leveregler, som naturen har givet folket – er at den vedligeholdes, konstant bliver renset for skidt, beskyttes mod fremmede undergravende elementer og at den realiseres i hverdagen.

For nordiske mennesker er mening med livet – netop i livet. Ligeledes er det dog guddommeligheden der hersker i verden og alle mennesker er en del af dette naturlige fællesskab og er forpligtet til at underkaste sig fællesskabets love. Hver person er ansvarlig for deres handlinger og holdninger. Ære er den ledende stjerne, og hvis du træder i spinaten, er det din pligt at råde bod på det og forbedre dig selv.

Den nordiske mands urokkelige karakter får sit bedste udtryk i soldatens ånd. Den nordiske kvindes karakter afspejles i hendes takt og værdighed. Hårde tider kræver ofte uhørt stort heltemod fra både mænd og kvinder.
Det nordiske menneske går alle livets store virkeligheder i møde med ærbødighed. Han har en naturlig indstilling og et forhold til både sorg og glæde. At fejre i fællesskab eller i ensomhed at fordybe sige i fredelige, kreative aktiviteter opfylder det nordiske menneskes livsrytme. At tage hånd om sin krop og nyde skabelsens gaver værdsættes af det nordiske menneske, som en måde at udvikle sig på i en positiv retning.

Fanatisme og lyksalighed leder individet, og hele folket til livets, og historiens store fremgang. Ethvert nordisk menneske har den hellige pligt, at indrette sig i den store, evige front af det nordiske folks karakter og holdning. Alle som ikke klarer at hævde sig mod politiske modstandere eller fremmede verdenssyn, bør først afgøre om han selv er voksen nok rent karaktermæssigt.

Alle som bruger kraft og styrke i den nuværende tidsalder, bør også tænke på, at den store evige front, som er det nordiske folks bolværk, er det som udgør værdien af hans mentalitet og karakter. Denne evige front er stor, ret og tydelig, folkelig og livsbekræftende, den følger den naturlige skabelsesorden, den er glad og positiv, men samtidig hård og uovervindelig. I årtusinde stod den, i dag er den atter vækket til live, og den kommer til at stå i yderligere tusindvis af år.

Læs også:
Evig front: Forord
Evig front #1: Om meningen med livet
Evig front #2: Nordisk gudstro
Evig front #3: Fællesskab
Evig front #4: Lov og lydighed
Evig front #5: Ansvar
Evig front #6: Ære
Evig front #7: Skyld og bodgørelse
Evig front #8: Soldaterånd
Evig front #9: Skønhed
Evig front #10: Heltemod
Evig front #11: Ærefrygt
Evig front #12: Om glæde
Evig front #13: Lidelse
Evig front #14: Festivaller og fejringer
Evig front #15: Ensomhed
Evig front #16: Kropspleje
Evig front #17: Om nydelse
Evig front #18: At lede mennesker
Evig front #19: Fanatisme og saglighed
Evig front #20: Evig front