EU spilder vores penge på ensretning og korruption

EU: Det korrupte og ensrettende EU koster os nordboere enorme summer og giver kæmpeselskaber øget indflydelse over vores politik.

Det leder for os nordboere til:

• Mange milliarder mindre hvert år at lægge i vore egne lande.
• Yderligere mange milliarder mindre hvert år vi selv bestemmer over.
• Øget indflydelse på vores politik for selskaber og lobbyister.
• Endnu længere afstand og barrierer mellem folket og beslutningstagere, hvilket baner vejen for korruption.
• Øget ansvarsløshed blandt “vores” ledere.

EU koster os nordboere enorme summer. En medlemsafgift skal betales til unionen hvert år, men en del af denne får vi tilbage gennem forskellige projekter, som EU “hjælper” vores lande med. Den samlede medlemsafgift pr. år for de tre nordiske lande udgør ca. 90 mia. Kr., Hvoraf Danmark tegner sig for ca. 20 mia. kr. til sammenligning kan det nævnes, at det er stort set det samme som alle nordiske lande (dvs. også Norge og Island inkluderet) tilsammen bruger på deres forsvarsbudgetter. Samtlige EU-lande i Norden, dvs. Sverige, Danmark og Finland betaler betydeligt mere til EU, end de får tilbage, i alt ca. 58 mia. kr. hvert år.

Selvom vi får nogle af pengene tilbage fra EU (i alt ca. 31 mia. kr. i alle de nordiske lande), er det selvsagt penge vi selv havde uden EU, og i så fald kunne vi bruge dem på præcis hvad vi ønskede, i stedet for det som EU vælger at bruge pengene på. Den største del af EU-pengene går til landbruget, og mange landmænd i dag ville ikke kunne overleve uden EU-tilskud. Det betyder også, at landmændene bliver afhængige af at følge alle EU direktiver og alle EU’s ønsker. Under alle omstændigheder kunne vi, hvis vi ikke betalte pengene til EU-afgiften, med enkelthed kunne bruge to gange så mange penge på landmændene selv, og stadig have betydeligt med penge tilbage til andre ting som sundhed, skole og pleje.

De penge vi taber på vores medlemskab hvert år går hovedsageligt til landbrugsstøtte i andre lande og til andre ensretningsprojekter, altså, at flytte penge rundt for at gøre landene mere lige, men selvfølgelig koster administration og løn til EU-bureaukrater og politikere også penge.

Vidste du, at en almindelig EU-parlamentariker uden en ministeriel opgave tjener over 60.000 kr. hver måned, uden at have noget tilstedeværelseskrav overhovedet? Faktum er, at det ikke kun accepteres at være fraværende fra sit arbejde, men også at forsømme det så alvorligt, som da EU-formanden var fuld som en allike under topmøderne og klaskede de andre landes ledere i ansigtet. På trods af dette gik der mere end 200.000 kr. ind på Jean-Claude Junckers lønkonto den pågældende måned.

Derudover betales der 2200 kr pr. arbejdsdag i dagpenge, og givetvis betales alle “arbejdsrejser” verden over. Hver parlamentariker modtager også ca. 140.000 kr. pr. måned til ansættelse af assistenter i Bruxelles og yderligere 35.000 kr. til at ansætte stedfortrædere og sekretærer i deres hjemland. Overvej også, at disse beløb er ens for alle – denne indkomst, der kan regnes som ret god for en nordbo, er således en formue for nogen i et lavtlønsland. Høje politikerlønninger er en garanti for fejhed og en frygt for at gå imod strømmen i ​​følsomme spørgsmål.

Ud over løn for disse 751 parlamentarikere og tilhørende assistenter og sekretærer består EU-kommissionen også af omkring 25.000 medarbejdere, som skal have “politiker-løn”.

En anden stående post på EU’s negative konto er omkring 1,3 milliarder kr. som hvert år sløses bort på at flytte alle parlamentarikere, herunder assistenter og sekretærer, fra Bruxelles til Strasbourg hver måned for fire dages “arbejde” der. Ikke fordi lokalerne der er bedre, eller fordi det er nødvendigt af en anden praktisk årsag, men udelukkende for at ære en formalitet i en gammel aftale, som gjaldt før EU begyndte at holde til i Bruxelles.

Alt dette er dog blot sådan landet ligger i det relativt åbne. Da en stor del af EU er indsigtsbeskyttet, er der ingen andre end de der deltager i processen, og selv gavnes økonomisk, som ved hvor korrupt institutionen virkelig er. Vi ved dog, at der findes titusindvis af lobbyister, som arbejder aktivt inden for EU for at påvirke politikerne på forskellige måder i overensstemmelse med deres ønsker, og at de fleste af dem er profitdrevne kapitalistiske kæmpeselskaber, og altså ikke non-profit organisationer. Flere af lobbyisterne har desuden fri adgang til Europa-parlamentet, en rettighed, som vi almindelige borgere ikke har.

Korruptionsskandalerne har været talrige og omfattende, både hvad angår de enkelte EU-parlamentarikere som skød sig selv, og hvordan EU-støtte til de forskellige lande blev indsnævret af visse selskaber gennem eksempelvis kontrakter med opblæste priser langt over markedsværdien. Nogle stater er også blevet anklaget for at købe parlamentledermøders stemmer i spørgsmål som berører deres interesser.

Opholdstilladelser og EU-statsborgerskab gennem såkaldt guldvisum kan også købes af velhavende investorer fra hovedsageligt Rusland og Kina ved at investere i de forskellige EU-lande. Dette betyder også, at disse får adgang til Europas åbne grænser, offentlige kontrakter og frihandelsaftaler. Gennem årene er der over 100.000 kendte tilfælde, hvor opholdstilladelser blev solgt, og 6.000 tilfælde hvor statsborgerskab blev solgt – helt åbent og ikke mod EU’s regler og love.

EU-parlamentet har også nægtet at lade sig blive undersøgt af organisationer der arbejder mod korruption, og den årsregnskabet er blevet holdt hemmelig trods forsøg på at få den offentliggjort.

Samlet set kaster Danmark, Sverige og Finland 58 milliarder kroner i hænderne på dem, som er korrupte nok til at rage pengene til sig. Derudover giver vi vores egne stater og virksomheder, som arbejder inden for vores lande, mulighed for at svindle sig til 32 mia. kr. via EU-tilskud. Kæmpeselskaber kan påvirke politik gennem lobbyister. Udenlandske finansmænd bliver statsborgere gennem investeringer. Individuelle lande kan påvirke andre via købte stemmer.

Alt bliver muligt gennem det overstatslige EU, og det endelige mål er, at hver og en af dine skattekroner skal gå direkte dertil i stedet for til den enkelte stat, og at EU dermed får fuld kontrol over den økonomiske politik. Et endemål som garanteret er ønskeligt af såvel storfinansen som vores korrupte politikere; to parter som kun ser til deres eget bedste. 

Læs også:
Ni grunde til hvorfor vi må forlade EU
Et forenet Norden