EU giver os ytringsundertrykkelse

EU: EU er et instrument til at holde folket i kontrol og sikre, at den globalistiske dagsorden kan gennemføres. 

Det leder for os nordboere til:

• Massiv censur på internettet.
• Kraftig indgriben i indenrigspolitiske spørgsmål.
• Økonomisk krigsførelse mod anderledestænkende.
• Militær krigsførelse mod anderledestænkende.

I dag finder omfattende internetcensur sted fra alle de store sociale medier. De, der har beordret internetcensuren, er EU, som også har stillet et ultimatum til IT-giganterne om at agere imod såkaldt “nethad”. Blandt andet har EU-direktivet ført til, at Youtube-dissidenter har fået deres konti slettet uden varsel, og at magtkritiske Twitter-konti lukkes.

En af de værste censurforanstaltninger på internettet sker fra svenske side, hvor den svenske regering sammen med virksomheder som Google, Facebook og Youtube censurerer journalistisk materiale fra alternative medieaktører. Den svenske regering må være skrupelløs, men kunne ikke have handlet som de gjorde uden EU-mandatet i ryggen.

EU har “erklæret krig” imod såkaldte falske nyheder inden EU-valget i maj. Også her har man stillet ultimatum og krav for IT-giganterne om at fjerne materiale, der ikke svarer til EU’s verdensbillede. Europa-Parlamentets næstformand har selv erkendt, at EU’s “faktakontrol” handler om “at forhindre visse politikere at vinde pladser ved det næste valg i EU”. EU-repræsentanten talte specifikt om, at det er EU-skeptikere, som skal begrænses. Det er med andre ord en planlagt valgsvindel, som går ud på at forhindre anti-globalister i at nå ud til potentielle vælgere.

For at holde styr på alle anderledestænkende kræves massiv overvågning. Artikel 11 og 13 i Copyright-direktivet, hvilket nu stemmes igennem i EU, tvinger IT-giganterne til at levere “indholdsgenkendelsesteknologi” til scanning af almindelige brugers adfærd. Kritik af filtreret handler om, at det vil forhindre fri debat. Derudover frygter mange, at masseovervågning af borgere kan føre til, at regeringerne får adgang til et omfattende register over udtalelser.

Den første massive EU-censurforanstaltning var den såkaldte IPRED-lov. Den betyder, at internetudbydere skal gemme oplysninger om deres brugere og derefter uddele dem til den gigantiske (hovedsagelig judo-amerikanske) musik- og filmindustri.

EU blander sig i stigende grad i de folkevalgtes beslutninger, og hvilke holdningsstrømninger og politiske organisationer der tillades at råde i de forskellige lande. Et eksempel er tiltaget mod Golden Dawn i Grækenland, hvor EU sammen med globale zionister blev udpeget for at have givet direktiver til landets premierminister om at knuse al opposition.

Under det ulovlige statskup i Ukraine, hvor den folkevalgte præsident Viktor Janukovitj blev afsat, var EU den kraft i Europa, som understøttede kuppet. Anledningen til, at Euromajdan fandt sted var, at den ukrainske præsident i sidste øjeblik nægtede en stor handelsaftale med EU og i stedet vendte sig til Rusland. Dette kunne ikke tolereres af EU, og landet blev derfor sat i en krisesituation.

EU var også den institution som besluttede, hvorvidt det nationaldemokratiske parti i Tyskland, NPD, skulle forbydes eller ej. EU valgte ikke at forbyde NPD, men den udtrykkelige begrundelse fra EU’s domstol var, at NPD ikke havde tilstrækkelig stor indflydelse på tysk politik til at blive forbudt. Når den svenske regering nu lover at forsøge at forbyde Den Nordiske Modstandsbevægelse, er det netop EU-direktiver, der henvises til.

EU arbejder også økonomisk for at sikre, at mishagelige partier ikke får indflydelse. Det værste eksempel var, da det østrigske parti FPÖ gennem frie valg nåede i regering, og EU reagerede med økonomisk boykot af landet, hvilket førte til at landet blev sat i krise efterfulgt af den folkevalgte politiker Jörg Haiders afgang. I dag har EU gennemført økonomiske sanktioner over for lande som Ungarn og Polen, som er fattige lande og derfor rammes endnu hårdere.

Et stort problem er, at forbud mod politisk opposition og indgreb i indenrigspolitiske spørgsmål kan finde sted, uden at det folkevalgte parlament i det enkelte land behøver træffe afgørelse herom eller være ansvarlig for sine beslutninger. I stedet kan man henvise til en usynlig kraft, som træffer beslutningerne et sted i Bruxelles.

Undertrykkelsen fra EU, mod stater og europæiske borgere viser, at man slet ikke er interesseret i at beskytte noget demokrati, men at formålet er sikre, at man bevarer magten. Borgere bør ikke være i stand til at protestere, hverken på internettet eller gennem frie valg, og deres holdninger skal overvåges af superstaten.

Når hverken censur, overvågning eller sanktioner virker, kræves der muskler. Lederen af ​​den liberale ALDE-gruppe i EU har opført seks punkter for at forvandle EU fra en union til en føderal superstat, en “Europas Forenede Stater”, hvor de europæiske folks selvstændighed afskaffes. Et af disse punkter er et europæisk FBI. Europol har for øjeblikket ikke lov til at handle på tværs af landegrænser uden medlemsstatens godkendelse. En ny afgørelse fra 2017 giver Europol øgede beføjelser til at operere mellem landegrænser og hente underretninger om borgerne.

Næste skridt på dagsordenen er et fælles militær, Eurocorps. Dette indsatsstyrke findes allerede, men den er stadig lille. Eurocorps er i øjeblikket underlagt EU og NATO. Planer om at udvide Eurocorps nu eksisterer, da USA tøver med at engagere sig for meget i NATO’s operationer i Europa. Samtidig nedruster EU-landene, da målet er, at intet land skal have sit eget forsvar, men kun én hær underlagt EU.

Dette betyder, at et land der ønsker at befri sig fra EU og være uafhængigt, eller ikke er tilstrækkelig loyalt overfor EU, ikke har noget forsvar mod den EU-kontrollerede hær. En national rejsning i et EU-land ville sandsynligvis resultere i et militært angreb fra EU. EU-præsident Jean-Claude Juncker har også udtalt, at han ønsker, at en EU-hær skal indsættes direkte mod Rusland.

Europol og Eurocorps arbejder i overensstemmelse med en strategi for sikkerhedspolitik, hvori det blandt andet hedder, at Eurocorps også skal bekæmpe indenlandske kriser, og at der udover terrorisme også skal sættes ind over for “voldelig ekstremisme” samt arbejde for “overvågning og fjernelse af ulovligt indhold i medierne”. I den Orwellske stil skriver man kapitlet om Ukraine, at man arbejder på at “styrke vores østlige naboers modstandsdygtighed og opretholde deres ret til frit at afgøre deres politikker i forhold til EU”.

EU er den totale modstander af frihed, og mere magt til superstaten betyder, at din egen frihed bliver stærkt begrænset. EU er et instrument til at holde folket i kontrol og sikre, at den globalistiske dagsorden kan gennemføres. 

Læs også:
Europas Forenede Stater
EU spilder vores penge på ensretning og korruption
Ni grunde til hvorfor vi må forlade EU
Et forenet Norden
EU giver os ensretning i stedet for biologisk mangfoldighed