EU er klar til at bruge magt for at få Polen til at rette ind
POLEN: EU-lov har forrang over national lov, understreger EU-Kommissionens formand efter omstridt polsk afgørelse.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er »dybt bekymret« over en afgørelse fra den øverste polske domstol, der sætter den polske forfatning over EU-lov.
Det siger hun i en erklæring fredag. Hun har bedt EU-Kommissionens embedsmænd om at undersøge beslutningen »grundigt og hurtigt«, før Kommissionen vil tage de næste skridt i sagen.
»Vores traktater er meget tydelige. Alle afgørelser truffet af EU-Domstolen er bindende for alle medlemstaters myndigheder, inklusive nationale domstole.«
»EU-lov har forrang over national lov, inklusive forfatningsmæssige bestemmelser.«
»Det er, hvad alle EUs medlemsstater har skrevet under på som medlemmer af EU. Vi vil bruge den magt, vi har ifølge traktaterne, for at sikre, at dette overholdes,« siger Ursula von der Leyen.
Polens øverste domstol, forfatningsdomstolen, afsagde torsdag dom i en sag, der ventes at puste yderligere til ilden i det i forvejen hårdt prøvede forhold mellem EU og Polen.
Domstolen meddelte, at visse dele af EUs lovgivning er »uforenelige« med Polens forfatning.
Det betyder de facto, at Polen ifølge forfatningsdomstolen ikke nødvendigvis behøver at følge afgørelser fra EUs øverste domstol, EU-Domstolen.
Men både polske borgere og øvrige EU-borgere skal være sikre på, at EU-regler også gælder i Polen, lyder det fra von der Leyen.
»Vores højeste prioritet er at sikre, at polske borgeres rettigheder er beskyttet, og at polske borgere nyder samme fordele ved medlemskab af EU som alle andre borgere i vores union.«
»Yderligere har EU-borgere – såvel som selskaber, der opererer i Polen – brug for at have vished om, at EU-regler, herunder afgørelser fra EU-Domstolen, bliver efterlevet til fulde i Polen,« udtaler hun.
Flere domme fra EU-Domstolen, blandt andet angående Polens retssystem, er i nyere tid gået imod Polen.
EU-Domstolen har krævet, at Polen retter ind. Men det behøver Polen altså ikke i alle tilfælde, mener landets øverste domstol.
Polen og landets konservative regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), har i en lang række sager været på kant med resten af EU.
Og det var partiet, der bad forfatningsdomstolen om at forholde sig til, om Polens forfatning har forrang over EU-afgørelser.
Kilde:
Berlingske
Læs også:
EU raser: Ungarn forbyder propaganda om afvigende seksualitet til mindreårige
EU angriber Ungarn og Polen – bryder sig ikke om deres love
Hvad er homolobbyen og hvorfor skal den bekæmpes?
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Fint nok fru von der Leyen.
Kan godt lide din sprogbrug:” …om nødvendigt vil EU bruge magt”, altså militærmagt for at få medlemslandene til at makke ret. For jo klarere du udtrykker dig, jo tydeligere røber du dig som arvtager af gamle kammerat Stalin.
Foreslår, at vi alle ønsker hinanden, og navnlig de tidligere østbloklande, velkommen i den Ny Sovjetunion.
Torben Have har ret.
I årene efter 2.verdenskrig var Rusland meget populær.Kommunisterne var repræsenteret i Folketinget og fra Folketingets talerstol udtalte Gert Pedersen følgende:
Citat:
“Vi kan sagtens få folk til at stemme på Kommunismen – vi skal bare kalde det noget andet !
Det blev så til EU…..
De russiske officere havde lige efter de havde bombarderet Bornholm deres gang hos Vende-kåbe-kongen Chr. X på Amalienborg.
Han, regering og politi anbefalede danske unge mænd til at søge optagelse i de tyske hære.
-Efter befrielsen nægtede han alt.
(Og hvordan var det nu med salget af de Dansk Vestindiske Øer ??)
Beklager, men historien lader sig ikke ændre…..