Et indblik i den militante globalismes mørkeste tanker

GLOBALISME: En anonym magthaver afslører detaljer fra et møde med hemmelige deltagere fra Washingtons elite og giver et indblik i, hvordan de militante globalister fra USA’s dybe stat resonere. Flertallet på mødet var for at “risikere alt” ved at eskalere konflikten med Rusland, selvom man ikke anså det muligt for Ukraine at sejre militært.

En person ved navn “Spengler” skriver i den Hong Kong-baserede avis Asia Times en artikel om et hemmeligt topmøde blandt repræsentanter fra USA’s dybe stat. Forfatteren skriver, at samlingen bestod af “højtstående amerikanske militærledere, spionagechefer og akademikere med cv’er, der strækker sig fra [Ronald] Reagan til [Donald] Trump“, samt “flere dusin deltagere, hvoraf mange har haft stillinger på regeringsniveau eller lige under”.

Det var med andre ord en rigtig elite-samling, der samledes under den såkaldte Chatham House-regel, hvilket betyder, at indholdet fra mødet kan afsløres, men ikke deltagerens identiteter.

Det store spørgsmål på dagsordenen var, hvordan Washington skulle gå videre med neokonprojektet Ukraine: Hvordan skulle USA med allierede agere for at redde ansigt i den stadig mere eskalerende konflikt med Rusland og Kina?

Ifølge Spengler skulle en af deltagerne på mødet have argumenteret for, at Kiev kunne acceptere et kinesisk fredsforslag, især fordi Kina for nylig succesfuldt formåede at mægle i konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien:

Vi bør ikke blive overraskede, sagde en af hovedtalerne mod slutningen af mødet, hvis Ukraines præsident [Volodomyr] Zelenskyj tager imod Kinas fredsforslag. Ingen i Vesten forudså, at Kina ville mægle mellem Saudi-Arabien og Iran.

Eksperten tilføjede også, at synet på Kina i Washington er “primitivt” og at man har tendens til at “undervurdere kinesisk sofistikation”. Selvom Washington har afvist Pekings fredsforslag, så har Zelenskyj ikke gjort det, mener Spengler. Forslaget ville betyde, at Rusland ville få kontrol over Azovska-søen og en stor del af Donbass – en udgang der kan tvinge Kiev alligevel, hvis de løber tør for ammunition og mandskab.

Frustration over udsigten til at vinde

Ifølge Spengler var deltagerne meget frustrerede over, at Ukraines chancer for sejr bliver mindre og mindre, selvom Vesten “maksimerer indsatsen og risikerer eskalering” for at hjælpe Kiev. Deltagerne frygtede, at Ukraine ikke ville kunne træne soldater i samme takt, som de mistede dem:

Hele hæren, som NATO trænede mellem 2014 og 2022 i forberedelse til et russisk angreb, er død, og rekrutter kastes ind i kampen med kun tre ugers træning.

Selvom en ekspert på mødet påpegede, at Rusland har mistet flere soldater i krigen, konkluderede man, at Rusland med en langt større militær og potentiale til at erstatte soldater sandsynligvis vil vinde den udmattelseskrig, som konflikten er blevet til på lang sigt.

Repræsentanter for Pentagon skal have beklaget sig på mødet over, at præsident Joe Bidens administration har fastsat regler for, hvilke typer våben der kan leveres til konflikten. Ifølge en højtstående befalingsmand “må [Washington] fjerne kunstige grænser, der siger, at Ukraine ikke kan angribe Rusland”, fordi “Rusland er en del af slagmarken”. Han argumenterede for at forsyne Kiev med langdistance raketter, der kan angribe mål dybt inde i Rusland.

En udenrigspolitisk analytiker på mødet tilføjede, at Rusland kan mobilisere op til 1,7 millioner reservister ved behov. “Det kan være sjovt at sænke russiske skibe i Sortehavet eller ødelægge mål dybt inde i Rusland,” forklarede han. “Men det vil ikke lette presset mod Ukraine,” fortsatte han og sammenlignede situationen med den amerikanske borgerkrig, hvor sydstaterne tabte krigen mod det numerisk overlegne nordstaterne, selvom de havde en mere effektiv krigsførelse.

Vil “risikere alt” for “absolut sejr over Rusland”

Trods alle indvendinger og de dystre udsigter for virkelig at lykkes, fortsatte størstedelen af deep state-samlingen i Washington med at opfordre til eskalering og våbenleverancer til Kiev. Spengler skriver endda, at “det store flertal” argumenterede for at “risikere alt” for at “sikre absolut sejr over Rusland”. Indvendingen, som blandt andre Donald Trump har fremsat, at dette kan føre til en atomkrig, blev ikke engang drøftet.

Præcis hvordan dette skulle ske, vidste ingen dog. En general skal have foreslået at sende 1.000 Abrams-kampvogne til Ukraine, men han forklarede ikke, hvor disse kampvogne skulle komme fra. En anden Pentagon-boss skal have udtrykt, at det er bedre, hvis Washington “minimerer sine tab” allerede nu, hvis man ikke har udsigt til at sende den militære hjælp, som Kiev har brug for, om to år.

Et forslag var, at USA skulle begynde at true Kina med sanktioner for at “minimere [landets] støtte til Rusland”. På trods af at sanktionerne mod Rusland ikke havde fungeret, mente man, at “Kina er anderledes”, fordi landet er mere integreret i det globale økonomiske system. At dette senere kunne betyde en endnu større tilbagegang end de russiske sanktioner, syntes ikke at bekymre de højtstående herrer og damer på mødet.

Har hverken bremse- eller bakgear

Det, som fremkommer i denne artikel, bekræfter et billede, som langsomt er vokset frem under Nordfronts rapportering af konflikten i Ukraine, som er eskaleret til en verdenskonflikt, hvor Rusland og Kina og en stor del af verden slutter sig stadig tættere sammen mod USA og Washingtons nærmeste allierede i Europa og Asien. De globalister, som styrer USA og dets vasaller ude i verden, har ingen evne til at tage et skridt tilbage, omvurdere situationen og afprøve nye strategier. Selv globalist-jøden Henry Kissinger har reageret på, at Washington konsekvent reagerer følelsesmæssigt og irrationelt i en tid, hvor man har brug for en Machiavellisk udenrigspolitik.

Det økonomiske krig mod Rusland lykkedes ikke. Selvom den russiske økonomi er anstrengt, blev der ikke noget “frit fald”, som man lovede. I Europa har vi energikrise, fødevarekrise og nu bankkriser efter årtier med vanstyre, pandemipolitik og sanktionskrig, som fik bægeret til at flyde over. I USA er allerede to banker gået konkurs, i Schweiz lykkedes man i det mindste midlertidigt med nød og næppe at redde en af sine vigtigste banker. Nu tales der om, at kæmpen Deutsche Bank er i alvorlige problemer og en “snøbold effekt” efter dette.

Samtidig vil globalisteliten “risikere alt” i Ukraine, selvom man ikke tror, at Kiev kan sejre. Det spiller for disse mennesker ikke den mindste rolle, hvor mange flere hundreder tusinder eller millioner af uskyldige, som mister livet.

USA er ved at miste sit greb om Mellemøsten totalt. Tyrkiet har siden konfliktens begyndelse på forskellige måder nærmet sig Rusland. Tyrkiet, Egypten og Saudi-Arabien har udtrykt interesse for at gå med i BRICS. Biden har ikke formået at reparere forholdet til saudierne – selvom Bidens udenrigsminister Anthony Blinken tilsyneladende tager LGBTQ-spørgsmål op i alle sine samtaler med Saudi-Arabien. I stedet har saudierne ladet Kina mægle fred med de tidligere dødsfjender Iran. Rusland har også fået Syriens Bashar al-Assad og Tyrkiets Recep Tayyip Erdoğan til at begynde at tale sammen. Snart vil alle konfliktområder i regionen, som USA har skabt med sine zionistiske krigsprojekter, falde sammen, samtidig med at Israel er forfaldet til totalt kaos.

Militant globalisme på helt nye niveauer

Men intet af dette betyder noget for Washingtons elite. Ikke nok med at man ønsker en eskalering i Ukraine, man eskalerer også direkte konfrontationer med Rusland, samtidig med at stadigt flere globalister ønsker, at man forbereder sig på krig mod Kina. Det er krigshetzende og militant globalisme på niveauer, vi aldrig tidligere har set. At man er villig til at “ofre alt”, viste man med al ønskelig tydelighed, da man saboterede Nord Stream, hvis skade på den tyske og europæiske økonomi stadig ikke kan overskues.

Da Kinas Xi Jinping for nylig aflagde statsbesøg i Moskva, stod den “multipolære verdensorden” højt på dagsordenen. At skubbe USA ned fra tronen som verdenshersker bliver stadig vigtigere for Kina og Rusland, og hvis Washington nu vil gøre hele verden til sine fjender, så undrer man sig over, hvorfor dette ikke skulle være den de facto mest sandsynlige udvikling.

Vi ved ikke, hvem “Spengler” er, som har forfattet artiklen om det hemmelige topmøde. Men valget af pseudonym er interessant. Den mest kendte Spengler er naturligvis den tyske filosof Oswald Spengler, som er mest kendt for sit værk “Vestens undergang” (Der Untergang des Abendlandes).

I artiklen afslører Spengler, som selv deltog i mødet, hvad hans indlæg i diskussionerne var, hvilket også afslutter denne artikel:

Krigen i Ukraine har sat en global omstilling i bevægelse, herunder aftalen mellem Kina, Iran og Saudi-Arabien. Ved at se USA’s fejltagelser i Ukraine har saudierne draget den konklusion, at USA ikke vil placere soldater på jorden i Mellemøsten, men leder efter andre venner.

Tyrkiet har blomstret som en handelsmellemmand mellem Kina og Rusland og har genoprettet relationerne til golfstaterne såvel som til Israel. Indien, en påstået allieret mod Kina, er blevet Ruslands største kunde af olie og har haft en omfattende ekspansion af sin handel med Kina, som nu leverer 30 procent af landets import, eksklusiv olie.

USA mister sin indflydelse i en katastrofal hastighed ved at undervurdere Rusland. Man har ikke den industrielle kapacitet til at levere artilleri ammunition til Ukraine. Den bedste politik er våbenhvile, argumenterede jeg.

Det ville være ydmygende for USA, men en sund sådan. I 1970’erne gjorde Vietnam USA en tjeneste ved at ydmyge landet, inden Rusland gjorde det. Vietnam-fiaskoen muliggjorde en fuldstændig omformulering af USA’s forsvarsstrategi og USA’s ultimative sejr i den kolde krig. Putin gør måske USA en tjeneste ved at ydmyge landet nu.