Er familieliv og den politiske kamp forenelig?

KRONIK: Paulina Forslund reflekterer i denne artikel over om den politiske kamp overhovedet kan være forenelig med et familieliv.

I dag ser vi stadig flere børnefamilier, der kombinerer aktivisme med familieliv. Kampen er blevet en måde at leve på for mange, men at få alle brikker til at falde på plads kan være vanskeligt for mange. Når man også tilføjer en systemkritisk tilgang, kan det hele blive kompliceret. Et liv præget af aktivisme kan nemlig indebære både bekymringer og uro.

Den stærke kerne

I vores organisation er det naturlige samspil mellem mænd og kvinder ekstremt vigtigt for, at alt skal fungere optimalt. Oprindelsen til alt menneskeligt liv finder vi i den fysiske forening mellem det feminine og det maskuline. Det er den stærke kerne. Ikke mindst er denne balance nødvendig, når man danner en familie. At være et vel sammensat “hold” gør livet lettere for både manden og kvinden. Jeg har gentagne gange påpeget vigtigheden af, hvor betydningsfuldt det er, at kvinder også er ideologisk oplyste og/eller engagerede i, hvad det indebærer at være en nationalsocialistisk aktivist. Først da kan hun virkelig forstå, hvad dette liv indebærer, og først da kan hun deltage i det.

Find andre alternativer

Hvis både manden og kvinden er enige om disse spørgsmål, bliver livet straks meget lettere. En ting, de fleste synes, kan gøre tingene komplicerede er, når man bliver forældre. Pludselig bliver man tvunget til at deltage i det system, man er kritisk overfor. Det bedste, man kan gøre, er ikke at stirre sig blind på de “normale” løsninger. Man har alt at vinde ved at forsøge at finde alternativer og f.eks. spørge sig selv, om det virkelig er en god løsning at lade et etårigt barn være i daginstitution hele dagen. Meget i livet, som aktivist, handler om at turde vælge andre veje end dem, systemet i årevis har påduttet os.

Børn i skolen

Når børnene begynder i skolen, er der ikke så mange alternativer for de fleste. Hvis man på dette tidspunkt har lagt et godt fundament for sit barn, skal skolen ikke være et stort problem. Det er vigtigt at huske, at børnene går i skole for at lære, ikke for at få politisk eller religiøs indoktrinering. Vores børn har ret til at stille spørgsmål, og det har også vi som forældre. Ved at være aktive i børnenes skolegang og engageret i deres uddannelse er det lettere at holde øje med, hvad der bliver sagt og gjort. Min erfaring er, at de “politisk korrekte” fraser ofte ikke undervises i timerne, men i frikvartererne. Indoktrineringen gennemsyrer dog hele skolesystemet, og dens opgave er at få de yngre generationer til at forblive loyale over for systemet. Derfor er det vigtigt, at man som forældre på dette tidspunkt er enige om, hvordan man skal gå frem, og hvilken linje man skal holde.

Vold og fængselsstraf

En ting, som jeg ved, mange kvinder bekymrer sig om er, hvis deres mand skulle komme i konflikt med meningsmodstandere. Hvis man er aktiv, kan man før eller senere ende i konfrontation med meningsmodstandere – at påstå noget andet ville være uærligt af mig. Spørgsmålet er, hvordan man lærer at leve med det. Er det overhovedet muligt at vænne sig til det? Svaret er ja. For at holde ud er det utroligt vigtigt at have et socialt netværk omkring sig. At være en politisk aktivist, der med forskellige midler stiller sig imod systemet, er ingen dans på roser. Her kommer jeg tilbage til vigtigheden af, at begge parter er ideologisk oplyste. Ellers hvordan skal man nogensinde forstå det? Nogle gange bliver visse aktivister ramt af lovens lange arm og bliver dømt. Det er ikke sjældent uretfærdige domme, der er mere politiske end korrekte. At se den man elsker blive fængslet er svært. Det er mest mænd, der ender i denne situation, mens kvinder og børn sidder tilbage ensomme. Jeg plejer at sige, at så længe man er overbevist om, at det man kæmper for, er det rigtige, så er intet for vanskeligt. Og fængselsstraffe er forbigående.

Vi står sammen

For at vi skal lykkes med vores kamp og en gang for alle stoppe dette multikulturelle helvede, må vi, mænd og kvinder, stå sammen. Det er vigtigt, at begge parter er hengivne og villige til at ofre, samarbejder og er fanatiske. Vi skal med alle midler stå fast og indse, at det vi gør i dag, vil påvirke vores kommende generationer i fremtiden.

Så svaret er, ja, det er fuldt ud muligt at forene aktivisme med at have børn og familie. Aldrig før har kampen været så vigtig og håndgribelig som den dag, man bringer børn til denne verden. Det er her det virkelige ansvar begynder – kampen for vores folks selvfølgelige og naturlige ret til at eksistere!