En opfordring til “terror”

KLUMME: Aktivisten Joakim Kannisto skriver lidt om sine tanker om Modstandsbevægelsens terrorklassificering.

For de, der følger Modstandsbevægelsen, er det nu ingen nyhed, at USA’s udenrigsministerium har terrorstemplet organisationen og sat tre personer på sin sanktionsliste. Venstreliberale og jødiske organisationer har i årevis ønsket at forbyde os. At de på trods af flere forsøg ikke har lykkedes med dette, men i stedet som et første skridt fået os terrorstemplet internationalt, er blot et tydeligt bevis for, at der findes en ydre globalistisk magt med mere indflydelse, og en helt anden politisk linje, end den stemmeafgivende svensker og de hjemlige politikere.

Hvis det primært var en svensk interesse at forbyde os, ville man have startet med den orwellianske indskrænkning af foreningsfriheden i stedet for at påpege, at en sådan indskrænkning er mulig nu efterfølgende. Som tilhængere af det frie ord, den frie nation og den velstående hvide race, bliver det hele i sammenhæng med globalisternes syn på kvæg, en ubehagelig holdning og endda en terrorhandling at være nationalsocialist.

At den nationalsocialistiske ideologi egentlig rent principielt kan anvendes på andre racer og kulturer end den hvide anses som irrelevant; man skal med sin historieskrivning udmale alle pro-hvide som karikaturen af den empatiløse voldsromantiker og potentielle folkedrabsudøver. Har man været “national” i et stykke tid, så ved man, at dette er sandt, og man forstår yderligere, at efter Modstandsbevægelsen vil de gå efter andre, som kan påklistres forskellige epitet. Man har jo allerede nu udtalt et klart ønske om at forbyde “racistiske” organisationer, og ifølge mange er selv Sverigedemokraterne en sådan.

De åbenlyse løgne i det amerikanske udenrigsministeriums skrivelse vil blive imødegået af andre, for mig føles det uvæsentligt, om disse overhovedet var sande, da den kamp vi kæmper er for vores efterkommeres fremtid. Præcis som man ikke kan tillægge vægt på forskellige historiske begivenheder eller ikke-begivenheder, vi uanset ikke har været involveret i, men ofte forsøges skyldbelagt med, så er det ikke for gårsdagen, jeg selv kæmper, men for morgendagen!

Ser man på, hvad Modstandsbevægelsen egentlig gør, er det opbygningen af nye bedre mennesker i sine medlemmer gennem politisk og filosofisk uddannelse og fysisk træning, samt rekrutteringen af nye gennem propagandaspredning af plakater, klistermærker og flyveblade. Disse midler, som mange på sidelinjen påstår ikke giver resultater, kan vi nu fastslå, at på trods af den lille del af befolkningen, der er med og aktivt støtter os, ser supermagten USA netop os som en trussel, ikke dig med nogle tusinde følgere på X, men mig, den klistermærkeopsættende “terrorist”.

Jeg har selv tænkt over, hvad meningen med stemplet og repressionen er; vil man skabe det monster, man mediemæssigt maler op? Billedet af mig selv som fuldtidsarbejdende fem-børnsfar og potentiel terrorist har floreret en hel del i hovedet nu, og det eneste, jeg kan komme frem til, er, at ALLE, der truer mine børns fremtid og velbefindende, faktisk kan skabe det individ.

“Men, hvis det arbejde, jeg selv har deltaget i i flere år, er terrorisme, så vil jeg se mere terror! Flere blitz-terror-demonstrationer, terror-torvemøder, flyveblads-terror og terroristiske klistermærker på hver eneste lygtepæl i landet!”

Blitz-terror-aktivisme med Joakim Kannisto i spidsen.

For uanset hvordan man vender og drejer det, selv med vores modstanderes øjne, så er vi Nordens største torn i øjet på globalisterne, og stemplet er en anerkendelse af, at vi har potentiale og kraft til at skabe et nyt samfund uden kulturmarxisme og zionisme – for nordiske og hvide interesser.