Elie Wiesel – bedrageren som vandt nobelprisen

DAGENS DATO 30. SEPTEMBER: Den 30. september 1928 blev den selverklærede »Holocaust-overlever« Elie Wiesel født. Wiesel regnes i dag som et af de mere prominente vidner til det såkaldte Holocaust.

Eliezer »Elie« Wiesel blev født den 30. september 1928 i Sighet, Rumænien, som den eneste søn af en jødisk familie. Forældrene var Sarah Feig og Shlomo Wiesel. Udover sønnen var der også tre piger i familien. Børnene fik en overvejende religiøs opdragelse.

Efter den anden Wien-traktat måtte Rumænien afstå landområder til Ungarn, herunder det område, hvor familien Wiesel boede. I maj 1944 blev familien Wiesel deporteret til KZ-Auschwitz sammen med andre jødiske indbyggere i den by, hvor de boede.

Interneret i Auschwitz skulle Elie Wiesel arbejde for føden i et af lejrens mange arbejdshold. Forholdene for fangerne var i mange tilfælde kummerlige, men på dette sene tidspunkt i krigen var hverdagen ikke særlig behagelig for nogen i det tyskkontrollerede område.

Da Den Røde Hær nærmede sig Auschwitz i januar 1945, blev lejren evakueret. Elie Wiesel, der lå på lejrhospitalet på det tidspunkt, blev spurgt, om han ville blive og vente på russerne eller blive evakueret. Han valgte den sidste mulighed og fulgte fanger og personale, der marcherede mod den tyske grænse under barske vinterforhold. Elie Wiesel endte i Buchenwald-lejren, hvor han blev til slutningen af ​​krigen.

Det berømte billede fra Buchenwald, som viste sig at være en forfalskning.

Efter krigen blev han involveret i den jødiske terrororganisation Irgun og fungerede som propagandist for den zionistiske sag. I begyndelsen af ​​1950’erne begyndte Elie Wiesel at skrive en selvbiografisk bog om sine »oplevelser« i tysk fangenskab. Den første bog, Og verden forblev stille, blev skrevet på jiddisch og udgivet i 1956. En forkortet version på fransk med titlen Natten udkom nogle år senere.

I bogen beskriver Wiesel detaljeret de forfærdelige henrettelsesmetoder, de barbariske tyskere brugte på de jødiske fanger. Problemet med hans historie er, at ifølge Wiesel var den foretrukne henrettelsesmetode i Auschwitz ILD, ikke som de mere omtalte ​​gaskamre.

Ikke langt fra os rejste gigantiske flammer op fra et hul. De brændte noget. En vogn kørte op til gruben og leverede sin last – små børn. Babyer! Ja, jeg så det – så det med mine egne øjne… Disse børn i flammerne. (Er det overraskende, at jeg ikke kunne sove efter dette? Søvnen var forsvundet fra mine øjne).

Han beskriver også, at der var separate gruber til børn og voksne. Han fortæller videre, at hans kolonne blev ført tættere og tættere på de gigantiske gruber, hvor ofrene »langsomt blev brændt ihjel i ulidelig smerte«. Han slap selv ud af brændegraven, da hans kolonne pludselig blev ført tilbage til kasernen. Ingen steder i Elie Wiesels skrifter nævnes de berømte gaskamre i Auschwitz. Den franske revisionist Robert Faurisson skriver:

I dag tror ikke en eneste historiker, at jøder blev brændt levende. Myterne om eutanasi i kogende vand og med elektricitet er også forsvundet. Kun gasmyten står tilbage.

I bogen fortæller han også om sine møder med »overlevende« fra andre tyske lejre, hvor den ene beskriver, hvad han var vidne til i Babi Yar:

Senere erfarede jeg af et andet vidne, at jorden måned efter måned ikke var holdt op med at ryste; og at der fra tid til anden sprøjtede gejsere af blod fra jorden.

Scener som denne fandt ifølge Wiesel sted i Babi Yar (fra filmen Army of Darkness).

Som så mange andre »overlevende« blev Wiesel altid reddet i sidste sekund, gang på gang!

I Buchenwald sendte de 10.000 mennesker i døden hver dag. Jeg var altid blandt de sidste hundrede indtil porten før de stoppede. Hvorfor?

Elie Wiesels bog Natten blev senere en international bestseller og har tjent forfatteren millioner af kroner. Efter at han flyttede til USA i midten af ​​1950’erne, fortsatte Wiesel sit forfatterskab og har skrevet en lang række titler, mest med »Holocaust«-temaet. Hans bøger betragtes som blandt de vigtigste titler i Holocaust-litteraturen. Nogle historikere mener, at Wiesel har givet »Holocaust« dens nuværende betydning.

Elie Wiesel blev involveret i en række såkaldte »humanitære« spørgsmål, som regel i sager, der kunne fremme den zionistiske dagsorden. Han er blevet tildelt en række priser og titler for sit påståede arbejde for menneskeheden. Et folk, han ikke har meget til overs for, er det tyske folk, skriver han:

Enhver jøde, et eller andet sted i sit væsen, bør afsætte en zone af had – sundt virilt had – til det, tyskeren personificerer, og for det, der er tilbage i det tyske. At gøre noget andet ville være et forræderi mod de døde.

Elie Wiesel har også modtaget kritik fra andre jøder, herunder forfatteren Norman Finkelstein, der kritiserer Wiesels holdning om, at »Holocaust« er enestående i verdenshistorien.

… Wiesel understreger, at Holocaust »fører ind i mørket«, »nægter alle svar”, »ligger udenfor, hvis ikke hinsides, historien«, »trodser både viden og beskrivelse«, »ikke kan forklares eller visualiseres«, er »aldrig at blive forstået eller overført«, markerer en »ødelæggelse af historien« og en »mutation på en kosmisk skala«. Kun den overlevende præst (læs: kun Wiesel) er kvalificeret til at afsløre dets mysterium. Og alligevel er Holocausts mysterium, erklærer Wiesel, »ikke-kommunikereligt«; »Vi kan ikke engang tale om det«. Således forelæser Wiesel for sit standardhonorar på 25.000 $ (plus limousine med chauffør), at »hemmeligheden« bag Auschwitz »sandhed ligger i stilhed«.

I 1986 blev Elie Wiesel tildelt Nobels fredspris for sit »engagement mod vold, undertrykkelse og racisme«. Efter at være blevet tildelt Nobelprisen blev Elie Wiesel mere eller mindre en »superstjerne« i den politisk korrekte verden. Til $25.000 pr. foredrag tjente han også mange penge på at rejse rundt og holde foredrag om sine »oplevelser«.

Elie Wiesel engagerede sig også i politik, især i sager om jødiske anliggender. Han har også været en stærk stemme for den israelske regerings politik. Senest under krigen i Gaza, da han fik publiceret en annonce i New York Times og andre aviser, der gentog den israelske propagandaløgn om, at Hamas brugte børn som menneskelige skjolde.