Douglas Christie – Advokaten som afslørede »holocaust-eksperterne«

DAGENS DATO 24. APRIL:  Den 24. april 1946 blev den canadiske advokat Douglas Christie, som viede sit liv til at forsvare en undertrykt sandhed, født. Christie er mest kendt for sine krydsforhør under Zündel-retssagen.

Douglas Christie

Nævn den jødiske historiker Raul Hilberg, og massemedierne vil i kor sige »verdens fineste ekspert på holocaust.« Nævn Rudolf Vrba, og samme massemedier vil beskrive ham som forfatteren til et af de vigtige beviser for, at holocaust virkelig skete. Hvem de ikke vil nævne, er advokaten Douglas Christie, som i sine krydsforhør af disse to eksperter viste, at deres beviser var løgne.

Douglas Christie blev født den 24. april 1946 på en gård i Winnipeg, Canada. Allerede ved 12-års alderen bestemte han sig for at blive jurist. Hans far skrev ned hvordan den unge Douglas kunne læse komplicerede juridiske dokumenter, men at han samtidig elskede den friske luft, og han spurgte ham derfor om han ville være jurist eller bonde. »Jeg svarede, at hvis jeg bliver jurist kan jeg altid senere blive bonde, men hvis jeg bliver bonde, så kan jeg ikke senere blive jurist, så jeg valgte at blive jurist«, havde Christie svaret. I 1970 var Christie færdiguddannet som jurist fra det juridiske fakultet ved University of British Columbia. Han havde på dette tidspunkt også uddannet sig inden for statsvidenskab og filosofi.

Douglas Christie

Christies arbejde som advokat kom til at dreje sig om at forsvare andres ret til ytringsfrihed. Den største del af dette arbejde blev udført i retssalen, men han talte også og skrev artikler om vigtigheden af ytringsfrihed, og han var også grundlæggeren af Canadian Free Speech League. Da han selv var af skotsk oprindelse, henviste han ofte til de skotske frihedskæmpere i forbindelse med skotternes villighed til at ofre deres liv for lige netop friheden.

Christie mente, at friheden var truet af et repressivt system. Den undertrykkende stat – i form af stiftere af undertrykkende love – har desuden »i langt de fleste tilfælde et villigt indstillet mediemaskineri som med dets enorme indflydelse, i god tid før en retssag, kan forberede offentligheden, inklusiv en potentiel juri, for at opnå det ønskede resultat«. Christie argumenterede i størstedelen af sit liv konsekvent mod love som undertrykker det frie ord, og for individuel frihed. Han beskrev sit valg på følgende måde:

»Staten bliver mere og mere som George Orwells Big Brother. Den nye stats religion er nedskrevet i lovbøger og vil straffe alle kættere med bøder eller fængsel eller straffeskatter. Staten vokser, mens individet skrumper. Kreativiteten og selv sandheden er ved at blive kvalt. Nogen må stå op for friheden. Jeg har forsøgt at være den person. Jeg har med glæde forsvaret de dissidente som vover at protestere mod tyranniet. Jeg har lovet dem, at så længe jeg kan, så vil de ikke stå alene. Som dreng tog jeg samme valg: mod legepladsens bøller, og for deres ofre.«

Den første dissidente som Christie forsvarede i rollen som advokat, var læreren James Keegstra. Han mistede i 1983 sit job og sin lærerlicens, og blev anklaget for at have lært sine elever, at jøderne »skabte holocaust for at få sympati«. Han talte også åbent om jødernes involvering i banksystemet. Christie forsvarede Keegstra helt op til Canadas højeste domstol, i en sag som fik meget opmærksomhed.

Christie skulle senere forsvare flere forskellige personer, hvis frihed var truet. Han forsvarede Paul Fromm, som fik sparket fra sit job som lærer på grund af sin politiske aktivitet i fritiden, og journalisten Doug Collins, som blev stævnet af British Columbia Human Rights Tribunal for at have »benægtet holocaust« i sin spalte i avisen The Daily Victorian. Collins havde blandt andet beskrevet Hollywood-filmen »Schindlers List« som propaganda og kaldt den for »Swindlers Wish«.

Ernst Zündel

De største slag for sandhed og ytringsfrihed slog Douglas Christie under retssagen mod Ernst Zündel i 1985. Den jødiske professor Rudolf Vrba, forfatteren af Auchwitzprotokollen, og Raul Hilberg, »verdens fineste ekspert på holocaust«, var blevet indkaldt af anklageren for at vidne mod historierevisionisten Zündel. Derfor kunne netop disse to krydsforhøres af Douglas Christie. Retssagen, som varede i to måneder, blev historisk da holocaust for første gang blev debatteret åbent mellem holocaust-troende og revisionister, som anklager og forsvarer havde indkaldt i sagen.

Under krydsforhøret fik Christie Rudolf Vrba, som havde skrevet et af de vigtigste dokumenter som taler for at holocaust skulle være sket, til at erkende, at han havde brugt »licentia poetarum« (digterens frihed) i skrivningen af sin bog. Han blev også tvunget til at erkende, at beviserne for eksistensen af gaskamre var noget Vrba havde »hørt fra andre«.

Rudolf Vrba

Raul Hilberg erkendte til sidst, efter Douglas Christies grillning, at der ikke findes nogle tekniske beviser for at holocaust virkelig har hændt. Hilberg havde i sin »The Destruction of the European Jews«, et standardværk for holocaust-forskning, hævdet at Adolf Hitler gav to ordre på udryddelse af jøder, men kunne under krydsforhøret overhovedet ikke bevise påstanden.

Da professor Robert Faurisson, som assisterede Christie i retssagen, ville se disse påståede ordre, erkendte Hilberg at der ikke fandtes nogle. Hilberg holdt i stedet under Christies krydsforhør fast på standpunktet om, at holocaust var blevet gennemført uden en plan, central organisering eller budget, men at der i stedet hos tyskerne var blevet udviklet »en utrolig samstemt tankelæsning gennem et vidtstrakt bureaukrati«(på engelsk: »an incredible meeting of minds, a consensus-mind-reading by a far-flung bureaucracy«).

Douglas Christie lykkedes at få Ernst Zündel frikendt og hyldes nu af alle historierevisionister, og andre sandhedsforkæmpere, for hans engagement for ytringsfriheden. Selv om massemedierne fortsat kommer til at bære Raul Hilberg og Rudolf Vrba frem som »autoriteter«, er der stadig flere som kommer til at høre om, hvordan deres påstande engang blev afsløret af en advokat ved navn Douglas Christie.

Den 11. marts 2013 døde Douglas Christie af kræft. Han blev 66 år gammel.