Død jord – del 2

LÆSERINDLÆG: Svenske Tobias Malvå tager til orde for en grøn revolution for at beskytte jorden. Dette er den anden artikel i forfatterens artikelserie.

Svensk industriskov. Foto: Tobias Malvå.

I denne artikel vil jeg forsøge at dele mine tanker og overvejelser om skoven og vores natur. Og jeg har ikke tænkt mig at skræddersy ordene om, hvad den udsættes for.

Det, der altid har været det mest naturlige for os nordboere, har været at blive og arbejde i skov og natur, samle eksempelvis arbejdsholdet for at tage ud og hugge tømmer. Under glade miner kunne man bevæge sig ud på forskellige arealer for at drive skovhugst. En arbejdsleder havde nøje udvalgt det tømmer, der skulle tages ud, dette blev savet ned og trukket ud med hest, i anledning af at de vidste, at det gjorde mindst skade på naturen og livet, som lever der. Titusindvis af smådyr lever og formerer sig i jorden, i rådne træstammer osv.

De viste respekt og ærbødighed for naturen og var altid omhyggelige med at give tilbage til den. Den bedste skov er den, der står forholdsvis urørt. Der blomstrer den biologiske mangfoldighed af forskellige træer, forskellige blomster og dyr af enhver art, som lever i harmoni med naturen. For eksempel bier, der tidligere kunne overleve og trives i den type skov, jeg lige nævnte. For der var rådne træstammer, hule træer og andet, hvor de kunne tilbringe vinteren i fred og ro. Man levede med skoven og naturen på en helt anden måde før i forhold til, hvad man gør i dag. I dag er forholdet til skov og jord ødelagt!

I dag er det ofte en sorg at gå rundt i skoven. Det er ikke ualmindeligt med såkaldt industriskov fra jødisk ejede Stora Enso [1]. Lige linjer af samme træsort, ofte med to meter imellem. Mange steder har de gået hårdt til værks i skoven de sidste 30-40 år, og i nyere tid har de kørt i et stadig højere gear i forhold til slagtning og voldtægt af skoven. Oftest ser man skovningsfelter så store som små byer, man ser blot nogle få træstubbe efterladt.

Foto: Tobias Malvå.

Jødiske rovkapitalistiske skovejere træder til med fuld kraft og krænker det, som står højest for os. Tunge maskiner på næsten 50 tons slider og ødelægger smuk og fin naturskov fra nord til syd. Ja, noget mindre i syd hvor skoven ikke er så udbredt.

Disse maskiner gør sådan en skade på jorden, hvor de trækker sig frem, at alt liv i jorden dør ud, alle organismer, der er vitale for naturens velvære, dør ud. Store huller i jorden er overladt til deres skæbne, og det er nok det, der generer mig mest. De udvælger det fineste og mest lige tømmer, de kan finde, og alt andet, som de fælder, bliver liggende i store bunker, som var det affald. På et skovningsfelt er der hundredvis af træer, der bare efterlades til forrådnelse.

Dette, mine venner, viser hvilken hadefuld og ligegyldig fjende vi har at gøre med, de tager det bedste ud, overlader resten til ingenting og får sig en god fortjeneste. Når de eksporterer det, så skider de fuldstændig på både naturen og skoven i den sædvanlige rækkefølge. De er så forblændede af mammon!

Efter cirka et år kan man se asiater vandre rundt og plante netop industriskove. Her et sted tænker man, at det ikke kan blive værre. Men nej da, stort set alt tømmer bliver eksporteret ud for maksimal profit! Og Sverige importerer ofte affaldstømmer fra Baltikum.

Min personlige holdning heri er, at vi efter at have genvundet magten i Norden straks bør fængsle dem, der har presset på for rovdrift af skoven, lade staten tage vare på disse skove og landområderne, samt have tilsynsmænd, som er virksomme under Nordens ledelse. Ethvert udtryk for at ville gøre skade og tjene på bekostning af skoven bør straffes hårdt.

Planter som er blevet efterladt i en vejkant. Foto: Tobias Malvå.

Der findes også løsninger til at fortsætte med skovhugst, men så med det mål at forsyne eget land med tømmer og i tilfældet have arbejdshold, der arbejder i skov og natur med det formål at gøre mindst mulig skade på naturen. Heste skal også kunne bruges til at trække tømmer gennem skovene til parkeringspladser, hvor anden transport kan tage over. Man bør også til enhver tid have mantraet om aldrig at tage mere, end man kan give tilbage.

Sådan, mine venner, vil jeg gerne have, at det nye Norden skal se ud. Hvis du er af samme mening og ønsker at gøre en forskel for vores fremtid, beder jeg dig fra det dybeste af ​​mit nationalsocialistiske hjerte om hurtigst muligt at tegne et medlemskab i det eneste grønne alternativ med bæredygtig hensigt, også for generationer 1000 år frem i tiden, hvor vores eftermæle fortsat kommer til at  give genlyd rundt om bålene i det frie Nordens skove.

For blod, jord og ære!

/ Tobias Malvå

Fodnote:

[1] Den største aktionær i virksomheden Stora Enso, efter den finske stat, er administrationsselskabet FAM AB, som ejes af de jødiske Wallenbergsstiftelserna.

Læs også:
Død jord – del 1