Der findes ikke noget »rigtigt« tidspunkt for at deltage i kampen

PLIGT OG ANSVAR: Tiden til at indtage din retmæssige plads i kampen er nu og ikke et øjeblik senere.

Der er nu gået et år siden jeg var vidne til surrealistiske videoer af brændende byer og politistationer i USA, efter den kriminelle George Floyd, USA’s nye skytshelgen, døde. BLM-optøjer i god bolsjevikisk stil repræsenterede en ny optrapning af anti-hvidt had, da det samme politi, der rutinemæssigt undertrykker fredelige hvide amerikanere, der demonstrerer for deres rettigheder, faldt ned på knæ for anarkister og sorte radikale. Det var på det tidspunkt, mens daværende præsident Donald Trump gemte sig i en bunker under Det Hvide Hus, mens en mediestøttet lovløshed omfavnede »verdens frieste land«, at jeg indså, at jeg ikke længere kunne retfærdiggøre at sidde på sidelinjen.

Som mange andre havde jeg selv mine undskyldninger, og det var i sidste ende netop hvad det var. Undskyldninger.

»Jeg mister mit job.«

»Jeg mister mine venner.«

»Jeg frygter for mine børn.«

»Det er ikke det rigtige tidspunkt for mig endnu.«

Jeg er ked af at skulle fortælle dig dette, men der findes ikke noget »rigtigt tidspunkt« til at blive en politisk dissident. At konfrontere den fremherskende magt vil altid koste, og det vil altid indebære en hel del selvopofrelse fra dig som individ.

Når det kommer til resten af ​​undskyldningerne, har de forskellige grader af legitimitet, men den mest forståelige er uden tvivl frygten for, hvad der kan ske med dine børn. Dette er dog i sidste ende ikke en god nok undskyldning, for hvis du vælger ikke at kæmpe for fremtiden for dine efterkommere, vil den naturligvis ikke se lys ud og det eneste du opnår er, at systemet rammer dine børn på et senere tidspunkt.

Lyt til denne sang fra San Franciscos kor for homoseksuelle mænd. Se ind i det tomme sociopatiske blik hos denne mand, alt imens han bekræfter, hvad du allerede vidste. At dette handler om at fordærve dine børn, og det har det altid gjort. Den eneste forskel er, at vi er nået til et Weimar-punkt, hvor de i stigende grad føler, at de har tilstrækkelig magt til at fjerne godheds-masken og åbenlyst håne bekymrede forældre.

Så ja, du kan fortsætte med at forblive passiv og stikke hovedet i jorden, hvis du vil. I bedste fald vil du opnå, at i stedet for din søn, vil det være dit barnebarn, der vil blive fuldt indoktrineret med LGBT og anti-hvid ideologi såvel som hjernevasket til at hade sine egne forældre. Det eneste du opnår er at smerten udskydes til et senere tidspunkt.

Husk at det pro-jødiske neoliberale regime er desperat efter at isolere og atomisere hvide, fordi så meget af dets magtstruktur afhænger af at skræmme og undertrykke os som individer. Befolkningsudskiftning er nødvendig for dem, fordi ultrakapitalisme og kulturel radikalisme simpelthen ikke kan pålægges en homogen befolkning, da den vil blive mødt med et organiseret tilbageslag. Pro-LGBT-ideologien kæmper en hård kamp i Østeuropa netop fordi at demografien der stadig stort set er intakt.

Og selvom det ikke ser godt ud i Vesteuropa, ville du blive chokeret over, hvad en lille gruppe hvide mennesker kunne udrette, så længe de er fokuserede, hyper-politiske og solidariske med hinanden. Vi har hverken de ressourcer eller de forbindelser til magten, som vores modstandere har, men hvad vi har, som du aldrig bør undervurdere, er, at det vi tror på er korrekt, og vi arbejder med den gennemsnitlige persons dybe instinkter, ikke imod dem, og det gør det muligt for os at udrette en masse med meget lidt.

Som hvide har vi én ting at lære af jøder, og det er organisering. Ved at sikre sig, at +90% af deres befolkning er politisk aktiv, har denne lille gruppe været i stand til at tage kontrol over Vesten, men den eneste grund til at de har formået det, er, at de er de eneste, der spiller på dette niveau. Hvis hvide begyndte at spille det samme spil (som nationalsocialisterne gjorde i Tyskland i 1933), ville den zionistiske verdensorden blive opløst i løbet af få år, og det er de selv helt klar over.

Det samme er tilfældet på nationalt plan i Norge. Et par titusinder af nyliberale kosmopolitter fra Oslo og Bergen kan kun påtvinge deres værdier over for resten af ​​landet, fordi de ikke har nogen stor organiseret opposition, og de mænd, der er i stand til at organisere denne opposition, såsom Helge Lurås, Hans Rustad, Sylvi Listhaug og Vidar Kleppe, nægter at gøre det på trods af, at de imellem dem har alle de mennesker, de har brug for, og det vil de som en kontrolleret opposition heller aldrig gøre.

Den sværeste sandhed jeg nogensinde blev tvunget til at indse, er at ingen frelser eller højere magt er på vej. Det har altid været mig. Og det har altid været dig. Du er den person, der skal befri dig selv og dine børn, ellers vil ingen gøre det. Uanset om det er et spørgsmål om skæbne eller ren tilfældighed, der gav dig de specifikke psykologiske træk, der førte dig hertil, er i sidste ende irrelevant. Den hårde sandhed er, at hvis du læser dette, er DU blandt de få der er udnævnt til at være en del af fortroppen, der vil bane vejen for en bedre fremtid. Du kan enten acceptere dette eller fortsætte med at gemme dig.

Uanset hvem du er, har du noget at tilbyde, og der er mange roller i Den Nordiske Modstandsbevægelse at træde ind i. Ethvert bidrag er bedre end passivitet. Tiden til at være tilfreds med at dele egdy memes på telegram er forbi.

Det er på tide at indtage din plads i kampen!

/russleman

VIA:
Frihetskamp