Den jødiske magtstruktur som beskrevet af en jøde

JØDISK MAGT: Russleman skriver om en artikel i en jødisk avis, hvor jøden Aaron Dorfman beskriver den jødiske magtstruktur. Ifølge Russleman er det i dag lige så absurd at benægte jødisk magt, som at græsset er grønt.

Jøder kræver masseimmigration til USA

I en artikel til den jødiske avis Haaretz opfordrer Aaron Dorfman jøder til at “mobilisere for at redde Amerikas demokrati”.

Dorfman beskriver det på denne måde:

Siden USA’s grundlæggelse har vores demokrati tilbudt en enestående frugtbar jord til et blomstrende jødisk liv. Forpligtelsen til et pluralistisk demokrati, uagtet hvor ufuldkomment eller fejlagtigt det er blevet implementeret, har gjort det muligt for jøder med alle baggrunde og religiøse praksisser at finde mening, fællesskab og succes.

Han fortsætter:

Faktisk har jøder i Amerika bygget et bemærkelsesværdigt mangfoldigt netværk af over 9.000 institutioner – synagoger, samfundscentre, sociale serviceorganisationer, skoler, lejre og mere – som udgør en meningsfuld og mangfoldig del af det amerikanske civilsamfund. Alligevel har vi i de senere år, midt i stigende giftig polarisering, en svækkelse af tilliden til demokratiske institutioner og en stigning i ekstremisme og politisk vold, kæmpet for at sikre en sund demokratisk fremtid.

Man kan næsten undre sig over, om Dorfman er antisemit, da han helt konkret beskriver det netværk af jødiske organisationer, vi refererer til, når vi taler om jødisk magt, bortset fra at når vi siger det, bliver vi fordømt som hadefulde konspirationsteoretikere, der skal censureres i alle tænkelige måder.

Men nok ironi, så understreger dette bare endnu en gang, hvordan vi er trådt ind i en tidsalder, hvor det at benægte jødisk magt som fænomen er lige så absurd som at benægte, at græsset er grønt. Men derudover kan jøder ifølge Dorfman selv prale af en stadig stærkere overrepræsentation i den amerikanske regering, som det for nylig blev fremhævet af den officielle Twitter-bruger for Det Hvide Hus.

.@SecondGentleman met with Jewish White House staff in celebration of Jewish American Heritage Month.

Our Administration is proud to recognize the Jewish staffers who help carry our nation forward each day and are helping create a more inclusive tomorrow. pic.twitter.com/QxH0rIDC3e

— The White House (@WhiteHouse) May 16, 2023

Ifølge min grove beregning udgjorde antallet af individer på billedet cirka 150 personer. Ifølge Ballotpedia talte personalet i Det Hvide Hus 474 personer den 1. juli 2022. Hvis vi antager, at personalet har været nogenlunde det samme i det seneste år, ville det betyde, at jøder udgør 32 procent af personalet på trods af at de udgør 2 procent af den amerikanske befolkning.

Som fremhævet af White Papers on Telegram, inkluderer de afbildede personer personer i nøglepositioner med politisk indflydelse, herunder Det Hvide Hus’ stabschef Jeff Zients, seniorrådgiver Gene Sperling (leder af American Rescue Plan, som beslutter om økonomisk støtte til forskellige områder) , vicenational sikkerhedsrådgiver Anne Neuberger, for at nævne nogle få.

Husk dette, mens vi lytter til Dorfman beklage de nye trusler mod det amerikanske “demokrati”:

I sidste ende skader nedbrydningen af ​​amerikansk demokratisk kultur både amerikanske jødiske samfund indefra og udefra – og begge tilfælde udgør en alvorlig trussel mod vores overlevelse. Svækkelsen af ​​demokratiske normer har aldrig været en positiv udvikling for jøder – hverken historisk eller nu. Den gode nyhed er, at det amerikanske jødiske samfund er særligt godt rustet til at møde denne situation og yde et markant og meningsfuldt bidrag til de udfordringer, som vores demokrati står over for.

Dorfman har uden tvivl ret. Ingen anden etnisk gruppe i USA kan beherske en så imponerende leviathan af organiseret statslig og privat politisk indflydelse. Men hvilken slags demokrati ønsker Dorfman at opretholde? Absolut ikke en, hvor 190 millioner hvide amerikanere får lov til at nyde selv en brøkdel af den samme indflydelse, som Dorfman selv indrømmer, at jøder har. Mod Dorfmans 9.000 jødiske organisationer kan jeg komme i tanke om tre, der eksplicit repræsenterer hvide amerikaners interesser: National Justice Party, Patriot Front og American Renaissance, alle tre beskrevet som “hadegrupper” af ADL, sandsynligvis USA’s mest magtfulde ikke-statslig organisation og en eksplicit jødisk organisation.

Nå, Dorfman ville nok svare, at hvid politisk organisering på samme vilkår som jødisk organisering per definition er illegitim på grund af “Holocaust”, så derfor skal der gøres en undtagelse. Men hvad med ikke-hvide politiske initiativer, der stadig møder politisk modstand, eller måske ville det være mere præcist at sige politisk undertrykkelse, fra jøder?

BDS (Boycott, Divestment and Sanctions) er en global kampagne, der har til formål at lægge pres på Israel for at respektere palæstinensiske rettigheder gennem demokratiske midler. 36 af USA’s 50 stater har vedtaget love og resolutioner af forskellig styrke mod BDS, som et direkte resultat af intens lobbyisme fra de samme jødiske organisationer, som Dorfman hylder som de fremmeste forvaltere af det amerikanske demokrati.

Man kan ikke have et demokrati, når en etnisk gruppe bruger sine etablerede politiske organisation til at modarbejde og underminere andre gruppers politiske organisering. Ifølge det jødiske demokratibegreb må andre grupper kun hæve deres stemmer inden for ekstremt begrænsede parametre, selv når det drejer sig om grupper, som jøder hævder at være allieret med. Bare se på, hvad der skete med Kanye West.

Dette hykleri understreges yderligere af det faktum, at mens jøder samtidig kræver en eksklusiv etnostat i form af Israel, styret af stadig mere ekstremistiske politikere, som hævder retten til at dræbe børn for at beskytte den jødiske stats integritet, kræver de samtidig vetoret om alle indenrigspolitiske spørgsmål i alle europæiske lande på planeten.

Er der nogen anden sammenhæng, hvor en lille minoritetsgruppe havde så mange eksklusive rettigheder og udøvede en så uforholdsmæssig og eksklusiv politisk indflydelse og alligevel ville blive kaldt et demokrati? Det er svært, hvis ikke umuligt, overhovedet at forestille sig.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor længe et sådant “demokrati” kan forventes at overleve.

– Russleman