Demonstrationen i Norge – systemets overreaktion er et tegn på svaghed

NATIONAL KAMP: Se, hvor systemet rette sine skyts, og du vil se, hvor den reelle modstand er.

Den Nordiske Modstandsbevægelse demonstrerer udenfor Stortingen i Oslo d. 29. oktober. Foto: Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Forrige lørdag havde vi fornøjelsen af ​​igen at se nationalsocialismen marchere ned over Karl Johan i et historisk øjeblik. At se nationalsocialister gå i fodsporene på Hitlers krigere kan kun mildt beskrives som et kærkomment syn i byen, der er blevet globalismens højborg i Norge. Reaktionen fra systemet var lige så forudsigelig, som den var hysterisk. Patetiske forsøg på at udtvære demonstrationen lod ikke vente på sig, med et særligt absurd eksempel fra NRK (også kendt som Norges Pravda) med titlen: »Nazister marcherede hen over børns tegninger – skandaløst«, ledsaget af et forsidebillede, der tydeligt viser at demonstranterne ikke var i nærheden af ​​tegningerne, men at det snarere var politiet, der trådte på tegningerne.

Man ved allerede, hvordan demonstrationen endte. Politiet, der tydeligvis manglede modet til at konfrontere Modstandsbevægelsens aktivister fra fronten, angreb dem i stedet bagfra i et klart politisk træk for at stoppe en lovlig demonstration. Den anførte begrundelse var, at betjentene ønskede at forhindre en eventuel konfrontation mellem demonstranterne og beboerne på Pilestredet 30 [et hus besat af venstreekstremister. Red. anm.]. Jeg vil mene, at politiets bekymringer var ubegrundede, da jeg har svært ved at tro, at aldrende anarkister kunne være vågnet op fra deres hashtåger længe nok til, at der kunne være opstået store optøjer eller slagsmål.

Det er dog relevant at reflektere over systemets reaktion i forhold til, hvad vores såkaldte vestlige demokratier ser som acceptable former for demonstrationer. I 2020 valgte de norske medier en klart positiv vinkel på BLM’s terrorvælde i kølvandet på George Floyds død, under sloganet »racismeoprøret«, på trods af at det var præget af ekstrem og tilfældigt rettet vold, der førte til bl.a. mindst 25 dødsfald. Radikale klimaaktivister som Just Stop Oil og Extinction Rebellion har forholdsmæssigt angrebet kunstværker og spærret veje med fare for liv og sundhed, da ambulancer i flere omgange er blevet spærret af dette. Og endelig har de vestlige medier i de seneste uger ført en nøje koordineret kampagne for at tilskynde til direkte voldelig oprør mod den iranske regering.

Imidlertid det er helt klart for enhver neutral iagttager, at graden af ​​vold eller fare for samfundet ikke har nogen betydning for, om en protestaktion erklæres legitim i vestlige elites øjne. Det eneste, der betyder noget, er i hvor høj grad handlingen er sammenfaldende med systemets ideologi. Er der tale om politisk anti-hvidhed eller anti-industriel »grøn« fanatisme, er næsten alle midler legitime, og man kan regne med en positiv vinkel fra medierne og silkehandsker fra politiets side.

Hvis man på den anden side gør indsigelse mod ortodokse liberale synspunkter på en helt lovlig måde, vil man blive mål for løgnagtige smædekampagner fra medierne, og pludselig vil man se betjent badass komme marcherende fra pride-paraden for at vise dig, hvem der er chef.

Udvisningen af ​​Modstandsbevægelsens aktivister fra Norge, et åbenlyst ydmygelsesritual i et forgæves forsøg på at underminere en demonstrations brølende succes, giver et tydeligt indtryk af et system med svigtende tillid til egen magt. Intet system med moralsk selvtillid og overbevisning om et robust grundlag for sin egen legitimitet ville behøve at frygte et par dusin demonstranter uden for dets magtcenter. Og det faktum, at nationalsocialister er de eneste, der vil møde denne overreaktion fra systemet, beviser bare endnu en gang, at vi er den eneste ægte politiske opposition til liberal anti-hvid totalitarisme, eller globalisme, eller hvad man nu foretrækker at kalde det.

Desuden finder jeg det meget humoristisk, at systemet på sin sædvanlige absurde måde gør meget ud af at male vores svenske og danske kammerater som »udlændinge«. De samme mennesker, der vil sværge op og ned på, at en somalier, der kan stamme et par norske ord, er lige så norsk som dig og mig, så længe han tror på »demokrati« og »menneskerettigheder« (hvad det så end betyder) nu vil have dig til at se på den søde bror fra et par kilometer over grænsen som fremmed over en liberal-juridisk formalitet. Hykleriet er frastødende, især fra venstreorienterede, der ikke engang ville være i stand til at vinde valg længere uden deres importerede vælgerbase, men det vil ikke stoppe nordiske mænd og kvinder i at kæmpe for det nordiske folks rettigheder, om det så skal være i Oslo, Stockholm eller København.

Og mens systemet svækkes, bliver vi kun stærkere, hærdet af utallige forgæves forsøg på at knuse os. I sidste ende er nationalsocialismen lige så uundgåelig som årstiderne.

Læs også:
Norsk landechef om blitzdemonstrationen – »politiet gav sig; vi talte«
Rapport og refleksioner – Demonstration i Oslo
Billedespeciale: Blitzdemonstration i Oslo
Modstandsbevægelsen demonstrerede i Oslo og dominerede nyhederne i Norge