Demografi afgør fremtiden

Gennemgang: Henrik Gustafsson har læst bogen ”Idioter avler idioter” fra Logik förlag.

Bogen ”Idioter avler idioter” af Niklas Hageback blev fornyeligt udgivet af Logik förlag. Forfatteren har en professionel og akademisk baggrund inden for økonomi, og arbejder med fokus på psykologi. Bogen omhandler både den moderne og fortidens tilgang til eugenik/racehygiejne og befolkningsspørgsmål. Niklas Hageback fokuserer primært på, hvordan ændringer i befolkningens sammensætning påvirker samfundets økonomi. Bogen er meget relevant, og indeholder også nogle nye og tankevækkende perspektiver for dem, der er mere bekendt med emnet.

Vigtigheden i at forbedre befolkningskvaliteten

Vi er i en situation, hvor færre og færre mennesker bærer samfundet som helhed, på trods af at vi bliver flere og flere. Dette er en udvikling, der kan føre til social uro og måske endda social sammenbrud. Emnet eugenik omhandler vigtigheden af at forbedre befolkningens kvalitet. Naturligvis er det en fordel at befolkningen består af sunde, arbejdsomme, intelligente og uselviske borgere, fremfor en befolkning af syge, dovne, handikappede og egoistiske borger. Et velfærdssystem kan ikke opretholdes, hvis der er for mange, der ikke kan bidrage til samfundet. Eugenik handler om at stræbe efter en forbedring af folket for at øge vores livskraft og duelighed.

Hageback skriver, at nutidens uddannelsespolitik er baseret på et fejlagtigt princip; alle er en blank tavle. Dette er baseret på det herskende dogme, at alle er ”lige”. Enver skal kunne præstere på det samme niveau uanset gener og biologisk tilstand. Forfatteren hævder derimod, at alle er født med forskellige arvelige betingelser, der sætter grænser for, hvilke ambitioner der er realistiske. Kognitive evner, der for eksempel vises i en befolknings gennemsnitlige IQ, påvirker ikke kun landets økonomi, men også kriminalitet, misbrug og hyppighed af både fysisk- og psykisk sygdom (Hageback, 2018:9). Forbedring af kognitive evner blandt befolkningen kan opstå ved indvandring af personer med høje kognitive evner eller udvandring af personer med lave kognitive evner. I Sverige og Danmark er der en tildens til, at vi nu konsekvent vælger at gøre det modsatte, da vi tillader masseindvandring af mennesker med lave kognitive evner. Noget, der også er tydeligt i vores økonomi og samfundsudvikling. En anden foranstaltning for at forbedre befolkningen er at opfordre til familiedannelse blandt par med favorable genetiske kognitive træk. Dette er dog en langsigtet proces, der ikke giver resultater før den næste generation. Jeg mener også, at positive resultater kan opnås, ved at forsøge at forbedre folkesundheden.

Arvelig intelligens

Hageback gennemgår eugenikkens historie og forklarer, hvordan det handler om at prøve, at forbedre menneskelige kvaliteter. Dette er noget, der kan spores tilbage til de tidligste civilisationer. Mennesker, der havde ønskelige kvaliteter, blev opfordret til at få mange børn, og nyfødte med handicap blev fjernet, så deres arv ikke kunne sprede sig til kommende generationer. Ordet eugenik stammer fra en sammensætning af to græske ord, der betyder ”god race”. Den engelske videnskabsmand Sir Francis Galton (1822-1911) definerede eugenik som: ”Videnskab, der berører alle faktorer, der kan forbedre arvelige egenskaber” (Hageback, 2018: 16-17). Galton blev inspireret af sin fætter Charles Darwin, og han var den, der etablerede eugenik som et akademisk emne. Han var bekymret for en social udvikling, hvor velfærdssystemet favoriserede de kognitivt dårligt stillede på bekostning af fremtidige generationer. Galton var grundlæggeren af eugenikbevægelsen, og var med til at lægge grundlaget for det psykologiske felt af adfærdsgenetik, hvis forskning kom i fokus i midten af det 20. århundrede (Wertheimer, 2012: 95). Han opfandt derudover metoden til at anvende fingeraftryk til identifikation af personer (Werteimer, 2012: 108). Modsat hvad mange tror, så stammer videnskaben om racehygiejnen fra England; inspireret af Darwins evolutionsteori.

Sir Francis Galton.

Sir Francis Galton skrev bogen “Hereditary genius”, hvor han undersøgte enestående personers slægt. Han foreslog, at Darwins evolutionsteori også skulle gælde menneskelige psykologiske træk. Specifikke dispositioner viste sig at være arvelige i nogle familier, hvilket fik Galton til at konkludere, at en selektiv befolkningstilvækst kan være ønskelig til forbedring af mennesker. Galtons overbevisning om arvelighed i menneskelig adfærd, ville i dag have ført til, at Galton ville have blevet stemplet en ”frygtelig racist”. Han lavede også en analyse af, hvordan de menneskelige racer udviklede sig under deres tilpasning til særlige økologiske forhold. (Werteimer, 2012: 109)

Et interessant emne, som Hageback beskriver, er epigenetik. Epigenetik er studiet af, hvordan individuelle gener kan aktiveres eller deaktiveres gennem miljøet eller livserfaringer. Disse indvirkninger fra livserfaringer og miljø kan i visse tilfælde videreføres til kommende generationer, og skabe evolutionær forandring. Dette kan beskrives således: ”snarere end at ændre DNA-strukturen permanent, kan nogle gener i DNA’et tændes eller slukkes, og disse ændringer består i afkommet”… ”Studier af geografiske områder påvirket af sult, eller lignede vanskeligheder har vist, at dette kan forårsage genetiske ændringer som beskrevet, og disse findes i den næste generation” (Hageback, 2018: 42-43). Jeg formoder, at dette også gælder en befolkning, der har kæmpet ødelæggende krige eller oplevet lange fraværsperioder af disse.

Hageback skriver dybdegående om IQ-forskelle. Det politiske korrekte synspunkt er, at IQ skyldes miljøfaktorer. Forfatteren hævder, at det er noget, der er meget medfødt. En interessant detalje, der citeres i bogen af psykolog Arthur Jensen, er, at en lav IQ meget bedre kan forudsige et individs erhverv end en høj IQ. Dette skyldes, at en person med en høj IQ kan være alt fra ufaglært arbejder til en Nobelprisvindende videnskabsmand. Mennesker med lav IQ findes derimod slet ikke i videnskabsverdenen eller nogen af de erhverv, der kræver høj uddannelse (Hageback, 2018: 48-49). Høj IQ giver således muligheder, men hvad personen opnår, afhænger af deres motivation. En person med IQ på 140 og derover betragtes som geni, og Hageback skriver, at næsten alle videnskabelige opdagelser er fortaget af individer med IQ på over 140. Det er en kategori, der normalt kun udgør 0,2% af befolkningen (Hageback, 2018: 50). Mennesker med IQ mellem 80-90 betragtes som lavt begavede, og dem der har en IQ under 70 som mentalt handicappede.

Miljø eller arv

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt det er miljø eller arv, der former en persons intelligens, skriver Hageback, at: ”Miljøets indvirkning på menneskelig adfærd, herunder intelligens, spiller en mindre rolle, og at det er de arvelige faktorer, der er afgørende. Indtil videre har det politiske dogme valgt at se bort fra disse videnskabelige fakta” (Hageback, 2018: 55). Opfattelsen for hundrede år siden, handlede ikke om det var arv eller miljø, men at disse to faktorer interagerer. Dette er en åbenlys interaktion der i dag benægtes og undertrykkes. Blyforgiftning og sult er eksempler på miljøfaktorer, der kan have negativ indflydelse på kognitive evner, men arvelighed sætter alligevel en øvre grænse for menneskets udvikling. Mennesker har en form for genetisk potentiale. Dette potentiale er påvirket af miljøfaktorer, men hvis det lykkedes at nå potentialet, vil det være umuligt at forbedre de kognitive evner yderligere, uanset miljøet.

Jeg tænkte på den norske dokumentarserie “Hjernevask”, hvor en forsker sammenligner vores genetiske potentiale med et kortere og længere gummibånd, som begge kan udvides til samme længde. Dokumentarfilmproducenten, Harald, er af den opfattelse, at det lange gummibånd kan strækkes længere end det korte gummibånd, og hvis du prøver at strække det korte gummibånd på samme måde, er der en stor risiko for, at det ikke ender godt. Jeg synes, dette er en god sammenligning af menneskelige gener og dets potentiale. Du kan udvikle dig til en vis grænse, men efter denne bliver det umuligt at forbedre sine resultater. Dette gælder både fysisk og mental træning på individuelt og gruppeniveau.

Her er videoen han henviser til: scenen med gummibåndene starter 35 minutter og 18 sekunder inde.

Tvillingestudier

Den traditionelle måde at estimere arvelighedsgraden er vha. tvillingestudier. ”Et stort antal undersøgelser har vist, at tvillinger, der deler miljø, selv i den mindste detalje … ikke har mere sammenlignelige skolekarakterer eller anden menneskelig adfærd, såsom politiske synspunkter, religiøse holdninger, æstetiske præferencer osv. end tvillinger, der voksede op adskilt. Undersøgelser har også vist, at adoptivbørn senere i livet opfører sig mere som deres biologiske forældre end deres adoptivforældre ”(Hageback, 2018: 57-58). En anden interessant opdagelse er, at ”Graden af arvelighed stiger med årene. For spædbørn kan arvens indflydelse være så lav som 20 procent, i barndommen stiger den til ca. 40 procent og i voksenalderen når den helt op til 85 procent ” (Hageback, 2018: 58). I stedet for den politisk korrekte påstand, at miljøet påvirker mennesker mere og mere over tid, er det snarere, at generne udtrykker sig stærkere, jo ældre man bliver. Dette gør dig også mere tilbøjelig til at vælge et miljø, der passer bedre til dine egne genetiske præferencer. Vores gener kan ses som en selvrealiserende profeti, der udtrykker sig stærkere over tid.

Degeneration af samfundet

For nylig har det vist sig, at IQ-niveauet er begyndt at falde i mange OECD-lande. Hageback forklarer dette delvist fordi demografien er ændret gennem indvandring fra den tredje verden, og at dette har forringet IQ-niveauet. I Sverige ændrer den gennemsnitlige IQ sig hurtigt; fra at have været 104 før, falder det nu til 90. Årsagen siges at ligge i en masseindvandring fra den tredje verden i de sidste to årtier. Blandt de lande masseindvandringen stammer fra, er Irak og Syrien, med en gennemsnitlig IQ på 87, og Eritrea og Somalia med en gennemsnitlig IQ på 68. Hageback skriver, at folk fra lande med lavere gennemsnitlig IQ i dag udgør omkring 12 procent af befolkningen i Sverige, hvilket er en stor ændring siden 1980’erne, hvor befolkningen var mere eller mindre homogen (Hageback, 2018: 129).

Hageback mener, at et socialt sammenbrud ofte kan være forårsaget af interne faktorer, men at svagheden disse skaber, inviterer eksterne kræfter til at invadere og overtage. En psykologisk ændring kan skyldes ”nedklassificering af befolkningens genetiske sammensætning, og i dette tilfælde er sammenbruddet af en permanent karakter. En hypotese understøttet af den historiske kendsgerning, at sammenbrudte samfund kun undtagelsesvis formår at genvinde deres tidligere position” (Hageback, 2018: 121-122).

Eksemplet på Romerrigets undergang kan bruges som en advarsel her. Professor Martin Nilsson skrev om dette i sit essay “Omfanget og betydningen af raceblandingen i det romerske imperium” fra 1923. Her hævdede han at: “Romerrigets fald og den gamle kulturs undergang er ikke kun en stat og kultur, men også et biologisk problem” (Nilsson, 1997: 11). Han skriver videre, at: ”Det romerske imperium var fyldt med bastarder, de gamle racer blev opløst i raceblandingens kaos. Dette er den største årsag til den romerske kulturs forfald og rigets undergang. Herefter vendte verden tilbage til primitive former for åndeligt og materielt liv, tilstand og økonomisk organisation ”(Nilsson, 1997: 20).

I denne sammenhæng kom jeg til at tænke på komediefilmen “Idiocracy“ fra 2006. I denne forbindelse er hovedpersonen bedøvet, og vågner op i et samfund, hvor forfaldet i de kognitive evner iblandt befolkningen er total. Han kan ikke kommunikere med de andre mennesker, da de ikke forstår, hvad han siger, og intet i samfundet fungerer. Da jeg så filmen første gang, tolkede jeg den som en advarselsklokke. Jeg troede, det ville være et meget realistisk scenario, hvis vi fortsætter ud af det spor, vi er på.

Hagebacks konklusion er en åbenlys sandhed; demografien bestemmer fremtiden. Dette gælder også for vores samfund, hvordan vores land er karakteriseret, og hvordan hele verden vil se ud. Forfatteren skriver mest om økonomiske forhold, men det er også indlysende, hvordan befolkningens racesammensætning påvirker landets økonomi.

Kilder:
Hageback, Niklas. (2018). ”Idioter föder idioter – Varför människor inte längre är skapade jämlika”. Logik förlag.
Nilsson, Martin, P:n. (1997). ”Rasblandningarnas omfång och betydelse i det romerska kejsarriket”. Historieforum.
Wertheimer, Michael. (2012). ”A Brief History of Psychology”. Psychology Press.