Danskerne for broderfolket i øst

VERDENSANSKUELSE: Modstandsbevægelsens danske landechef, skriver her om den positive forskelsbehandling af ukrainske flygtninge, i forhold til arabiske og afrikanske flygtninge, som i disse dage fortæller noget vigtigt om det danske folk.

Ukrainekonflikten og den medfølgende flygtningekrise udstiller det danske folk som et fortsat i kontakt med dets instinkter. Den seneste tids nyhedsstrømme har fortalt historierne om private danskere, som åbner deres danske hjem for ukrainske flygtninge, privatpersoner, som har taget til Ukraine med nødhjælp og virksomheder og kommuner, som står klar med åbne arme for at modtage disse ukrainske flygtninge, dette broderfolk.

Denne velvilje har været uset i forbindelse med strømmene af racefremmede flygtninge fra Mellemøsten og Afrika og viser, at på trods af kulturmarxistisk indoktrinering og godhedsapostlenes endeløse sang om lighed og lige værd, så er størstedelen af det danske folk fortsat instinktivt mere medfølende overfor medmennesker af samme race.

Er det »racisme«? Hvad er »racisme« i det hele taget? Hvis »racisme« betyder, at man ser på og vurderer et andet menneske ud fra dettes genetiske komponenter, som naturligt nok giver udfald i vedkommendes karakter, formåen, intelligens og temperament, og drager man konklusionen ud fra betragtningen om, at man harmonerer bedre med et andet menneske med lignende kvaliteter, så har man foretaget en racemæssig betragtning og konklusion, og det er »racisme«. Og hvad så? Naturlige mennesker handler naturligt, de ser verden naturligt, de vælger naturligt til og fra, og denne krigs- og flygtningekrise har kun vist, at det danske folk fortsat er naturlige og at den instinktive forståelse af race stikker dybere end årtiers kulturmarxistisk indoktrinering. Så lad de rigide og unaturlige kalde det for »racisme«, hvis de vil.

Selv kalder jeg det for folkelig medmenneskelighed og naturlig fornuft. Vi behøver ikke de sidste 40 års hændelser med arabiske drengebanders overfald på hvide for at forstå, at vi harmonerer bedre med folk af vores egen race. Politikerne har gennem tiden forsøgt at skabe en forståelse af, at vi er ens, at en flygtning er en flygtning uanset hudfarve – og kulturmarxistisk tvangsfornuft forsøger hen ad vejen at stigmatisere enhver tanke, der ville differentiere den antagelse – men dette er ikke den første krise, hvor folket valgte et broderfolk på flugt til i en grad der må få arabiske og afrikanske mænd og kvinder til at hive sig i skægget. Allerede under krigene i Jugoslavien i 1990’erne åbnede det danske folk hjerterne for bosniakere, og serbere, som i overvejende grad var hvide.

Politikerne kan ikke tage ordet race i munden uden at det skal og må betyde noget slemt, hvis det da overhovedet eksisterer, og selv efter den åbenlyse hjertevarme mod folkefæller på flugt kontra araberflygtninge, hører man kun en stammende ævlen om, at danskernes velvilje mod ukrainske flygtninge er på grund af vores fælles ønske om »frihed« og »demokrati«. Det stikker dog meget dybere end forloren frihed og bedragerdemokrati, men handler ganske vidst om fælles ønsker, da folkefæller opererer og fungerer på samme måde og deler de samme værdier, inderste ønsker og højeste aspirationer. Det menneske som gror ud af den hvide races genetiske grundsubstans, vil helt naturligt harmonere bedre med andre af samme opbygning, og ikke 100 års indoktrinering kan ændre på hvad folk instinktivt ved!

Selvfølgelig er der en lille del af det danske folk, som råber op om uretfærdigheden og »racismen« i, at danskerne vender sig kærligt mod broderfolket fra øst, men andelen af folket som deler denne pessimisme og instinktløshed (eller hvidhed) er heldigvis lille. Der findes ingen statistik over andelen af danskere med den biologiske fornuft intakt i denne situation, men der findes en nylig afstemning om et nordisk legelands positive forskelsbehandling af ukrainske flygtningebørn, hvor kun 16% af de adspurgte var decideret imod denne positive forskelsbehandling.

Ovennævnte afstemning kan selvsagt kun vagt bruges som argument for, hvad der i forvejen står frem som indlysende, nemlig, at danskere behandler hvide flygtninge bedre end brune og sorte – og heldigvis for det. Det viser blot, at bag den ensrettede facade og dybere end Systemets gentagne slogans om lighed og lige værd, er folket stadig grundlæggende instinktivt intakt og det oplever jeg som yderst positivt!

ELSK DIT EGET FOLK!