Danskere skal stemme om forsvarsforbehold

DANMARK: 1. juni skal danskere stemme om at afskaffe EU-forbeholdet på forsvarsområdet.

Temabillede: Danske soldater. Foto: Gertrud Zach Public Domain.

1. juni skal der være folkeafstemning om hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet, hvilket har eksisteret siden 1993, skriver Berlingske.

De danske forbehold mod samarbejde med EU om euroen, forsvarspolitik og dele af EU’s retspolitik kom i kølvandet på en folkeafstemning i 1992. Her stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten, der ændrede det europæiske fællesskab til en union.

– Vi vil være med helhjertet, fuldtonet, uden forbehold, sagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i søndags.

Forsvarsforbeholdet betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.

Danmark deltager ikke i EU’s militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder.

Danmark deltager dog i civile missioner, som hidtil har udgjort størstedelen af EU’s missioner.

Danmark har fire EU-forbehold. Foruden det fælles forsvar er det forbehold for euroen, retssamarbejdet og unionsborgerskab. Det er dog alene forsvarsforbeholdet, der lægges op til en afstemning om.

Det sker, som en direkte konsekvens af, at Rusland for halvanden uge siden invaderede Ukraine.

Det er regeringen, Venstre, De Konservative, SF og De Radikale, som er blevet enige om en række punkter angående dansk sikkerhedspolitik, herunder at kalde til folkeafstemning.

Ifølge dem har krigen i Ukraine skabt frygt i store dele af verden, og den har i ført til, at alle i den vestlige verden bør gøre op, hvad de kan gøre.

– Når der skal træffes beslutninger om Danmarks sikkerhed i EU, så skal Danmark da være med, siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Statsministeren mener, at Danmark bør indgå fuldgyldigt på forsvarsområdet i EU-samarbejdet. Hun anbefaler kraftigt at stemme for, siger hun.

– For mig som statsminister er det mere en værdimæssig beslutning om at være med i samarbejdet uden forbehold, siger Mette Frederiksen.

Hun uddyber, at det har været muligt for Danmark hidtil at navigere i at deltage i noget – det kan eksempelvis have været de civile missioner – mens vi har holdt os ude af andet.

Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod mener også ifølge TV2, det er nødvendigt at droppe det danske forsvarsforbehold.

– Der er en situation i verden før 24. februar (datoen for den russiske invasion af Ukraine, red.) og en situation efter. Det er vigtigt, at vi er fuldt ud med indenfor EU også i den her situation, siger udenrigsminister Jeppe Kofod om baggrunden for beslutningen om folkeafstemningen om at droppe de danske forsvarsforbehold.

På trods af udenrigsminister Jeppe Kofods melding om en ny situation i verden efter den russiske invasion af Ukraine, mener en forsker, Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, ikke at fremtidige militæraktioner i EU-regi også vil finde sted i Europa.

– Nej, jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at man vil røre ved arbejdsfordelingen mellem NATO og EU. Men man vil fremover kunne forestille sig EU-aktioner i f.eks. det nordlige Afrika og Sahara-området, siger Peter Viggo Jakobsen.

Foruden forsvarsforbeholdet er regeringen og de fire partier blevet enige om at øge forsvarsbudgettet, så Danmark i 2033 bruger to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvaret, et krav som Donald Trump forgæves stillede til NATO-lande allerede i 2016.

I aftalen indgår også at Danmark skal blive uafhængig af russisk gas hurtigst muligt.