Dansk Sprognævn renser ud i kønnede ord

DANMARK: I den nye retstavningsordbog fra Dansk Sprognævn, som udkommer i 2024, bliver der renset ud i de kønnede ord og vendinger.

Arkivfoto. Foto: Pixabay

I arbejdet med bogen har man gennemgået alle ord, der slutter på ‘-mand’ eller ‘-kvinde’, for at undersøge, om ordene skal fjernes eller om der skal tilføjes en mandlig eller kvindelig version, det skriver Politiken.

Det er ikke kun endelserne på de danske ord der ændres, det er også nogle af de givne eksempler i bogen.

Eksempelvis ved ordet ‘fjante’. Her står der “pigerne fjantede rundt”, men i 2024-versionen af ordbogen skal der i stedet stå “børnene fjantede rundt”. Det samme gælder ordet “anklage”, hvor der står “han blev anklaget for uagtsomt manddrab” som eksempel. Nu skal der i stedet stå “de blev anklaget for uagtsomt manddrab”.

Ordet ‘race’ vil også blive fjernet de steder i bogen, hvor det bruges om mennesker.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //