Danmark kommer muligvis snart ind i en europæisk bankunion

For ifølge statsminister Mette Frederiksen skal vælgerne spørges, inden Danmark eventuelt tilslutter sig EU’s styrkede banksamarbejde – bankunionen.

Et ekspertudvalg er ved at overveje fordele og ulemper ved samarbejdet, og dens konklusioner ventes inden længe. Først da vil regeringen beslutte sig for, om Danmark bør gå med.

»Hvis vi ender med at anbefale, at vi bør tiltræde, bør det følges af en folkeafstemning,« siger Mette Frederiksen til Jyllands-Posten.

Embedsmænd i Justitsministeriet har tidligere vurderet, at dansk deltagelse i bankunionen ikke vil kræve en folkeafstemning efter Grundlovens bestemmelser om suverænitetsafgivelse.

»Det er også et spørgsmål om at fornemme som statsminister, hvad man vurderer er det rigtige at gøre. Hvis vi skal tage et yderligere skridt her på noget essentielt – vores banker og vores realkreditsystem, som vi skal sikre os kan leve i en bankunion – så vil jeg synes, det vil være godt at spørge danskerne«.

Bankunionen indebærer bl.a. et fælles EU-tilsyn med store banker, en ny myndighed, der kan afvikle nødlidende banker, og en tilhørende fond på op mod 410 mia. kr., som bankerne selv skal betale, men som kan bakkes op af offentlige lån.

I 2015 konkluderede regeringens embedsmænd, at »der samlet set er meget, der taler for« dansk deltagelse, men at yderligere afklaring var »hensigtsmæssig«.

Venstre »hælder til, at bankunionen er en god idé«, men afventer den nye ekspertvurdering. EU-ordfører Jan E. Jørgensen er dog imod en folkeafstemning.

CBS-lektor Finn Østrup er dog ikke enig.

Med bankunionen risikerer danske banker at blive tvangslukket af konkurrencehensyn og at skulle betale til krakelerende banker i EU. Der er i stedet behov for ny struktur for finanstilsyn i EU, skriver CBS-lektor Finn Østrup.

I en tale fra oktober 2018 har statsminister Lars Løkke Rasmussen sat dansk deltagelse i den europæiske bankunion på dagsordenen. Der er flere grunde til, at det er en dårlig ide.

For det første vil der være en stor afgivelse af suverænitet.

Hvis Danmark vælger at deltage i bankunionen, vil tilsynet med de danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter overgå til Den Europæiske Centralbank (ECB), og det vil være en euro-myndighed (”Den Fælles Afviklingsinstans”), der træffer afgørelse om, hvorvidt et dansk penge- eller realkreditinstitut skal lukke.

Bankunion kan skabe ulig konkurrence
En ny finanskrise med bankkrak kan ikke udelukkes. Det kan få alvorlige følger for dansk økonomi, hvis ECB og den fælles euro-myndighed til håndtering af kriser under en krise skulle finde på at beslutte, at for eksempel Danske Bank, Nykredit eller Jyske Bank skal lukke eller eventuelt overtages af en udenlandsk bank.

Det er i denne sammenhæng betænkeligt, at deltagerlande i bankunionen vil have en egeninteresse i at løse kriser i andre landes banker med en lukning, hvorved man kan fremme konkurrencemulighederne for sine egne banker.

Sat på spidsen: En lukning af Danske Bank eller Jyske Bank vil give gode ekspansionsmuligheder for eksempel for Deutsche Bank.

Tvungen hjælp til krisebanker
For det andet kan lande gennem deltagelse i bankunionen blive tvunget til fremover at støtte banker i andre deltagerlande.

Der er herved en risiko for, at danske skatteydere og/eller danske bankkunder fremover kan komme til at bidrage til at løse bankkriser i andre lande. Det er velkendt, at der fortsat er problemer i blandt andet det italienske bankvæsen.

Omvendt kan danskerne ved en deltagelse i bankunionen glæde sig over, at de eventuelt selv kan få støtte, hvis det skulle komme til nye store tab i de danske penge- og realkreditinstitutter.

Det er dog mest sandsynligt, at de fælles midler i bankunionen vil blive anvendt til at støtte de banker, som er vigtigst på europæisk niveau – det vil sige de største banker i de største lande.

Risiko for støtte stiger
I et tidligere indlæg bragt i Altinget har direktør i Nationalbanken, Per Callesen, fremført det synspunkt, at sandsynligheden for dansk støtte til banker i euro-lande vil være lille. Det er muligt. Men det er svært at forudse dybden i nye bankkriser. Og der er mange planer om udbygning af bankunionen i form af en større fælles fond eller en fælles ordning for indskydergarantier.

I begge tilfælde øges sandsynligheden for, at danske skatteborgere og/eller bankkunder kommer til at bidrage.

KILDER:

Jyllands-posten

Altinget