Danmark har hamstret COVID-19-vacciner trods WHO-appel

COVID-19-VACCINE: Trods appeller fra verdenssundheds-organisationen WHO og at corona i høj grad rammer en anden demografi end den danske, har den danske stat alligevel fyldt lagrene op til bristepunktet. Alle danskere inklusiv nyfødte babyer og børn vil således kunne blive vaccineret omkring fire gange, hvis alle vacciner bliver taget i brug.

Foto: Pixabay (Public Domain).

Fra den 1. august ophørte en række af coronarestriktionerne, hvilket blandt andet skyldes, at det efterhånden er over 70 procent af den danske befolkning, der er blevet færdigvaccineret mod sygdommen. Men før at vi kunne nå så langt, har det i dén grad været nødvendigt at indkøbe vacciner til samtlige danskere.

Således viser aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Statens Serum Institut (SSI), at Danmark i alt har købt intet mindre end 47.400.000 corona-vacciner. Beregnes to vacciner per dansker betyder det, at alle omkring 6 millioner danskere næsten kan blive vaccineret 4 gange, før lagrene er tømte.

Samtidig fremgår det af aktindsigterne udleveret af SSI, at alene indkøbene af vaccinerne er blevet en bekostelig affærer for danskerne. Det skyldes, at der er brugt 3.184.700.000 kroner på indkøbene, hvorfor hver vaccine i gennemsnit står de danske skatteydere i lidt over 67 kroner.

De store indkøb kommer på trods af, at WHO igen og igen har advaret rige industrilande som Danmark mod at hamstre indkøb af vacciner. I modsat fald ville konsekvensen blive, at mange indbyggere i fattige lande ville dø. Ligesom det ifølge WHO vil skabe optimale betingelser for mutationer, sådan som vi senest har set det med den indiske Delta-variant.

SSI’s oplysninger om antallet af indkøbte corona-vacciner og udgifterne hertil.

 

Langsommelig sagsbehandling fra SSI

Men for at SSI overhovedet udleverede de ellers formodede simple opgørelser over udgifterne, fandt den offentlige myndighed det nødvendigt med en langsommelig sagsbehandling. Således udsatte den flere gange fremsendelsen af tallene med det, der fremstod som rene standardskrivelser.

Desuden må det anses for iøjnefaldende, at SSI langt fra selv stod for den juridiske behandling af Journalista.dk’s aktindsigtsbegæring. Det kan ses ved at en medarbejder fra Kammeradvokaten, et privat advokatfirma med defacto-monopol på levering af juridisk rådgivning til større offentlige myndigheder, har været en del af det team, der har behandlet Journalista.dk’s begæring.

Kammeradvokaten måtte sidste år standse markedsføringen af et kursus i udlevering af aktindsigter, grundet omfattende kritik af dets indhold. Dette skyldes at der tilsyneladende var tale om kurser, hvor Kammeradvokaten ville undervise sine offentlige kunder i, hvordan de kunne begrænse offentlighedens adgang til netop aktindsigter.

Kilde:
Journalista

Læs også:
Vaccineforsker: Det kan blive aktuelt med op til fem doser
Sundhedsstyrelsen vil have vaccinecentre ved uddannelsessteder
Vaccineekspert: Covid-19 bør være en børnesygdom


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //