Danmark giver 385 millioner til lande der afviser at modtage egne statsborgere, der har fået afslag på asyl i Danmark

SAMFUND: En række lande i Mellemøsten, Asien og Afrika modtager hundredvis af millioner kroner i dansk u-landsbistand. De samme lande afviser samtidig at modtage egne statsborgere, der har fået afslag på asyl i Danmark.

Alene i år sender Danmark 385 millioner kroner i humanitær bistand til lande, hvor tvangsudsendelser ifølge Rigspolitiet ikke i øjeblikket er muligt.

Dertil kommer andre former for dansk u-landsbistand, eksempelvis langsigtet udviklingshjælp og penge, der kanaliseres gennem FN- og EU-systemerne.

Ifølge en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået fra Rigspolitiet, nægter 12 lande i øjeblikket at samarbejde om at modtage tvangsudsendte asylansøgere.

Af disse sender Danmark humanitær bistand til seks lande: Irak, Iran, Sudan, Congo, Syrien og Myanmar.

De nyeste tal fra Rigspolitiet viser desuden, at 624 afviste asylansøgere ikke kan sendes hjem fra danske asyl- og udrejsecentre. Det skyldes, at de er i en “fastlåst” position.

Det begreb dækker i langt de fleste tilfælde over, at myndighederne i hjemlandene ikke vil samarbejde om at hjemtage dem.

KILDE:
Localeyes


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Krotesk situation, på den vis at komme af med sine svage borgere og stadig modtage penge.
    Største delen af disse lande, har ifølge dem selv, ikke råd til deres egne medborgere, men har råd til militært isenkram.
    Disse nationer har først og fremmest, som os selv, en forpligtigelse til at tag sig af eget folk.
    Disse mennesker kunne selv finde hertil, så må de også selv kunne finde hjem..


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //