Clinton: “Europa kan ikke tage imod flere flygtninge”
MASSEMIGRATION: Hillary Clinton siger nu, at Europa må sende en meget klar besked om, at vi ikke kan tage imod flere flygtninge. Dette er ifølge hende den eneste måde at standse den voksende “højrepopulisme”.
I et interview i den britiske avis The Guardian om temaet The New Populism fremfører den tidligere demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton den opfattelse, at det er den store indvandring, der får de internationale midter- og venstrepartier til at miste opbakning, mens “højrepopulistiske” partier får fremgang.
-Jeg tror, at Europa må tage fat i migrationsspørgsmålet, da dette er hvad der antændte gnisten, siger hun i interviewet. En meget klar besked skal sendes – vi kan ikke fortsætte med at tilbyde beskyttelse og hjælp.
Clinton mener, at det i høj grad var spørgsmålet om indvandring, der ledte til, at hun tabte præsidentvalget mod Donald Trump, og at Storbritannien stemte for at forlade EU. I interviewet kalder hun Brexit for “det største eksempel på nationaløkonomisk selvskade i nyere tid”, forårsaget af den ukontrollerede indvandring.
Hun efterlyser nu kræfter, som vil modarbejde den voksende “højrepopulisme” i Europa og USA, og ikke feje race- og identitetsspørgsmål ind under gulvtæppet, da sådanne spørgsmål åbenbart er vigtige for mange mennesker.
I samme avisartikel får Clinton en vis støtte af Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair:
-Man skal kunne håndtere folks legitime utilfredshed og have noget at svare dem. Man kan ikke stille op til valg i Europa i dag , hvis man ikke behandler migrationsspørgsmålet, da dette bekymrer folk.
Blair mener, at “højrepopulistiske” partier tiltrækker folk, fordi de tilbyder konkrete løsninger på problemet, og fordi de ledes af stærke ledere “der får tingene gjort” og ikke kun taler – noget som folk i almindelighed vil have.
Både Clinton og Blair tror, at “højrepopulismen” vil fortsætte med at vokse i den vestlige verden i tiden fremover, indtil det lykkes midter- og venstrepartierne at genvinde folks tillid. Et skridt på vejen vil være at stoppe den store flygtningestrøm til Europa og USA.
Kilde:
Hillary Clinton: Europe must curb immigration to stop rightwing populists
Læs også:
20.000 bevæbnede “flygtninge” på vej mod Europa forcerer grænse i Bosnien
Migrationspagten – Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.