Broderkrig i øst – visse betragtninger, del 2

UKRAINEKONFLIKTEN: Arjuna fortsætter sin redegørelse for de underliggende årsager til ukrainekonflikten, som udspiller sig i denne tid, og ser på den historiske og geopolitiske situation ved Sortehavet, Det Kaspiske Hav og Azovhavet.

De turkmenske folkegrupper, med blandt andet uighurerne i Kina, Rusland, stor andel i Aserbajdsjan, Kazakhstan, Krim (- Tartarer) og Tjetjenien.

En mere eller mindre kendt militær doktrin hævder, at uden adgang til Sortehavet, Det Kaspiske Hav og Azovhavet, vil Rusland ikke overleve. Dette er naturligvis en dristig udtalelse, men hvis vi ser på virkeligheden på stedet, sammenlignet med de politiske realiteter, bliver det indlysende, at dette udgør en væsentlig sikkerhedsudfordring for Rusland. Ikke kun militært taktisk – med reduceret adgang til disse vandveje er deres reaktionsevne alvorligt hæmmet militært – men også i lyset af det turkmenske folk, som NATO-allierede Tyrkiet udøver indflydelse på, og som under visse omstændigheder udgør en destabiliserende magt som en femte kolonne.

Stratfor er en amerikansk tænketank, der driver konsulent- og forlagsvirksomhed, og som er anerkendt som den førende i sin branche. For nogle år siden fremlagde de en rapport om Tyrkiet, som konkluderede, at landet ville udøve betydelig magt og indflydelse i de næste ti år. Ikke nødvendigvis med militær ekspansion eller interventioner, men også med religiøs, ideologisk og politisk indflydelse på deres religiøse og kulturelle slægtninge, primært indenfor salafisme/wahhabisme.

Tyrkiets direkte påvirkningssfære i 2050 ifølge Stratfor. Skærmdump: Twitter.

Vi har oplevet to eksempler på denne destabiliserende og aggressive magt i nyere tid, som også i et af tilfældene blev til militær magt. NATO-landet Tyrkiet, Aserbajdsjan og Israels angreb på Armenien blev til sidst stoppet, indtil videre. Her er der til gengæld en kontinuerlig taktik af terror og intimidering på daglig basis, med subtile og knap så subtile midler. Armenien faldt ikke, takket være Ruslands redning, men Tyrkiet har nu fri passage over land til Det Kaspiske Hav. Og det er kun et spørgsmål om tid, før Aserbajdsjan vil forsøge at overtage større områder i Armenien. I Kasakhstan svigtede disse styrker, i det mindste tilsyneladende. Med efterretningschefen, som er uighur, og som højst sandsynligt har været den, der koordinerede og organiserede forsøget på revolution og på at få indsat en regering, der vendte sig væk fra Kreml, blev dette store land, der deler en stor del af sin grænse med Rusland, også en bekræftelse på, at Ruslands mave rumler. Der har også været relativt store demonstrationer til støtte for Ukraine i Kasakhstan de seneste dage.

Aserbajdsjanske styrker opfordrer til muslimsk bøn på grænsen til den kristne Artsakh-region i Armenien (i ren provokation og trussel med højttalerne vendt mod Artsakh). NATO-landene Tyrkiet, Aserbajdsjan og Israel angreb den ældste kristne nation i verden, Armenien, og indtog dele af landet, før Rusland rykkede ind og stoppede invasionen. Det er dog højst sandsynligt kun et spørgsmål om tid, før det næste skub kommer, og Armenien falder for islamosionisterne, men først skal Rusland svækkes. Ukraine har også modtaget en betydelig mængde Bayraktar-droner fra Tyrkiet, som også blev brugt af sidstnævnte mod Armenien.

Lidt længere mod vest, mod Det Ægæiske Hav og syd for Balkan, udkæmpes også et slag, som er en del af denne krig mod Rusland og den unipolære verdensinddeling. Et sikkert forårstegn på Balkan er knitren af ​​en Kalashnikov, siges det, og det vil formentlig være gældende i en ikke alt for fjern fremtid. Kosovo, det land i Europa med det største antal eksporterede ISIS-soldater, og hvor 96 % af befolkningen er muslimer, var for nylig allieret med Israel, og har i de seneste dage søgt om medlemskab af NATO. Bosnien, landet med det næststørste antal eksporterede ISIS-tropper og et flertal af muslimer, har også søgt om NATO-medlemskab, men det serbiske mindretal er imod dette. På trods af at der ikke er et formelt medlemskab på plads, har NATO de seneste dage alligevel rokeret og indsat store militærstyrker i landet. I begge disse lande bliver det serbiske, ortodokse-kristne og pro-russiske mindretal diskrimineret og subtilt forsøgt udvist/udryddet. Alene i de første to måneder af dette år er der registreret seks angreb på serbisk-ortodokse kirker i Kosovo. Albanien, hvor størstedelen af ​​befolkningen er muslimer, ligger på en fjerdeplads i Europa med hensyn til antallet af eksporterede ISIS-soldater, og tilsluttede sig NATO i 2009 (som en kuriositet kan man da anslå, at muslimer vil være den største befolkningsgruppe i NATO total set i den nærmeste fremtid. ). Truslen mod/fra Balkan er ikke umiddelbar og akut for Rusland, den truer ikke grænserne, men den har til hensigt at fjerne en stærk allieret af landet på de ydre grænser af Europa og midt i et geopolitisk, strategisk kerneområde.

I Vesten taler man om, at serberne vil forsøge at løsrive sig fra Bosnien-Hercegovina (hvilket vil være påskud for NATO og Vesten til at mobilisere deres islamister på Balkan), men det er for at vende det på hovedet. Serbien og serberne i nabolandene er under fysisk pres fra alle geografiske retninger, men også i alle andre henseender fra det vestlige samfund, som en pro-russisk paria, kristen og traditionelt europæisk. Som bekendt er landet og befolkningen ikke uvidende om, at NATO forsøger at udslette dets eksistens; bombningen af ​​Serbien i 1999 havde til formål at binde landets hænder på ryggen, så de blev passiviseret for yderligere modstand i en overskuelig fremtid.

Sikkerhedsudfordringerne er således flere for Rusland, og Ukraine er kun en del af et større billede. Sidstnævntes territorium er strategisk vigtigt i betragtning af Ruslands grænser, men også dets adgang til Sortehavet. I den seneste militære konfrontation er flere af disse lokale interessenter blevet mobiliseret fra begge sider, og det vil være emnet for den næste artikel. Specifikt hvem er aktørerne i konflikten, og hvilken rolle spiller de på stedet?

Læs også:
Broderkrig i øst – visse betragtninger, del 1

Kilder:
Steigan
Steigan
Almayadeen
Aljazeera
The European Union Institute for Security Studies
Orthochristian.com
Reuters