Britisk universitet: »Angelsakserne har aldrig eksisteret«

FORSKNING: Cambridge Universitet er begyndt at undervise i, at hverken angelsakserne eller andre folkeslag fra den britiske historie nogensinde har eksisteret. Ifølge universitetet er det for at bekæmpe »nationalisme«.

Angelsaksisk hjelm fra Sutton Hoe.
Foto: Paul Hudson/British Museum (CC BY 2.0).

Angelsakserne, en sammensmeltning af de to germanske stammer, anglerne og sakserne, som invaderede England i det 4. århundrede, ses normalt som grundlæggerne af det, der senere blev til England og Storbritannien. Men ifølge det prestigefyldte universitet i Cambridge har de aldrig eksisteret, skriver The Telegraph.

Avisen skriver, at universitetets afdeling for angelsaksisk, keltisk og nordisk historie er begyndt at benægte eksistensen af alle de folkeslag, der har præget britisk historie.

Årsagen er at »afmontere grundlaget for nationalistiske myter« som »at der nogensinde har været et ‘britisk’, ‘engelsk’, ‘skotsk’, ‘walisisk’ eller ‘irsk’ folk med en sammenhængende og ældgammel etnisk identitet«. Det vil man gøre ved at indoktrinere eleverne i, hvor »konstruerede og midlertidige disse identiteter er og altid har været«. På denne måde håber man, at historieundervisningen også vil blive mere »antiracistisk«.

Stærke forbindelser til nordisk historie

Den angelsaksiske periode regnes normalt fra 450-tallet og frem til Vilhelm Erobrerens sejr i slaget ved Hastings i 1066, hvor De Britiske Øer for første gang blev invaderet af anglere, saksere og jyder fra Danmark og Nordtyskland. Et par hundrede år senere sluttede skandinaviske vikinger sig til dem, og sammen med angelsakserne fik de en stærk kulturel, sproglig og biologisk indflydelse på det, der nu er Storbritannien og Irland.

De vigtigste arkæologiske fund fra den angelsaksiske periode er de to kirkegårde ved Sutton Hoe ved udmundingen af floden Deben i Suffolk i det sydøstlige England. Begravelserne har slående ligheder med udgravninger af samtidige grave i områder som Vendel i Uppland, der har givet navn til den nordiske periode Vendeltiden, og ses som bevis på en homogen germansk kultur i den tidlige europæiske middelalder.

Nordisk hjelm fra omkring år 700 fundet i en bådgrav i Vendel.
Foto: Ola Myrin/Statens Historiske Museum, CC BY 2.5, via Wikimedia Commons.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //