Beretning fra Nordendagene

MODSTANDSBEVÆGELSEN: Her følger en personlig rejseberetning fra en af de danske deltagende til Nordendagene 2023 ved Stockholm.

Pär Öberg holder tale.

Den danske gruppe af deltagende til årets udgave af Nordendagene bestod af både medlemmer og sympatisører fra alle afkroge af landet. Størstedelen af gruppen samledes fredag middag i Malmø, hvor der stod en bus klar til gruppen som herfra kørte op mod Stockholm, hvor årets arrangement skulle løbe af stablen. De medlemmer og sympatisører der ikke havde mulighed for at køre med bussen, tog selv rejsen mod Stockholm i deres egne respektive biler.

Humøret var ufattelig højt under den seks timer lange bustur, hvor der blev spillet alt fra dansktop til rockmusik til stor fornøjelse for alle deltagende. Efter ankomst til Stockholm blev der først spist aftensmad på et nærliggende bøfhus, hvorefter natten blev tilbragt på et af Stockholms mange hoteller.

Lørdag var dagen, hvor Nordendagene skulle afholdes. Efter en hurtig morgenmad drog danskerne den sidste time op nord mod den tilsendte adresse.

Efter ankomst og en hjertelig velkomst fra de andre nordiske kammerater blev Nordendagene officielt åbnet med en storslået åbningsceremoni, hvor uniformerede aktivister fra hver af de nordiske lande bar deres nationale flag ledsaget af Tyrrune-flaget op på scenen akkompagneret af bl.a. musik.

Åbningsceremonien

Efter en kort tale fra Den Nordiske Modstandsbevægelses leder Simon Lindberg, stod der femkamp på skemaet i den prestigefyldte konkurrence, hvor vinderen kåres til Årets Nordmand.

Alle de deltagende i konkurrencen blev inddelt i forskellige vægtklasser for at vægte de fem holde ligeligt – altså for at have det samme antal repræsentanter fra hver vægtklasse på hvert hold, hvilket fungerede rigtig godt, da det aldrig var kendt på forhånd, hvilket hold der ville vinde i nogen disciplin. En af ​​de sjoveste og bedste discipliner var, da to hold skulle dyste i en ring og slå hinanden ud af denne kun hjælp af skjolde.

Et simpelt koncept men dog med plads til taktik.

Skjoldkamp

Brydning

Til sidst vandt det ene hold, og kæmperne på dette hold skulle individuelt i de næste øjeblikke afgøre hvem der skulle have titlen som årets Nordmand. En af disse individuelle prøvelser var, at de skulle stå og holde en vægt længst muligt med strakte arme. Hvilket beror på ren viljestyrke, og man kunne se hvordan de sidste kæmpende pressede sig selv til det yderste.

Pär Sjögren blev dog årets vinder da han vandt både knivduellen og vikingebrydning i finalen, og han kunne derfor hyldes af sine kammerater og tage den ærefulde titel som Årets Nordmand.

Nogle af de danske deltagende

Efter en meget vellykket konkurrence nød gæsterne en lækker frokost og hyggede sig i hinandens selskab, alt imens der blev afholdt marked. Der blev stiftet nye bekendtskaber både nationalt men så sandelig også på tværs af landegrænser, og snakken med kammerater fra vores nordiske nabolande fyldte også en stor del af dagen.

Nu var det tid for Pär Öberg til at træde ind på scenen. Han holdt en inspirerende tale om vigtigheden af ​​organisering og skitserede nogle af de ting, som Modstandsbevægelsen har opnået i de senere år, blandt andet at blive den førende nationalsocialistiske organisation, som hele verden enten ser som et forbillede eller et hadeobjekt.

Som dagen blev til aften kunne medlemmer og sympatisører tage plads i den fint opdækkede spisesal, hvor tallerkner med oksespidsbryst med tilbehør blev båret ind og serveret for de sultne gæster. Aldrig har jeg oplevet en så lækker og veltilberedt menu i regi af Den Nordiske Modstandsbevægelse, som den vi fik serveret under årets Nordendagene. Det var udsøgt – stor ros til kokkene.

Saftig spidsbryst skæres ud.

Den fine bordopdækning

Den danske delegation blev dog ikke til sent på aftenen, da den lange hjemtur stod for døren og for nogle af de deltagende bød den på hele 12 timers transport. Det var dog en aldeles givende og velarrangeret begivenhed i Sverige, som ingen af de deltagende ville havde været foruden. På vejen hjem blev de mange indtryk diskuteret og der var bred enighed om, at det næste år skulle være en dansker der løb med den ærefulde titel som Årets Nordmand.

Der vil i kommende uge blive udgivet en video fra begivenheden. Hold øje med Nordfront.dk


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Noel khamo says:

    The neo nazi’s


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //