Bent Faurschou Hviid: En morder og terrorist

DAGENS DATO 7. JANUAR: På denne dag blev morderen og terroristen, Bent Faurschou Hviid, født. Under »besættelsen« myrdede han adskillige uskyldige danskere.

Bent Faurschou Hviid (th.) og Jørgen Haagen Schmith (tv.) Foto: Public domain og Julius Jääskeläinen, CC BY 2.0

Bent Faurschou Hviid blev født d. 7. januar 1921 i Asserbo. Han er kendt for at have udført adskillige af de såkaldte »stikkerlikvideringer« under »besættelsen« sammen med sin medsammensvorne, Jørgen Haagen Schmith.

De blev begge for alvor kendte i filmen, »Flammen og Citronen« fra 2008, hvor Bent Faurschou Hviid, også kendt som Flammen, portrætteres af den homofile skuespiller Thure Lindhardt og Schmith, Citronen, spilles af Mads Mikkelsen.

Mest iøjefaldende er scenen i filmen hvor Hviid og Schmith angiveligt forsøger at myrde SS-Sturmbannführer, Karl Heinz Hoffman, men i stedet dræber chaufføren Tage Lerche og dennes søn. I filmen reagerer de med chok over, at der befinder sig et barn i bilen, og de forsøger febrilsk at haste den lille skudramte dreng til et hospital.

Virkelighedens hændelser var dog markant anderledes.

På Rigsarkivet findes rapporten »Henrettelsen af stikkeren Tage Lærche« i Holger Danske-medlemmet Jens Lillelunds arkiv. Rapporten, der i sagens natur er skrevet efter mordet på Tage Lerche, angives på første side at være baseret på »Flammens« rapportering. Her står skrevet, at en gruppe på fire »modstandsfolk« på morddagen d. 19. april fra klokken 12:30 holder Tage Lerches privatbopæl på Magnoliavej 4 under opsyn.

Endvidere står der, at gruppen iagttager, at Lerche forlader bopælen klokken 14:20, og sætter sig ind i sin bil, en Opel Kadett, og kører ad Roskildevej mod byen. I krydset for enden af Valby Bakke tømmer morderne deres maskinpistoler mod bilen, hvor både Tage Lerche og hans søn, 7-årige Kaj dræbes. Kajs kammerat, den da 6-årige Preben Harkamp, får et strejfskud, og formår at flygte fra stedet.

Med andre ord: I mere end to timer inden mordene observeres altså, hvor Tage Lerche opholder sig, og morderne ser, at Lerche stiger ind i sin bil. De kan ikke have undgået at observere, at de to drenge også stiger ind, med mindre man da vil hævde, at drengene sidder musestille i Lerches bil og undgår opdagelse i de mere end to timer, der går fra »modstandsfolkene« er på Magnoliavej til Lerche starter bilen. Morderne har således vidst, at drengene var med, men har ikke villet undlade deres ugerning af den grund.

Mordene på Kaj og Tage Lerche blev efter krigen kategoriseret som »stikkerdrab« og blev derfor aldrig undersøgt af politi og anklagemyndigheden.

En af de mest kendte terrorister, Gunnar Dyrberg, sagde i et interview i Weekendavisen d. 17. marts 2000:

»Vi var jo mordere, selv om vi ikke brød os om at bruge det ord. Vi overtrådte loven, hvor der står, at slår man et andet menneske ihjel, er man morder. Og vi var endda den værste slags, for vi planlagde mordene. Havde man fulgt lovens paragraffer, burde vi jo være spærret inde den dag i dag. Men man tilgav os altså med tilbagevirkende kraft.«