Behersk Livet #17: “Zucht” – avl og tugt

BEHERSK LIVET: God avl og tugt garanterer en sund sjæl i en sund krop. Det tyske ord for dette er “Zucht”.

Der var en tid, hvor begrebet avl havde to betydninger. Anvendt på mennesker betød det god og streng opdragelse. Men i dyreavl betød det forbedring af racen og raceselektion.

Den nationalsocialistiske verdensanskuelse har atter ledt mennesker tilbage til de enkle og mægtige sammenhænge i livet og har igen givet begrebet disciplin dets fulde, naturlige og oprindelige betydning.

Biologisk set er en person af god avl en person med rent blod og en yderst værdifuld kropslig, åndelig og sjælelig arv. Det er den første og mest naturlige lov, som skaberen har givet mennesket; at han holder sin blodarv ren og ædel. Ethvert menneske har den hellige forpligtelse at beskytte sit blods kræfter fra enhver forfalskning og nedbrydning, mod ødelæggelse og tilintetgørelse. Den værste forbrydelse og den største ulykke er samtidig som sådan en synd mod blodet.

En synd mod blodet er også meningsløst at spilde blodets sunde kræfter og derved svække sit slægtskabs blod. Et folks livskræfter er så værdifulde og hellige, at ethvert folk, som i gode tider letsindigt spilder disse kræfter, i tider med nød og omvæltning, mange gange ikke længere har modstandskraft og energi til selvhævdelse. Mange folk har under historiens gang forblødt ihjel på grund af denne letsindige selvovergivelse.

Den, som lever så i “Zucht”, er fuld af den højeste moral. Denne naturlige livsføring er den sunde modpol til utugt. At leve i “Zucht” har dog intet at gøre med moralsk hykleri eller snerpethed. Avl betyder naturligvis mere end blot biologisk selektion. Sjælens og sindets kræfter kan ikke adskilles fra blodets.

Bevarelsen af blodets renhed betyder samtidig forpligtelsen til indre renhed. Den moralske og sjælelige forurening og nedbrydning af mennesker eller folk går altid hånd i hånd med den biologiske forurening af blodet. De mest unaturlige produkter af en degenereret kultur modsvarer den sjælelige deformitet, blodets forurening og det moralske forfald under sådanne tider. Kropslig tugt er imidlertid en forudsætning for anstændig moralsk holdning.
Den, som tror, at jagten på kropslig tugt tillader eller kræver moralsk utugt, har ikke forstået betydningen af ordet “Zucht”. Den smukkeste opfyldelse af livets love, er når en herlig krop fuld af ædel avl harmoniserer med en ligeså ædel indre tugt. Gennem tiderne har tysk kunst i skulpturer og malerier altid skildret fremragende mennesker, som på samme tid legemliggør den mest ædle kropslige tugt med den reneste moralske kraft.

I ordet “Zucht” kommer den store naturlige harmoni mellem krop, sjæl og sind til udtryk, der især kendetegner det nordiske menneskes harmoniske væsen. Der findes mennesker, som virkelig stræber efter moralsk disciplin, men mangler den åndelige tugt i sindet og dermed aldrig opnår en afbalanceret holdning. Der findes mennesker, som udadtil fremstår nærmest fejlfri, men i deres tanker, i deres fantasi og dagdrømmeri overgiver sig til en degenereret, forurenet og dekadent verden. Denne indre mangel på disciplin afspejler sig altid i den ydre adfærd hos mennesket.
Hver hemmelige tanke former på en eller anden måde den kropslige og moralske holdning, som med en fin mejsel. At vænne sig til klar, konsekvent og logisk tænkning er også en del af sjælelig tugt, fri fra enhver åndelig valkende og overfladiskhed, stræbende efter åndelig dybde og intensivering. Hvor denne mentale disciplin mangler, vil den bedste kropslige tugt ikke være i stand at formidle de andre værdier til det menneske.

Fra barndommen må mennesket opfostres til denne høje og omfattende tugt.
Den modnende ungdom udgør for tugten den afgørende periode i et menneskes liv. Under disse år af fuld livskraft kan og må mennesket arbejde hver dag disciplineret arbejde på at forme sin personlighed. Dette er ikke blot en hellig pligt, men også en guddommelig gave for ham. Selv i alderdommen, når mange kræfter slumrer, kan en person stadig give udtryk for sit disciplinerede væsen.

Der findes flere ord i det tyske sprog, som præcist, men fleksibelt og bredt giver udtryk for det nordiske menneskes hele holdning. Udtrykket “Zucht” Avl og tugt) er et af dem.

Et menneske, som er fuld af “Zucht”, er et menneske med en sund, frisk, naturlig og sund krop, med moralsk kraft og åndelig dybde, med et klart, objektivt og dybt,
skolet sind.

“Zucht” bliver således til tyskernes højeste ideal. Et folk som holder denne tugt hellig vil være i stand til de største gerninger og værker. Et menneske som legemliggør denne tugt sikrer sig evigheden.

Tidligere publicerede kapitler:
Behersk Livet: Forord
Behersk Livet #1: Forpligtelse
Behersk Livet #2: Bevægelse
Behersk Livet #3: Livsbekræftelse
Behersk Livet #4: Indre frihed
Behersk Livet #5: Politisk frihed
Behersk Livet #6: Tysk tro
Behersk Livet #7: Tillid
Behersk Livet #8: Kærlighedens kraft
Behersk Livet #9: Udholdenhed
Behersk Livet #10: Tålmodighed – at kunne vente
Behersk Livet #11: Ydmyghed
Behersk Livet #12: Karakterstyrke
Behersk Livet #13: Hjertelig godhed
Behersk Livet #14: Tapperhed
Behersk Livet #15: Retfærdighed
Behersk Livet #16: Renhed
Behersk Livet #17: “Zucht” – avl og tugt
Behersk Livet #18: Høflighed
Behersk Livet #19: Ofring og afkald
Behersk Livet #20: Behersk Livet