Behersk Livet #16: Renhed

BEHERSK LIVET: Renhed er ikke kun en ydre attribut, den er også et indre karaktertræk.

Strid og krige, farer og modgang af alle slags er hårde prøvelser for mennesker og folk. De kan kun overvindes, når mennesket har bevist sin duelighed i hverdagen. Hverdagens prøvelser er ofte farligere end livets store kraftprøvelser. Mange mennesker og folk, der er kommet sejrrige ud af de store slag, har i hverdagen ubemærket henfaldet til dovenskab, overfladiskhed, bekvemmelighed og dårlig holdning og siden gået under.

Det tyske menneske er derfor både i kamp og i fred, både i ulykke og i lykke, omhyggelig med at forme sit liv ud fra en indre renhed. Æren er grundlaget, som styrer hans handlinger på den politiske og militære kampfront såvel som i det daglige arbejde. Han er altid klar over, at denne rene holdning, der har en ligeså ægte dybde som hans blod, altid må erobres på ny og bevares gennem store kraftanstrengelser.

Man bemærker det hos nogle mennesker ofte allerede ved det første møde, man oplever det i mange mennesker igen og igen under årelang erfaring, at hele deres væsen er fyldt af renhed. Lykke er enhver bekendtskab med så rene, ægte og værdifulde mennesker. En gevinst er enhver tilknytning til disse mennesker af den reneste karakter. De forædler og oplyser ethvert fællesskab. Et folk med et antal sådanne rene mennesker kan til stadighed bestå gennem historien. Det sikrer således evigt liv.

Et rent sind afspejles naturligt i en ydre renhed. Klare øjne, et rent ydre, den naturlige stræben efter at forblive fri for ydre urenhed er normalt et tegn på, at der bag den ydre renhed også findes en indre renhed.

Til den karakteristiske renhed hører først og fremmest ærlighed. Der er mennesker, der hævder at tjene riget med alle deres kraft. Men fra disse udstråles ingen glæde eller fængslende entusiasme. De er kolde og tomme, fordi de kun stræber efter en høj position, forfremmelse og belønning. Tjeneste for riget er for dem kun en smuk kulisse for deres egoisme.

Der findes mennesker, der hævder at tjene folkefællesskabet. Men i deres nærhed føler man, at de kun har noget til overs for det fælles gode, efter at de har sikret deres egen gevinst. Den tyske moralske regel “Gemeinnutz geht vor Eigennutz” (almennyttig før egeninteresse) er noget, de ikke har taget til hjerte. Tomt og falskt er derfor hele deres ageren. I rene mennesker findes der ingen sådan disharmoni mellem det ydre skær og den indre holdning, mellem ord og gerninger. Det reneste menneske har svagheder og brister. Det har dog intet at gøre med disharmonien og urenheden hos mennesker, der i deres indre er helt uærlige og falske.

Til den indre renhed hører ærlighed over for medmennesker. Man må altid kunne se sit medmenneske direkte i øjet. Det rene menneske under ærligt sit medmenneske enhver glæde og er altid en ærlig ven. Han kan dog også åbent møde sit medmenneske med alvor, med straf eller med fjendskab, når det er nødvendigt.

Til renhed hører den ærlige holdning mod sine medmennesker og fællesskabets ejendom. Når millioner af mennesker gennem deres hårde arbejde næppe kan forsørge sig selv, er det en forbrydelse, hvis et individ kan berige sig selv skruppelløst og således bedrage fællesskabet. Hvor arbejde og løn fordeles ligeligt, er uærlighed, bedrageri, bestikkelse, underslag og hæleri endnu mere forkastelige forbrydelser.

Renhed må først og fremmest manifestere sig i menneskers mest intime personlige relationer. Ved kammeratskab og venskab, og frem for alt ved kærlighed, må al uærlighed, alt bedrag og al indbyrdes falskhed lægges bag en. På alt, hvad man ikke har krav på, må man først og fremmest give afkald på i disse personlige forhold. Især her er det vigtigt ikke i hemmelighed at tage besiddelse af noget, der ikke tilhører en.

Visse mennesker tror også, at de kan vildlede skæbnen. De nægter at tro, at ethvert urent karaktertræk altid kun skader en selv. Med urenhed kan man i sidste ende ikke narre skæbnen. Med urenhed forurener man kun sig selv. Enhver tysker føler en forpligtelse fra tid til anden i et stille øjeblik at undersøge sit indre og undersøge hans livs renhed. Den konstante selvundersøgelse vil redde ham og hans folk for evigt fra farerne i hverdagen og styrke ham og hans folk i tider af nød og kamp.

Tidligere publicerede kapitler:
Behersk Livet: Forord
Behersk Livet #1: Forpligtelse
Behersk Livet #2: Bevægelse
Behersk Livet #3: Livsbekræftelse
Behersk Livet #4: Indre frihed
Behersk Livet #5: Politisk frihed
Behersk Livet #6: Tysk tro
Behersk Livet #7: Tillid
Behersk Livet #8: Kærlighedens kraft
Behersk Livet #9: Udholdenhed
Behersk Livet #10: Tålmodighed – at kunne vente
Behersk Livet #11: Ydmyghed
Behersk Livet #12: Karakterstyrke
Behersk Livet #13: Hjertelig godhed
Behersk Livet #14: Tapperhed
Behersk Livet #15: Retfærdighed
Behersk Livet #16: Renhed
Behersk Livet #17: “Zucht” – avl og tugt
Behersk Livet #18: Høflighed
Behersk Livet #19: Ofring og afkald
Behersk Livet #20: Behersk Livet