Behersk Livet #15: Retfærdighed

BEHERSK LIVET: At være retfærdig er både kompliceret og vigtigt. Man må ofte være hård mod sig selv og andre for at være retfærdig.

En af de bittereste følelser i det menneskelige liv er, at man konstant må udholde urimelig behandling. Enhver kan bære en lejlighedsvis uretfærdighed med ærbødighed. Enhver, der er uheldig i mindre dagligdags begivenheder, kan tage det i godt humør. Men dem, der gentagne gange behandles fuldstændigt ufortjent over lang tid, bliver fysisk og frem for alt mentalt nedbrudt. Når du konstant behandler en person uretfærdigt, tager du alt lyset, solen, livets glæde, lykken, modet og livsviljen, kraften, den indre stabilitet og styrken fra ham. At konstant behandle en person uretfærdigt er som langsomt og systematisk at torturere ham ihjel. Den brutale despot, som konstant konfronterer sine medmennesker med uretfærdighed, er skyld i dårlig behandling og åndeligt brodermord. Det er en af ​​de værste forbrydelser mod folkefællesskabet.

Der er naturligvis mennesker, hvis natur og adfærd virker så direkte udfordrende, at man bliver ført til konstant at behandle dem hårdt, altid at håndtere dem alvorligt og nedværdige dem. Disse mennesker er de konstant tilsyneladende overfladiske, altid meningsløst naive eller fordummede mennesker. Men sand retfærdighed må også rettes mod netop disse mennesker som udadtil fremstår ret kluntet. Man vil, hvis man blot gør en indsats, selv i disse mennesker, opdage gode sider, indre dybde og værdifuld attitude. Det er netop blandt disse mennesker, man kan møde en særlig taknemmelighed for den retfærdige behandling.

At være retfærdig betyder at behandle enhver person, som han fortjener, at behandle ham, som man gerne selv vil blive behandlet under de samme omstændigheder.

Retfærdighed forudsætter derfor, at man ikke kun overfladisk kender ens medmenneske, men at man fordyber sig i hans forhold, hans livshistorier og hans omgivelser. Den, der ønsker at være retfærdig, må først og fremmest – ved hjælp af sin menneskelige godhed – bestræbe sig på at forstå sit medmenneskes kvaliteter, hans fordele og ulemper, glædelige oplevelser og bitre oplevelser, med andre ord,  forstå hele mennesket i hans inderste dybder.

Retfærdighed udtrykkes først i ens ydre opførsel, i handlinger og adfærd. Det kræver ofte en hel del disciplin at være helt retfærdig i ens egen opførsel, i de mindste detaljer i ens gestik og i de fineste nuancer af ens ord. Netop denne ydre og indre disciplinerede holdning og adfærd er især karakteristisk for det nordiske menneske.

Det nordiske menneske må især hædres, fordi der i dette ikke er noget dobbeltspil mellem dets udadrettede adfærd og dets indre holdning, idet dets væsen manifesterer sig i en perfekt indre enhed. Retfærdighed må derfor også vise sig i speciel høj grad i det nordiske folks indre holdning. Man må ikke udadtil behandle en person retfærdig, men indvendigt tænke uretfærdigt om ham. Enhver, der dømmer et medmenneske uretfærdigt i sine tanker, skal ikke tro, at denne indre holdning forbliver skjult. Enhver i nogen grad naturlig person føler det straks i sit indre, om deres medmenneske behandler dem med kærlighed, afvisende eller ligegyldigt. Der behøver ikke udtrykkes ét ord eller vises én gestus mellem to mennesker, før de hurtigt af sig selv føler, hvordan de har det med hinanden. For det nordiske menneske er indre retfærdighed i både tanke og udtale en karakteristisk selvindlysende sag. Men det er også en praktisk livsvisdom, der i høj grad letter ethvert samliv i et fællesskab.

Retfærdighed betyder ikke bare, at du ikke påfører dine medmennesker grov uretfærdighed. Retfærdighed forpligter også til, at man ikke uretfærdigt favoriserer visse mennesker. Skaberen har arrangeret livet, så nogle mennesker straks føler en samforståelse i blodet, sindet og sjælen, mens andre mennesker ikke føler en blodmæssig eller indre samhørighed, og visse endda skubber hinanden væk. Men hvor mennesker er samlet i et fællesskab, må personlig hengivenhed, ligegyldighed og aversion efterlades. Det personlige forhold må helt efterlades, når det kommer til forhold mellem ledelse og følgere, lærere og studerende, læremestre og disciple. Læreren, som altid uretfærdigt fremmer én studerende, sår ikke kun giftige frø af diskrimination blandt de andre studerende, men han skader også sin yndling ved at forkæle ham, gøre ham svag, ødelægge hans vitalitet og svække hans indre holdning. Den bedste ungdom har altid haft en tragisk ende under påvirkning af lærernes uretfærdige favorisering. Urimelig fordel er generelt i livet lige så meget en uretfærdighed og en krænkelse af fællesskabet som uretfærdig diskrimination.

Retfærdighed kræver ofte hårdhed. Det ville ofte være så enkelt, bekvemmeligt og let ikke at ytre en retfærdig tydelig, alvorlig og ærlig dom. Det er ofte vanskeligere at sige et hårdt, men nødvendigt alvorligt ord til et kært menneske. En straf rammer ofte den som uddeler den hårdere end den straffede. Hårdhed er lige så meget en del af retfærdighed som godhed.

Ethvert menneske har en hårfin fornemmelse for retfærdighed. Det mindste barn føler retfærdighed og uretfærdighed præcis som den ældste mand. Retfærdighed hører til de nødvendige forudsætninger for ethvert fællesskab. Retfærdighed er en af de helligste pligter for ethvert led i fællesskabet.

Tidligere publicerede kapitler:
Behersk Livet: Forord
Behersk Livet #1: Forpligtelse
Behersk Livet #2: Bevægelse
Behersk Livet #3: Livsbekræftelse
Behersk Livet #4: Indre frihed
Behersk Livet #5: Politisk frihed
Behersk Livet #6: Tysk tro
Behersk Livet #7: Tillid
Behersk Livet #8: Kærlighedens kraft
Behersk Livet #9: Udholdenhed
Behersk Livet #10: Tålmodighed – at kunne vente
Behersk Livet #11: Ydmyghed
Behersk Livet #12: Karakterstyrke
Behersk Livet #13: Hjertelig godhed
Behersk Livet #14: Tapperhed
Behersk Livet #15: Retfærdighed
Behersk Livet #16: Renhed
Behersk Livet #17: “Zucht” – avl og tugt
Behersk Livet #18: Høflighed
Behersk Livet #19: Ofring og afkald
Behersk Livet #20: Behersk Livet