Asylansøger sigtet for at gramse på 11-årig pige i populært badeland – politiet frygter flere sager
MULTIKULTUR: En 40-årig asylansøger fra Avnsstrup Asylcenter er blevet sigtet, da det er kommet frem, at han skulle have blufærdighedskrænket flere unge piger i det populære badeland Lalandia.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har sigtet en 40-årig mandlig asylansøger, da det er kommet frem, at han skulle have blufærdighedskrænket flere unge piger i det populære badeland Lalandia.
I fredags kom det frem, at den 40-årige mand skulle have blufærdighedskrænket to piger på henholdsvis otte og 12 år, samt en kvinde på 20 år. Nu fortæller politiet, at man kan have befølt andre personer, og det er gået værst ud over en blot 11-årig pige.
Denne pige skulle manden have været særlig vulgær ved, da han listede en finger ind under hendes badetøj, og førte sin finger op i numsen på hende.
“Vi har fået oplysninger om, at en 11-årig pige er blevet udsat for blufærdighedskrænkelse ved beføling, hvor han har haft en finger inde under hendes badetøj og en finger op i numsen på hende,” fortæller Jesper Andersen Sieck, som er fungerende politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ifølge politiet var det en badegæst, der slog alarm til personalet, og de tilbageholdte manden indtil politiet ankom. Den 40-årige asylansøger blev afhørt af politiet på stedet, men blev efterfølgende løsladt igen.
Politiet oplyste i første omgang, at manden kom fra Thisted, men det viser sig, at manden er fra Iran og til dagligt bor på Asylcenter Avnstrup ved Hvalsø. Det er dermed Røde Kors’ ansvar at lave en indberetning af manden, da det er dem, der driver asylcenteret.
Politiet har beslaglagt mandens telefon, da de skal undersøge, om han eventuelt har taget billeder af børn i badetøj. Derudover vil de se, om de kan bekræfte hans adfærd med indhold, der kan ligge på hans telefon.
Indtil videre er politiet klar over, at manden har befølt mindst fire personer, men de frygter, at endnu flere kan være udsatte. De opfordrer derfor forældre eller unge til at kontakte politiet, hvis de har været udsat for blufærdighedskrænkelse af den 40-årige iraner i Lalandia.
KILDER:
DAGENS
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Danskerne skal ikke brokke sig. De har selv stemt for mere af den slags. Man ligger, som man reder. Sørgeligt men sandt.