Anti-hvid heksejagt på statuer fortsætter – Christopher Columbus er faldet

KULTURMARXISME: I 134 år fik statuen af den europæiske opdagelsesrejsende Christopher Columbus lov at stå i St. Louis-parken i Minnesota. Mange flere statuer står overfor afgrunden.

Christopher Columbus fik lov at stå 134 år i St. Louis, Minnesota. (Public Domain.)

I flere år er statuer og monumenter, der forestiller hvide mennesker og hvide menneskers værker, fjernet en efter en. Under Black Lives Matter-optøjerne er denne ikonoklasme – billedforvrængning – eskaleret.

Massemedier gjorde flittigt opmærksom på, at en statue af købmanden Edward Colston – der blandt andet handlede med slaver i det 16. og 18. århundrede – blev sænket i floden Avon i engelske Bristol den 7. juni.

I St. Louis, Minnesota – centrum for de seneste BLM-optøjer, efter at en afrikaner døde under en politiindgriben i byen Minneapolis – har myndighederne nu lagt deres statue af Christopher Columbus ned.

Ifølge historiebøgerne var Columbus den europæer, der opdagede det amerikanske kontinent og lykkedes med at begynde at omdanne det til en økonomisk velstående region for europæiske og jødiske interesser.

Columbus-statuen i St. Louis har stået i 134 år, men efter de seneste uges raceoptøjer af hovedsageligt afrikanere og latinoer rundt omkring i landet, blev statuen fjernet i tirsdags.

De politiske ledermøder, der tager beslutningen om udformningen af Tower Grove Park – hvor statuen stod – stemte for nylig for at fjerne den på grund af de generelle følelser af ubehag og meninger om »hvid racisme«, som statuen og den historiske mand i øjeblikket er forbundet med .

Det er endnu ikke meddelt, hvad der vil ske med den gamle statue, der dannede et vigtigt monument for beboerne i Minnesota.

Statuen i St. Louis er blot den seneste i rækken af statuer, der blev angrebet under de nylige BLM-optøjer og protester mod den amerikanske føderation.

En anden Columus-statue blev droppet i sidste uge i Richmond, Virginia. I Miami blev syv mennesker arresteret efter vandalisering af Columbus-statuen i Miami. Endvidere blev Columbus-statuen halshugget i Boston.

Stærke anti-hvide lobbyorganisationer og netværk af politiske aktivister har lange lister over monumenter, som de mener skal fjernes. I USA gælder det blandt andet tidligere vigtige monumenter som Jefferson Memorial i Washington, D.C. og Mount Rushmore-monumentet i South Dakota.

Jeffersonmonumentet, Foto: Joe Ravi (CC BY-SA 3.0) og Mount Rushmore, Foto: Thomas Wolf (CC BY-SA 3.0).

Topple the Racists-kortet med nogle af de monumenter som Stop Trump-koalitionen lod publicere.

I Storbritannien har anti-hvide racister udarbejdet en liste over 100 »racistiske« statuer af historiske personer, som de kræver at få revet med.

Hjemmesiden med listen kaldes Topple the Racists og er blevet offentliggjort af de samme organisationer, der dannede Stop Trump-koalitionen (Stop Trump coalition), til støtte for BLM.

I en artikel i Svenska Dagbladet skriver magasinets medarbejdere i USA, Jenny Nordberg, den 13. juni om den pågående billedstorm, hovedsageligt fra hendes amerikanske synspunkt. Artiklen slutter med:

At statuer, som er dødt materie, forsvinder og udskiftes er bare en lille, men symbolsk, vigtig del i en uundgåelig forandring mod en ny tid.

Denne sidste del er nok til at dække hele hendes artikel: Hun støtter helt og holdent, at den »døde materie« forsvinder, selvom hun selv ser, at symbolske værdier går i graven. Hun bifalder det, fordi den nye sorte tidsalder naturligvis er en vigtig og uundgåelig forandring.

Dette minder lidt om FN’s nu berygtede erklæring om, at »migration ikke kun er uundgåelig, men nødvendig og ønskelig«. Således sælger den blonde Nordberg sig for de anti-hvide kræfter, der kræver de hvides kulturelle, men på lang sigt også, fysiske død.

Ivar Arpi advarer i den samme avis – dagen efter Jennys kulturmarxistiske artikel – om, at historierevisionister nu ødelægger historien og således forfalsker den.

… hvad vi ser i kølvandet på protesterne efter drabet på George Floyd er en kulturrevolution. Statuer og monumenter nedrives og vandaliseres i hele USA og Europa. Også i Sverige rejses der stemmer for at nedtage statuer – der er blandt andet en navneindsamling til fjernelse af Carl von Linné. En hel civilisation stilles til ansvar, og ve dem, der ender på den forkerte side af konflikten.

Arpi mener, at de, der river ned og forsvarer nedrivningen af ​​historiske monumenter, blander to forskellige diskussioner sammen. Den ene og retfærdige diskussion handler om, hvad og hvordan vi husker historien, og at der altid er grund til at undersøge vores egen historie. Noget andet ville forløjethed, skriver Arpi.

Statuer rejses altid i en bestemt kontekst, hvilket den efterlevende skal håndtere, snarere end blindt at acceptere. Det er konstruktivt at have en løbende dialog om, hvilke monumenter og statuer der står centralt i en by. Men også hvilken indramning man giver dem.

Fejlen opstår, når denne selvreflekterende holdning til historie, som venstrefordrejede BLM-tilhængere, blanders sammen med deres billedstormsaktioner.

Det er dog den anden diskussion, der er vigtig, skriver Arpi, og den aktuelle kulturrevolution mod monumenter har ikke meget at gøre med den.

Den sejrrige pøbel, der nu fejer gennem den vestlige verden, er ikke interesseret i at veje argumenter mod hinanden, så lidt som kommunisterne under den russiske revolution var. Det handler om at sætte hele vores civilisation mod rækværket og hugge hovederne af enhver, der har noget at gøre med slaveri, kolonialisme eller racisme. Vi renser vores kultur for alt, hvad der ikke passer ind i de værdier, vi har lige nu.

Som mange andre kritikere peger han på pakistanske Sadiq Kahn, Londons borgmester.

Sadiq Khan, borgmesteren i London, har taget teten. Han hævder, at meget af Londons og Englands rigdom stammer fra slavehandel, hvilket faktisk er forkert, men hvad betyder det, når det føles moralsk sandt? Der er nedsat et udvalg, hvor mangfoldighedskonsulenter i samråd med Khans lakajer vil gennemgå Londons statuer, mindesmærker og gadenavne.

I går skrev Anders Rydell – også i den samme avis – at det ville være absurd, om man drev bevaringsargumentet for monumenter til spidsen, for da ville Østeuropa »bugne af Lenin og Stalinmonument og Tyskland af Hitlerbuster«.

Rydell, der ser ud til at være indstillet til at moderere tonen mellem Nordberg og Arpi, mener, at »nedrivning af statuer ikke nødvendigvis er en benægtelse, men en måde at skabe historie på«. Han skriver også, at overmalede og vandaliserede statuer også fortæller om vores tid og bliver en del af historien.

De, der er opmærksomme, kan let udlæse betydeligt mere fra forlagsmediernes skriverier end hvorvidt forfatterne er reaktionære, konservative eller progressive. Det handler ikke kun om, hvor hurtigt man vil have samfundet til at ændre sig, men også hvilken side man er på i den igangværende kulturrevolution, der sigter mod at udrydde hvid kultur og hvide mennesker.

For at tage et eksempel er Rydells tilsyneladende moderate holdning et eksempel på, hvad Arpi kritiserer: Sammenblandingen af ​​monumentets funktion og politikkens reform.

Hvis Rydell mener, at det er at skabe historie at nedrive statuer og monumenter fra vores historie, hvad skal så den historie som vandalerne og de progressive myndigheders historie bære? Tomrummet efter en monumentnedrivning kan ikke fylde sig selv med indhold.

Hvis der skal opføres statuer af andre emblematisk værdiløse afrikanske personer i stedet for de gamle statuer; hvilken historie kan der da dannes for vores efterkommere – hvis selv den næste generation af billedstormere vil nedrive de meningsløse og indholdsløse nye statuer, bare fordi de bliver irriterede over de tomme fagter, eller fordi de repræsenterer sort racisme?

Hvor findes historien da repræsenteret i vores angiveligt fælles habitat?

Relaterede artikler:
Den store udrensning
Borgmester vil hylde raceoprører med nye vejnavne