ALMEDALEN: Dræbt kvinde var ledende indenfor psykiatrien og mistænkt drabsmand psykisk syg

ALMEDALEN: En 60-årig kvinde er død efter at være blevet stukket ned i Almedalen i Sverige. En 33-årig mand er mistænkt for drab.

Angrebet fandt sted ved Donners Plats i det centrale Visby. Foto: Joakim Berndes, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons.

Onsdag lidt før klokken 14 i går skal en kvinde være blevet stukket af en mand i Visby, midt i den igangværende Almedalsuge, der kan sammenlignes med Folkemødet på Bornholm her i Danmark. I løbet af aftenen i går holdt Stockholms Politi et pressemøde, hvor det blev oplyst, at kvinden var i 60’erne, og at hun nu var død af kvæstelserne.

Sveriges kommuner og regioner (SKR) har over for Svenska Dagbladet bekræftet, at den dræbte kvinde er Ing-Marie Wieselgren, national koordinator for psykiatriske problemstillinger.

SvD skriver:

Ud over sin rolle som national koordinator for psykiatriske problemstillinger var Ing-Marie Wieselgren overlæge på Universitetshospitalet i Uppsala. I den rolle var hun også projektleder for Opgave Mental Sundhed, som er et samarbejde mellem regeringen og SKR. Ing-Marie Wieselgren var tidligere generalsekretær i Den Nationale Psykiatriske Koordination.

Hun var i Visby for at deltage i en række forskellige seminarer om psykiatri. Da handlingen fandt sted, var hun netop på vej mellem to begivenheder.

Den anholdte mand siges at være 33 år gammel og er nu mistænkt for drab. Ifølge både Aftonbladet og Expressen har manden »tilknytning til Den Nordiske Modstandsbevægelse og har udtrykt sympati for Alternativ för Sverige på sociale medier«.

Ifølge Expressen, der henviser til den venstreekstreme Expo, skal manden have »bestilt klistermærker fra NMR«, hvilket ifølge Expo »er almindeligt, når man driver aktivisme på vegne af NMR«. Efter det Nordfront erfarer er det dog usædvanligt, at medlemmer af Den Nordiske Modstandsbevægelse bestiller klistermærker fra netbutikker.

 

Expressen skriver desuden:

Politiets konklusion efter anholdelsen er, at manden lider af psykisk sygdom. I de første kontakter med politiet har han vist tydelige tegn på ikke at have det godt.

Den Nordiske Modstandsbevægelse har i en officiel udtalelse afvist alle påstande om, at den pågældende person, der skulle være identificeret som den formodede drabsmand, skulle have forbindelser til organisationen.

Læs mere: Udtalelse om mordmistanke med påståede koblinger til Modstandsbevægelsen

Modstandsbevægelsen skriver, at denne person skrev tre gæsteartikler på organisationens hjemmeside for syv år siden og i samme periode deltog i to demonstrationer, der var åbne for offentligheden. Ellers har Modstandsbevægelsen ikke haft kontakt med den person, der er identificeret som den formodede drabsmand.

Under pressemødet understregede politiet, at der ikke er tegn på politiske motiver, men at der er en igangværende efterforskning.

– Det, der er kommet frem i efterforskningen indtil videre, giver ingen tegn på det, siger politiområdechef Fredrik Persson.

På spørgsmålet om den mistænkte er medlem af et politisk parti, svarer politiet, at de ikke kan svare på spørgsmålet, fordi de ikke ved det. Politiet oplyser dog, at en undersøgelse af mistænkte og hans liv er i gang.

Kilder:
Expressen
Svenska Dagbladet


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //