Albert Leo Schlageter – en nationalsocialistisk frihedshelt

DAGENS DATO 26. MAJ: På denne dag i 1923 blev den tyske nationalhelt, soldat og frihedshelt Albert Leo Schlageter henrettet.

Albert Leo Schlageter blev født den 12. august 1894 i Schönau, Schwarzwald. Lidt er kendt om den tidlige del af hans liv, men han tjente først som frivillig i militæret ved krigens udbrud.

Han deltog i voldsomme kampe i slagene ved Ypres 1915, Somme 1916 og Verdun. Han blev forfremmet til løjtnant i 1917, hvorefter han deltog i det tredje slag ved Ypres. Under krigen blev han tildelt Jernkorset af både første og anden grad.

Efter krigen blev han afskediget fra hæren, som så mange andre, og blev derefter student. Han studerede statskundskab, før han igen engagerede sig i militære aktiviteter ved at slutte sig til det tyske frikorps, Freikorps. Schlageter deltog blandt andet i Kapp-kuppet, et mislykket kupforsøg, hvor monarkistiske og nationalistiske grupper inden for Reichswehr og Freikorps forsøgte at vælte Weimarrepublikken.

Hans frikorpsenhed deltog også i de schlesiske oprør mellem 1919 og 1921. Det betyder formentlig, at Schlageter deltog i det andet og tredje schlesiske oprør, henholdsvis 1920 og 1921, hvor man kæmpede mod delingen af ​​den tyske nation og de allieredes besættelse af denne.

Ved slaget ved Annaberg i 1921 blev Schlageters frikorpsenhed en del af NSDAP (det nationalsocialistiske tyske arbejderparti).

Efter at Tyskland i 1923 ikke formåede at udfylde sin kvote af gratis forsyninger af råstoffer til Belgien og Frankrig, blev Ruhr-området besat af disse landes hære, som i modsætning til Tyskland ikke holdt deres løfter om nedrustning.

Tyskland var således uden formelt forsvar, men besættelsen blev vanskeliggjort af den modige indsats fra blandt andre Schlageter og den Freikorpsenhed, han var leder af. Gruppen beskæftigede sig blandt andet med at sabotere jernbanespor for at umuliggøre tyveri af tysk kul og træ. Det lykkedes dem at afspore en række tog og påføre besætterne store økonomiske tab.

Den 7. april 1923 blev franskmændene underrettet om Schlageter af forræderen Walther Kadow, og Schlageter blev arresteret dagen efter. Han blev stillet for en militærdomstol den 7. maj og dømt til døden. Dommen blev eksekveret om morgenen den 26. maj på Golzheimherheden nær Düsseldorf.

Efter sin dødsdom skrev han til sine forældre:

»Fra 1914 til i dag har jeg ofret al min styrke på at arbejde for mit tyske hjemland, af kærlighed og ægte loyalitet. Hvor der var lidelse, blev jeg tiltrukket af det, for at hjælpe. Jeg var ikke bandeleder, men gennem stille arbejde forsøgte jeg at hjælpe mit hjemland. Jeg begik ikke nogen afskyelig forbrydelse eller mord.«   

Maleri af ​​Schlageters henrettelse

Kort efter Schlageters henrettelse lykkedes det frie aktivister at finde ud af, hvem den skyldige var. Walther Kadow var formentlig en infiltrator, og han blev tidligere afhørt, fordi han i gruppen underminerede vigtigheden af ​​nationalisme og jødespørgsmålet. De, der udførte henrettelsen af ​​Kadow, var Rudolf Höss og Martin Bormann, begge senere højtstående nationalsocialister. For henrettelsen blev Höss idømt ti års fængsel og Bormann idømt et år. Det endte dog med, at Höss kun afsonede fire år af dommen.

Efter hans død blev Schlageter hyldet som frihedskæmper og som en af ​​NSDAP’s allerførste (den tredje) martyrer. Han var i en periode den nationalsocialistiske bevægelses fremmeste martyr. En forening blev dannet til minde om ham, og denne forening rejste senere (i 1931) et monument over ham nær det sted, hvor han blev henrettet, uden for Düsseldorf. Monumentet var et kæmpe kors blandt stenringe.

Schlageter hædres i 1930.

Schlageter Denkmal i Düsseldorf.

Efter nationalsocialisterne kom til magten, blev en enhed opkaldt efter ham i Luftwaffe, et skib i Kriegsmarine og to SA-grupper. Haus der Technik i Königsberg blev omdøbt til Schlageterhaust, en militærkaserne i Freiburg fik hans navn og en nybygget bydel i Düsseldorf blev internationalt kendt under udstillingen »Schaffendes Volk« under navnet Schlageterstadt.

I 1933 skrev dramatikeren og digteren Hanns Johst, en af ​​Det Tredje Riges fremmeste kunstnere, stykket »Schlageter« , et heroisk drama om Schlageters liv og tilegnet Adolf Hitler. Fra dette skuespil kommer de bevingede ord: »Når jeg hører ordet ‘kultur’, afsikrer jeg min Browning!« 

Andre monumenter blev rejst, og han blev hyldet af det tyske folk indtil den tvungne »afnazificering« efter slutningen af ​​Anden Verdenskrig, hvor de allierede besluttede at ødelægge monumentet i Düsseldorf, brænde bøger og på andre måder forsøge at slette alle minder om denne frihedshelt.