Advarsel til Barbara Bertelsen og andre højstående embedsmænd efter minksagen trækkes tilbage
POLITIK: Statsministeriets departementschef slipper alligevel for kritik i minksagen, da statsminister Mette Frederiksen trækker advarsel tilbage.
Statsministeriet oplyste i går, at statsministeriets egen departementschef, Barbara Bertelsen, alligevel slipper for kritik for sin rolle i minksagen. Der er dermed ingen konsekvenser for hendes handlinger dengang, på trods af at minkkommissionen fandt at Barbara “har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf”.
Efter denne udmelding fra minkkommissionen fik Barbara dog kun en advarsel, men den trækker Statsministeriet og Mette Frederiksen altså nu tilbage.
Også den daværende rigspolitichef, Thorkild Fogde, blev kritiseret af minkkommissionen, men i februar vendte han tilbage på arbejde som rigspolitichef efter en “tjenstligt undersøgelse” ledt af tidligere præsident for højesteret, Thomas Rørdam, som fandt at Thorkild Fogde ikke havde begået en tjenesteforseelse. Dette stemme dog ikke overens med minkkommissionens konklusion om ham og hans ageren, som lød:
“Thorkild Fogde har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove vildledning.”
Også departementschefen for Justitsministeriet, Johan Legarth, slipper for sin irettesættelse, der er en lidt hårdere kritik end en advarsel, og afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen, slipper også for hendes irettesættelse.
Minkkommissionens rapport ledte frem til hård kritik af 10 embedsmænd. Men nu står det klart, at de fem højst placerede slipper for videre tiltale.
Daværende departementschef i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard har skiftet job, og har nu en direktørstilling i Esbjerg Kommune. Dermed er sagen mod ham slut.
Og Thorkild Fogde, Johan Legarth, Anne-Mette Lyhne Jensen og Barbara Bertelsen slipper altså nu også for kritik.
Selvom myndighederne træf ulovlige beslutninger, der påvirkede titusindvis af danskere i 2020, samt kostede skatteyderne millarder, er ingen blevet stillet til ansvar for handlingerne endnu. Hverken højtstående embedsmænd som Barbara Bertelsen og Thorkild Fogde eller politikere som Mette Frederiksen vil blive straffet for deres handlinger da Venstre og Moderaterne ændrede deres holdning til en advokatvurdering af Mette Frederiksens rolle i minksagen kort efter valget, samt de nu tilbagetrukne advarsler af embedsmændene.
KILDE:
DR
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Jeg fik engang en bøde for at cykle på fortorvet. Dvs at jeg fik en hårdere straf for det, end disse mennesker har fået til sammen.