Ildstormen i Dresden

HISTORIE: Den 13. februar, for 74 år siden, startede den britiske og amerikanske terrorbombning af den tyske by Dresden. I fire angrebsbølger kastede de 2.500 fly ikke mindre end 850.000 bomber. Angrebne stod på fra den 13. til 15. februar 1945.

I 1945 havde Dresden cirka 600.000 indbyggere, men hundredetusindevis af flygtninge var kommet til byen på flugt fra den røde armé. Enkelte kilder opgiver, at befolkningstallet på det tidspunkt var på op mod 2,5 millioner mennesker, hvoraf mange var desperate kvinder, børn og ældre, som søgte tilflugt i byen. Alle luftkanonerne var blevet sendt til østfronten, for at blive brugt mod de titusindvis af sovjetiske stridsvogne, som truede med at overmande de tyske forsvarslinjer.

Planlagt ildstorm

Tidligere terrorbombninger af tyske byer havde også udløst ildstorme, men mere som en bieffekt. Angrebet på Dresden blev imidlertid omhyggeligt planlagt, for at skabe netop en ildstorm. Det første angreb skulle efterfølges af et meget stærkere angreb tre timer senere. De allierede regnede da med, at have «tillokket» ikke bare Dresdens eget brandforsvar, men også omkringliggende brandvæsen og redningsarbejdere – for at ødelægge dem. Man regnede med at den første angrebsbølge skulle slå al form for kommunikation ud, og at byens indbyggere derfor ikke skulle kunne varsles af det tyske luftforsvars sirener, inden de efterfølgende angreb.

De allierede havde tillige forberedt sig på hvilke flugtveje og hvilke beskyttelsesrum de civile ville tage i brug. Bombningerne af disse «knudepunkter» dagen efter de første angrebsbølger, blev inkluderet i angrebsplanen.

Hensigten var åbenbart at dræbe så mange flygtninge som muligt, for at sprede maksimal terror og panik bag østfronten.

Dresden bliver bombet

Klokken 22.15 den 13. februar gennemførte 254 britiske bombefly det første angreb. Tre timer senere, om natten, kom et meget kraftigere angreb, gennemført af 551 britiske bombefly. De efterfølgende dage angreb amerikanske bombefly knudepunkterne, hvor titusindvis af mennesker på flugt havde samlet sig. Udover bombeflyene angreb amerikanske jagerfly flygtninge og redningspersonel i og omkring Dresden.

For de som ikke tror, at amerikanerne handlede på denne måde, henvises til den anerkendte amerikanske pilot Chuch Yeagers selvbiografi: «Yeager: An Autobiography» (1986), hvor han indrømmer, at han og andre amerikanske jagerpiloter havde ordre om at angribe «alt hvad der bevægede sig». Dette inkluderede børn på vej til skole, bonden på sin mark, og køer og heste der gik og græssede. Målet var at demoralisere befolkningen gennem terror.

Ildstormen

En ildstorm opstår, når en brand er så intens, at luften som branden skal bruge for at holdes i gang, med orkanstyrke bliver suget ind i varmen fra omkringliggende områder. I Dresden spredte branden sig så kraftigt, at folk og tilmed træer blev suget ind i ildhavet. Vidnesbyrd fortæller om hvordan børn mistede grebet om sine mødre og blev trukket ind i ilden. Varmen var så intens, at folks klæder selvantændte. Branden sugede bogstaveligt talt ilten ud af beskyttelsesrum og kældere, hvor folk havde søgt tilflugt, hvilket medførte, at disse led kvælningsdøden.

Tusindvis af mennesker, omgivet af et hav af ild, kastede sig ud i det iskolde vand i floden Elbe, for ikke at brænde op i infernoet. Vidner fortæller om hvordan amerikanske jagerfly styrtede ned mod folk i floden og massakrerede dem med automatkanoner og maskingevær.

Hvor mange døde?

Der har officielt været sat meget «lave» dødstal: 25 000 til 35 000 døde. Specielt de seneste år er disse tal blevet gentaget i de etablerede medier. Det er helt klart, at de prøver at nedtone det, som fandt sted i Dresden. Man kan dermed konkludere, at historisk revisionisme er helt acceptabelt, så længe det er rettet mod tyskerne.

Selvfølgelig behøver man ikke, ukritisk, at acceptere de tyske tal på 200.000 til 300.000 døde. Men at 850.000 bomber «kun» skulle have dræbt 25.000 mennesker i en by fyldt til randen med flygtninge, er usandsynlig. Dette var en by som desuden manglede luftforsvar, manglede husly, og som samtidig blev udsat for hele tre dage med massive bombeangreb, samt en ødelæggende ildstorm. Til sammenligning havde ildstormen i Hamborg i 1943 dræbt op mod 50.000 mennesker, i en by som ikke var overfyldt med flygtninge, som havde betydelig bedre beskyttelsesrum og et intakt luftforsvar. Det ekstremt lave tal på 25.000 til 35.000 døde kan derfor afvises som propaganda.

Det er slet og ret af politiske grunde, at man minimerer og skjuler de allieredes krigsforbrydelser, og stadig overdriver og overeksponere de «Nazistiske krigsforbrydelser». Dette er nødvendigt, for at få den anden verdenskrig til at fremstå som en krig mellem «det gode og det onde». Man ønsker at indoktrinere folk til at tro at «de gode» vandt, og at vi i dag lever under det bedste system, muliggjort fordi de imperialistiske stormagter USA, Storbritannien og Sovjetunionen sammen besejrede «den onde side». Og dette vil de have os til at tro på…

De Allieredes filmavis:«Dresden Bombed to Atoms»

Læs også:
Ildstormen i Hamborg
Herbert Smagon: Vidne til den tyske tragedie i det 20. århundrede
Allieret massakre i tysk koncentrationslejr blev «billedbevis for holocaust»