Ernst Schwartz myrdes af kommunister

DAGENS DATO: Den 19. januar 1932 blev Ernst Schwartz myrdet af kommunister. Schwartz var SA-leder og kunstprofessor.

SA i Berlin i 1932

Ernst Schwartz blev født den 3. marts 1883 i Breslau. Han deltog i Første Verdenskrig og blev dekoreret med jernkorset af 1. og 2. grad. Efter krigen sluttede han sig til de væbnede nationalistiske militser og deltog i den såkaldte Kappkuppet i 1920, hvor nationalister gennem et statskup forsøgte at tage magten i Tyskland. Schwartz deltog også som militssoldat i kampene mellem tyskere og polakker i Schlesien mellem 1919 og 1921, som brød ud i kølvandet på Første Verdenskrig.

I 1926 sluttede Schwartz sig til det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (NSDAP) og blev senere et aktivt medlem af Sturmabteilung (SA) i Berlin. Hans aktive medlemskab i SA medførte store personlige vanskeligheder for ham, da han var kunstner og kunstprofessor, og meget af kunstetablissementet i Berlin tog afstand fra ham.

Maleri af Ernst Schwartz.

At være SA mand i Berlin var også meget risikabelt, da voldelige kommunister fra kommunistpartiet KPD kontrollerede gaderne. I 1931 blev 43 medlemmer af NSDAP blevet myrdet, hovedsagelig skudt eller stukket ihjel af kommunister i Tyskland. Fem af dem var blevet myrdet i Berlin. I juli 1931 blev den 17-årige Hans Hoffman skuddræbt foran sin mor. I september blev Hermann Thiels skudt og dræbt. I oktober blev arkitekt og SA-medlem Heinrich Böwe myrdet efter et angreb fra kommunister. I oktober blev den unge SA-mand Kurt Nowak dræbt med fem skud, og Erwin Moritz blev skudt og dræbt i november.

I 1932 eskalerede den politiske vold til nye niveauer, da magtkampen over hovedstaden tog til i styrke.

Om aftenen den 18. januar 1932 havde en lokal SA-afdeling et møde i den naturskønne Waidmanslust i det nordlige Berlin. Professor Ernst Schwartz var i løbet af aftenen blevet udnævnt til gruppeleder. Hans kammerater vidnede senere om, at han var meget tilfreds med udnævnelsen.

Sent om aftenen den 19. januar begyndte SA-medlemmerne at gå hjemad i samlet trop. De fleste i SA-afdelingen boede i Reinickendorf-området i det nordlige Berlin, som hovedsagelig domineredes af kommunisterne. Derfor var det vigtigt at holde gruppen samlet, indtil de, der boede i de mest sårbare områder, var kommet hjem. SA-mændene fik også eskorte af seks politifolk på vejen hjem.

Da de natten til den 19. januar passerede den røde befæstning Felseneck, blev de pludselig beskudt. Da politiet kom ind i Felsenecks kolonihave for at lede efter skytterne, blev SA-mændene efterladt ubeskyttet. Gadelamperne i området blev slukket, yderligere skud blev affyret, og blodtørstig råb hørtes. En hær af væbnede kommunister angreb SA-mændene. Ernst Schwartz og SA-mand Bernhard Wittkowski blev knivstukket under kampen. Wittkowski overlevede, men Schwartz døde af skaderne. En kommunist, Fritz Klemke, blev også skudt under sammenstødet og døde.

Joseph Goebbels taler til Ernst Schwartzs begravelse.

Seksten kommunister og otte nationalsocialister blev senere arresteret og tiltalt. Retssagen startede i april 1932. Det kommunistiske forsvar blev ledet af den jødiske advokat og kommunist Hans Litten, som ofte var involveret i sager om forsvar af anklagede kommunister, som havde myrdet nationalsocialister.

Litten forsøgte at tilsværte SA-mændene og hævdede, at de var de aggressive. Det gik så langt, at Litten opfandt en historie om, at SA-mændene kun var kommet til Felsenck for at myrde arbejderen Fritz Klemke – dette desuden med politiets hjælp. Retssagen blev lang, og efter flere måneder besluttede retten at bortvise advokat Litten fra retten, idet han overvejede at sabotere og politisere sagen. Retssagen fortsatte indtil december, og man vedtog da en generel amnesti, hvilket betød, at alle de sagsøgte blev frifundet.

Advokat Hans Litten var stærkt hadet af nationalsocialisterne, da han formåede at få flere kommunistiske mordere løsladt i andre retssager, og løj desuden om mordofrene og omstændighederne omkring deres død. Da Hitler kom til magten i 1933 blev Litten arresteret og sat i koncentrationslejren Dachau, hvor han begik selvmord i 1938.

Mindesmærke for Ernst Schwartz på stedet hvor han døde. Som alle andre lignende mindesmonumenter blev dette ødelagt af de allierede besættelsesstyrker efter krigen.

Efter Anden Verdenskrig, i 1947, blev gaden hvor kampen stod omdøbt efter den dræbte kommunist Fritz Klemke. Selv i dag kaldes denne gade Klemkestrasse. En park i samme område er også blevet opkaldt efter Klemke. I Düsseldorf blev en gade opkaldt efter Ernst Schwartz i 1930’erne. Denne gade blev omdøbt efter Anden Verdenskrig til Franz Jürgens-Strasse. Oberstløjtnant Franz Jürgens blev henrettet i 1945 som folkeforræder, efter at have forsøgt at presse byen Düsseldorf til kapitulering til amerikanske tropper uden kamp.