Nationalsocialisme og ligestilling

IDEOLOGI: Ligestilling og nationalsocialisme, er det overhovedet to ting som er forenelige? Nej, ville mange svare. Men hvordan ser det ud i virkeligheden? Hvad er egentlig det nationalsocialistiske syn på ligestilling imellem mand og kvinde.

Jeg skal forsøge på en kortfattet måde at redegøre for begrebet, og give læseren en mulighed for at noterer sig den korrekte version. I første omgang skal det bemækes at manden og kvinden fra naturens side er forskellige, det være sig både mentalt og fysisk. Inden for nationalsocialismen har ingen af kønnene større værdi end modparten, begge parter er ligeværdige og nødvendige, ikke mindst for at sikre vore folks fortsatte eksistens. Uden en gensidig respekt og forening imellem det maskuline og det feminine stopper alt, vi bliver kønsløse, for til sidst at sygne hen. Det er derfor det er yderst vigtigt, at vi på alle måder bestræber os på at supplerer hinanden og samarbejder. De nuværende kampe imellem kønnene, er et resultat af mere end tusinde års destruktivt og unaturlig livsstil, som er blevet påtvunget os nordboer. Den fremmede kristne kultur, som gav manden retten til både at slå både sin kone og børn, har absolut intet at gøre på vore nordiske breddegrader. Det er på tide at nordiske kvinder og mænd afviser dette regelsæt som pesten, og igen bliver frie individer.

Jeg fandt for noget tid siden et tysk maleri ved navn ”Nackte frauen”, hvis formål er at illustrere synet på kvinden hos to semitiske religioner, islam og kristendom, sammenlignet med det nordiske syn. Hvor vi hylder det kvindelige, og ønsker at favne de feminine og sensuelle kræfter, anser de ovennævnte dem for farlige drifter, styrke og egenskaber, der skal undertrykkes og holdes nede. Da jeg viste billedet til min fireårige datter og spurgte hende ”hvem ville du være?” pegede hun uden tøven på kvinden i midten. Endvidere spurgte jeg hvorfor hun valgte hende, og hun svarede ”jeg synes hun er smuk, jeg skal have langt hår ligesom hende, når jeg bliver stor, mor” Billedet taler for sig selv…

Da Tacitus skrev om det førkristne Norden, blev han chokeret over hvor meget kvinden havde at sige, og synes det var mærkeligt at mænd i høje positioner modtog rådgivning fra kvinder angående væsentlige spørgsmål. På det tidspunkt blev nogle kvinder ofte opfattede som en slags orakler eller intuitive væsener man spurgte til råds. En verden der ligger langt fra vore folkelige og kære kristendom, ikke sandt?

Når vi nationalsocialister taler om at der skal være ligestilling imellem kønnene, er det ikke et spørgsmål om hvem der tager opvasken. Vi ser i stedet på de to køns reelle kompetencer, og tager det for giver, at både manden og kvinden tager hvert sit ansvar for et harmonisk samspil. Skal en kvinde føle sig undertrykt hver gang hun udføre husholdningsarbejde eller ammer sit nyfødte barn?

Med dette syn, bliver omsorg hurtigt opfattet som ubehageligt, og nærmest som en form for slaveri. Sandheden er den, at nogen må organiserer hjemmet og tage hånd om børnene og de ældre. Naturen har sørget for, at det i 99 % af tilfældene er kvinder, der er bedst egnet til disse opgaver. Dermed er det ikke sagt, at en nationalsocialistisk mand IKKE kan udføre de samme opgaver hvis det kræves.

Men hvad skal mændene så gøre? Ja, omtrent det de nordiske mænd ikke gør i dag. Forsvarer sit folk… opdrage deres sønner til mænd af ære og sikre at familien og omgivelserne får det de har behov for, for at have et godt liv i trygge rammer. Uden et dybt engagement, samarbejde og ligeværd, er der ingen forældre, der kan opdrage deres børn med større succes. Det absolut vigtigste man kan give sine børn, er den vished om at mor og far sammen med de øvrige af de tilknyttede, danner et solidt grundlag.

En anden meget vigtig del af dette, er vores nordiske syn på kvinder. Vore unge piger bør ikke være nogle små svage og hjælpeløse individer. Nej, i stedet skal de som deres brødre, opmuntres til at være stærke og modige. Her skal kvinden ikke længere ”tie i kirken” Jeg tror det er på tide, at vore folk vender tilbage til at handle som rigtige mænd og kvinder, således at de med fordel kan værdsætte både den feminine og den maskuline styrke og intelligens. Først da, kan vi som vore forfædre forene de to, og for alvor begynde at tale om et ligestillet samfund.