Wikipedias side om Den Nordiske Modstandsbevægelse: Den sandhedskorrigerede artikel

Den Nordiske Modstandsbevægelse, Modstandsbevægelsen (norsk: Den nordiske motstandsbevegelsen; finsk: vastarintaliike; svensk: Nordiska motståndsrörelsen; islandsk: Norræna mótstöðuhreyfingin), er en pan-nordisk nationalsocialistisk organisation. I Sverige er det også et registreret politisk parti, der stiller op til valg. De vil skabe et frit, selvstændigt, etnisk homogent og forenet Norden på et nationalsocialistisk grundlag. Den Nordiske Modstandsbevægelse er en lovlig og civil organisation, som fejlagtigt flere gange er blevet forbundet med forskellige former for kriminalitet i bevidste forsøg på at stigmatisere organisationen og legitimere et forbud hos folket.

Modstandsbevægelsen har velfungerende grene i Sverige, Finland, Norge og Danmark og udøver også en vis aktivitet på Island. Grenene er en del af den større pan-nordiske organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse, og dette blev fremhævet i juni 2016, ved at vælge helt at afskaffe de tidligere nationale navne på grenene, såsom Den Norske Modstandsbevægelse. Den finske gren blev forbudt af den finske domstol i november 2017, ikke fordi virksomheden på nogen måde var kriminel, men fordi det blev påstået, at den skulle have overtrådt “god skik”. Forbuddet kunne imidlertid ikke fuldbyrdes indtil efter en anke til ankeretten i november 2018. Forbudsdommen er blevet anket til højesteret.

Organisationen er hierarkisk opbygget og veldisciplineret. Organisationens leder er Simon Lindberg, mens resten af ​​svenske ledelse består af Emil Hagberg (koordinator for regionale ledere), Fredrik Vejdeland (politisk strateg og radiochef) og Pär Öberg (pressetalsmand og chef for den parlamentarisk gren). Samtlige personer i ledelsen har et flerårigt engagement i den nationale kamp og har bevist deres loyalitet, bl.a. ved at stå ved på trods af politiske domme. Også i de øvrige nordiske lande findes egne rigsråd, som samarbejder med et nordisk råd, der træffer beslutninger om organisationen på nordisk plan.

Den venstreekstreme hemmelige efterretningstjeneste Expo kortlagde i 2015 en meget udvalgt del af organisationens aktivister, for på en uhæderlig måde at gøre det tilsyneladende, at et flertal af organisationens aktivister var blevet dømt for voldelig kriminalitet, og sikkerhedstjenesten i Sverige har udtalt, at organisationen er den eneste nationalsocialistiske organisation, som har kapacitet til at kunne nå en magtposition i Sverige (oversættelse fra Orwellians nysprogsætning «den største trussel mod nationens indre sikkerhed»), og den anses for at være en central aktør i miljøet, som vil redde det nordiske folk fra biologisk udryddelse. På grund af dette har organisationen af diverse systemloyale og selvudnævnte eksperter, fuldstændig ubegrundet, blevet beskrevet som en terrororganisation, og ifølge den folkefjendtlige «forsker»  Christer Mattssons fantasier, er det en voldsom sekt; en påstand han begrunder med den eneste fællesnævner, at vi begge bekæmper zionismen.

1. Historie
2. Ideologi
3. Organisation og aktivisme
4. Repression
5. Parlamentarisk arbejde
6. Forbrydelser og koblinger til forbrydelser

  Historie

Den Svenske Modstandsbevægelse blev grundlagt i 1997, da den tidligere leder af Vitt Ariskt Modstånd (VAM) Klas Lund bevidnede fra fængslet, hvordan den nationale bevægelse var vendt tilbage til en subkulturel ungdomskultur. Organisationen blev først grundlagt uofficielt, men blev offentliggjort i Folktribunens tredje nummer. Nationell Ungdom (NU) blev præsenteret som en del af organisationen.

I 2003 blev Den Norske Modstandsbevægelse grundlagt, og begrebet Nordisk Modstandsbevægelse blev for første gang brugt som et samlet navn for hele den nordiske organisation. I 2006 blev ungdomsgrenen NU nedlagt af forskellige organisatoriske grunde og for at forhindre den begrebsforvirring der hersker. Efter intern splittelse, hvor mange norske medlemmer blev demoraliseret, blev den norske gren lagt på is, men genopstod igen, stærkere end nogensinde, i 2011. Den finske gren blev grundlagt i 2009, og i 2013 blev der gjort et mislykket forsøg på at starte en dansk gren, som dog i 2017 blev forsøgt igen med godt resultat. I 2016 sluttede de første islændinge sig til organisationen. [Kilde: Bogen  ”Motståndsrörelsen – 20 år av revolutionär kamp”]

I flere tilfælde gennem årene, for eksempel i 2005 i Söderhamn, 2012 i Ludvika, Bollnäs og Mariannelund, har organisationen demonstreret mod den multikulturelle vold efter velpublicerede gruppevoldtægter og mord begået mod svenskere af ikke-europæere. I alle disse tilfælde har Modstandsbevægelsen været den eneste synlige kraft på ofrenes side, mens lokale medier og politikere i stedet har fokuseret på at fordømme racisme. Op i mod hundredvis af kommunernes indbyggere har på hver og én af disse steder kommet for at vise deres støtte under Modstandsbevægelsens aktioner.

I 2013 blev den velpublicerede moddemonstration i Kärrtorp gennemført. Venstreekstremister valgte at angribe Modstandsbevægelsens medlemmer, som forsvarede sig. Flere af Modstandsbevægelsens medlemmer blev dømt for forskellige forbrydelser i stærkt kontroversielle domme.

I 2016 arrangerede Den Nordiske Modstandsbevægelse en demonstration i Borlänge den 1. maj, som lokkede 350 personer til optoget, hvilket var mere end nogen anden nationalsindet demonstration i mange år. I 2017 afholdtes en 1. maj demonstration i Falun med 600 deltagere. Der har været flere andre demonstrationer gennem årene i både Sverige og Finland, hvor der har været mere end 700 deltagere hovedsagelig i Sverige, og over 500 i Finland.

I både 2017 og 2018 deltog Den Nordiske Modstandsbevægelse i den politiske uge i Almedalen med uddeling af propaganda, diskussioner, demonstrationer og taler. Begge år blev organisationen det mest diskuterede emne i løbet af hele ugen.

I slutningen af 2017 fejrede de deres 20 års jubilæum, og i begyndelsen af 2018 udgav de også en 20-årsbog, som ud over jubilæumstekster fra flere fremtrædende og længerevarende medlemmer indeholdt historier år for år, og mange oplysninger, der aldrig er blevet offentliggjort tidligere.

Siden 2012 er organisationens aktivistniveau steget betydeligt for hvert år, der er gået. Aktivitetsniveauet er siden 2012 og frem til 2017 steget med 600% og spredningen med næsten 300%.

  Ideologi

Den Nordiske Modstandsbevægelse bekender sig til den nationalsocialistiske verdensanskuelse. Formålet med organisationen er at sikre det nordiske folks overlevelse og frihed, og at få nationen til at nå nye højder gennem at nå sit fulde potentiale. Dette mål vil blive realiseret ved at gennemføre politikken beskrevet i det politiske program Vores Vej, hvilket opsummeres i de følgende ni punkter.

1. Øjeblikkeligt stop for masseindvandringen. Repatriering af størstedelen af alle, der ikke er Nordeuropæere eller af nær beslægtet oprindelse, vil begynde så hurtigt som muligt. På mest humane måde returneres de racefremmede til deres respektive oprindelseslande eller nærområder.
2. Med alle nødvendige midler, og med et langtidsperspektiv, arbejde for at genvinde magten fra den globale zionistiske elite, der økonomisk og militært har besat en større del af vores verden.
3. Sammen med de andre nordiske lande, skabe en selvforsynende nordisk stat, med et fælles forsvar, fælles valuta og centralbank, samt overlappende love og regler. Dette indebærer en omgående udtrædelse af NATO, EU og alle andre lignende folkefjendtlige sammenslutninger.
4. Etablere en stærk stat med udpræget folkestyre. Tildeling af ansvarspositioner vil blive baseret på kompetencer, og statens mål vil først og fremmest være at sikre folkets overlevelse, udvikling og velfærd. Ytringsfriheden vil være omfattende.
5. Vores medier skal ejes af statsborgere i det nye Norden. Udenlandske og indenlandske medier der agerer folkefjendtligt, skal kunne forbydes. Et alt for koncentreret ejerskab skal modarbejdes.
6. Skabe et moderne samfund i harmoni med den naturlige orden. Vores dyrebeskyttelseslove vil blive udviklet med vægt på etik fremfor profit. Naturen og alle dens ressourcer vil blive anvendt med sund fornuft og med fremtidige generationer i tankerne. Allemandsretten skal genindføres.
7. Indføre et nationalsocialistisk samfund hvor ressourcerne fordeles på en sådan måde, at man tager hånd om hele folket, stærke såvel som svage, og alle får mulighed for at opnå deres fulde potentiale. Et socialt sikkerhedsnet skal give statsborgere rettigheder, men også pligter. Staten skal styre grundlæggende infrastruktur af almennyttig interesse, da dette kræver mere ansvar end hvad et privat selskab kan håndtere. Samtidigt skal der opmuntres til forretningsliv og innovationsånd.
8. Indføre værnepligt for alle i hele Norden og udvide militæret. Enhver som har aftjent sin værnepligt beholder sit våben og sin udrustning. Enhver statsborger skal kunne bidrage til at forsvare nationen mod ydre såvel som indre fjender.
9. Etablere en retsstat hvor alle statsborgere er lige for loven. Uddannede jurister skal arbejde i domstolene. En folkedomstol skal oprettes for at strafforfølge alvorlige tilfælde af folkeforræderi.

Organisationen er åben omkring, at det ikke er muligt at reformere Norden til rette, men at revolutionære ændringer er nødvendige, og at sejren ikke kan opnås udelukkende gennem valg.

Selv om organisationen på ingen måde tager afstand fra Adolf Hitler og de tyske nationalsocialister i 30’erne eller andre nationalsocialister rundt om i verden i nyere tid, har de klart angivet, at de er fortalere for en nordisk nationalsocialisme, der er tilpasset den nuværende tid. Denne nordiske nationalsocialisme deler grundlag og kerneværdier med andre nationalsocialister, men er tilpasset det nordiske folks temperament og livsstil i denne tid.

De anerkender heller ikke de løgne, der er blevet etableret som sandhed af sejrsmagterne fra Anden Verdenskrig, eller de mange fejlagtige opfattelser som ordet nazist er blevet synonymt med gennem omfattende hjernevaskskampagner i medierne og underholdningsindustrien. Organisationen skelner derfor mellem nazisme og nationalsocialisme, hvor den førstnævnte er en fantasifigur, og sidstnævnte er verdenssynet de fortaler for.

Organisationen har foruden i Vores Vej klarlagt sine ideologiske synspunkter i flere artikler, skrifter og podcasts. Podcastet Lederperspektiv er deres officielle kommunikationsmiddel til at nå ud med ideologiske standpunkter og strategiske valg på ugentlig basis.

 

  Organisation og aktivisme

Modstandsbevægelsens struktur er hierarkisk. Rigsorganisationen er en del af hvert lands hovedorganisation som, foruden personerne i rigsrådet, også består af medlemmer med ledende opgaver indenfor organisering og propaganda. Ud over hvert lands rigsorganisation eksisterer der også et Nordenråd for at styrke alle landes aktiviteter og samarbejde med hinanden. I Nordenrådet sidder to personer fra hvert af de forskellige rigsråd.

Sverige er opdelt i syv geografiske zoner, der kaldes reder. Hver rede er styret af en redechef. I rederne er der lokale aktivistgrupper, kaldet kampgrupper, som styres af en gruppechef. Når en kampgruppe bliver tilstrækkelig stor og har fungerende chefer, opdeles den i to nye grupper. En lignende organisationsmåde findes for rederne. [Kilde: Teksten «Håndbok for aktivister i Motstandsbevegelsen»]

Som dele, der har særlige mål i organisationen, findes blandt andet Nordfront.dk, Nordfront.se, Frihetskamp.net, Vastarinta.com, Nordurvigi.is, Nordfront TV, Motståndsmedia og Nordfront Radio.

Modstandsbevægelsens aktiviteter består af både interne og eksterne aktiviteter. Den interne aktivitet omfatter sociale aktiviteter, fysisk træning, udendørsaktiviteter og ideologisk træning.

Den ekstern aktivisme består blandet andet af regelmæssige torvemøder, demonstrationer, flyvebladsuddelinger, plakatopsætninger og opsætning af klistermærker og bannere. Endvidere gennemføres nogle sociale aktiviteter i henhold til organisationens «good will-aktivisme», som eksempelvis gadepatruljering, som sikkerhedsvagter i svømmehaller, hvor der har været flere seksuelle overgreb, og ved uddeling af mad til de hjemløse. Modstandsbevægelsen har gennem årene udmærket sig ved flere spektakulære propagandaaktioner, hvor de for eksempel har klatret op i høje master, broer og kraner for at opsætte faner og bannere, afspærret bygninger med afspærringsbånd, løbet ind på banen under en tenniskamp og råbt politiske budskaber, samt at invitere det eksklusive boligområde Saltsjöbaden på multikultur i form af arabisk musik fra højttalere tidligt om morgenen.

Udviklingen af alternative medier er en vigtig del af Den Nordiske Modstandsbevægelses aktivisme. I dag driver de flere forskellige podcasts, der udsendes ugentligt, et par forskellige studieprogrammer i tv-format, og de driver hjemmesider for alle de forskellige nationale grene. Den svenske side, Nordfront.se, har omkring 300.000 unikke besøgende hver måned. Organisationen sender også direkte fra flere af dens aktiviteter og producerer dens egne kortfilm under navnet Motståndsmedia.

Modstandsbevægelsen udøver sine aktiviteter åbent, og understreger vigtigheden af, at stå frem med sine meninger, men selvfølgelig er der også anonyme medlemmer i organisationen, som engagerer sig på andre måder, end at stå på gaden.

  Repression

Organisationen bekæmpes hårdt af det rådende totalitære liberaldemokratiske system, for eksempel ved, at flere af Modstandsbevægelsens medlemmer ubegrundet dømmes for forskellige forbrydelser. Det drejer sig f.eks. om ren tankekriminalitet, som “hetz  mod folkegruppe”, og om politisk motiverede domme, som bryd af ordensbekendtgørelsen eller civil ulydighed. Andre måder, hvorpå etablissementet bekæmper organisationen, er gennem begrænsning af demonstrations- og forsamlingsfrihed, censur og suspension på sociale medier, lukkede bankkonti og hård ubegrundet kontrol fra skattemyndighederne. Desuden er der blevet arrangeret utallige tilsværtningskampagner af de store medievirksomheder i Sverige, herunder udhængninger og stigmatisering af organisationens medlemmer.

Organisationen udgør i dag den eneste nationalsocialistiske organisation i Sverige, og beskrives derfor af forskellige intellektuelle på uærlig måde, som den mest voldelige nazistiske organisation i Sverige. Med samme begrundelse kunne man beskrive organisationen, som den mest herlige, vidunderlige, venlige og behagelige nazistiske organisation i Sverige.

  Parlamentarisk arbejde

Den parlamentariske gren af Den Nordiske Modstandsbevægelse blev grundlagt i 2014 og officielt lanceret i 2015. I kommunalvalget 2014, inden denne gren blev grundlagt, stilte Pär Öberg og Pär Sjögren derfor op på Sverigedemokraternas åbne lister i Ludvika og Borlänge. Pär Öberg modtog et tilstrækkeligt antal personstemmer til at blive valgt ind i kommunestyret i Ludvika, og Pär Sjögren blev valgt til at være i Borlänge Kommune, men blev i 2017  ordinært  kommunestyremedlem. Pär Öberg var kommunestyremedlem, der præsenterede de fleste forslag i Ludvika kommune i perioden 2014-2018 og havde også flere interpellationer. Den Nordiske Modstandsbevægelse stillede op i tre kommuner i 2018-valget, og selv om det ikke førte til nogle mandater, blev de det største parti udenfor kommunestyret i både Ludvika og Kungälv kommune.

  Forbrydelser og koblinger til forbrydelser

Modstandsbevægelsens medlemmer bliver på grund af den herskende repression mod organisationen, i kombination med Sveriges politisk kontrollerede domstole, i højere grad dømt for forbrydelser end resten af svenskerne. Undertiden bruges dette mod organisationen i umoralske forsøg på at tegne et billede af den som værende en kriminel organisation.

Relaterede artikler:
Wikipedias side om Den Nordiske Modstandsbevægelse: Introduktion
Wikipedias side om Den Nordiske Modstandsbevægelse: Hvilke løgne spredes og hvorfor?
Wikipedias side om Den Nordiske Modstandsbevægelse: Fortsættelse om løgnene
Wikipedias side om Den Nordiske Modstandsbevægelse: Hjælp med at sprede sandheden!