Nordfront tager et kritisk blik på FN’s migrationspagt

MIGRATIONSPAGTEN: Lars Løkke forsvarer i dag regeringens beslutning om at tilslutte sig FN’s migrationspagt, som skal give migranter bedre rettigheder. Nordfront tager her et kritisk blik på pagten. 

Det er »ikke noget perfekt papir«, men det vil forbedre Danmarks muligheder for at sende afviste asylsøgere hjem.

Sådan forsvarer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) regeringens beslutning om at tilslutte sig den FN-pagt om bedre rettigheder for migranter, der har skabt stor debat i dansk politik de seneste uger.

Vi forpligter os til at iværksætte og samarbejde om sikker og værdig tilbagevenden og garantere retfærdig retsproces, individuel vurdering og effektiv afhjælpning, ved at opretholde forbuddet mod kollektiv udvisning og tilbagesendelse af migranter, når der er en reel og forudsigelig risiko for død, tortur, og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf eller anden uoprettelig skade i overensstemmelse med vores forpligtelser i henhold til international menneskerettighedslovgivning.

– Migrationsaftalens punkt 21

»Jeg kunne ikke drømme om at lokke Danmark ind i et projekt, der svækker vores mulighed for at føre den stramme udlændingepolitik, vi fører i Danmark,« lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge statsministeren florerer der på især sociale medier »nogle ret sort/hvide udlægninger« af, hvad migrationsaftalen indebærer og af påstande om, at han »er landsforræder og nu vil åbne Danmark, og at hele Afrika bare kan komme«.

Judith Bergman, advokat og politisk analytiker på Gatestone Institute er dog af samme opfattelse som de “sort/hvide” udlægninger, som statsministeren taler om. Bergman kommenterer til migrationsaftalens punkt 3, at “stater skal altså ikke blot åbne deres grænser for verdens indvandrere, men også hjælpe dem med at vælge og vrage deres fremtidige land, ved at give dem omfattende information om hvert land, de måtte ønske at bosætte sig i”.

Opstart og offentliggørelse af en centraliseret og offentligt tilgængelig national hjemmeside, for at gøre information om generelle migrationsmuligheder tilgængelige, såsom om landespecifikke indvandringslove og -politikker, visumkrav, ansøgningsformaliteter, gebyrer og konverteringskriterier, arbejdstilladelseskrav, faglige kvalifikationskrav, legitimationsvurdering og ækvivalenser, uddannelses- og studiemuligheder, samt leveomkostninger og -betingelser, for at informere migranters beslutninger.

– Migrationsaftalens punkt 3.

»Min egen læsning er, at det forbedrer vores egen mulighed for at fastholde vores stramme asylpolitik. Der kommer ikke én eneste migrant − hverken lovlig eller illegal − mere ind i Danmark på grund af det her papir,« garanterede statsministeren.

I regeringen er der derfor ingen vaklen til tilslutningen:

»Det ligger fast, at regeringen deltager i det her projekt,« siger statsministeren.

Migrantaftalen kort fortalt

Til læseren bringes her en kort gennemgang af migrationsaftalens 23 mål, med særlig fokus på de mest kritiske punkter fra et dansk nationalistisk perspektiv.

Hele migrationspagten med detaljer om hvert enkelt punkt kan læses HER på engelsk.

De lande som tilslutter sig migrationsaftalen forpligter sig til, at:

MÅL 1: Indsamle og benytte nøjagtige og disaggregerede data som grundlag for evidensbaseret politikker om migration.

MÅL 2: Minimere de skadelige virkninger og strukturelle faktorer, der tvinger folk til at forlade deres oprindelsesland.

MÅL 3: Tilbyde præcis og rettidig information i alle faser af migrationen.

MÅL 4: Sikre, at alle migranter har juridiske identitetsdokumenter og passende dokumentation.

MÅL 5: Forbedre tilgængeligheden og fleksibiliteten af ruter til regulær migration.

MÅL 6: Fremme retfærdig og etisk rekruttering og sikre forhold, der sikrer anstændigt arbejde for alle migranter.

MÅL 7: Tage hensyn til og reducere sårbarheder hos migranter.

MÅL 8: Redde liv og etablere koordineret international indsats for savnede migranter.

MÅL 9: Styrke den transnationale respons på smugling af migranter.

MÅL 10: Forebygge, bekæmpe og udrydde menneskehandel i forbindelse med international migration.

MÅL 11: Håndtere grænser på en integreret, sikker og koordineret måde.
Dette er et kritisk punkt i aftalen.

Vi forpligter os til at styre vores nationale grænser på en koordineret måde og fremme bilaterale og regionale samarbejder, som sikrer sikkerheden for stater, lokalsamfund og migranter og letter sikre og regulære grænseoverskridende bevægelser af mennesker og samtidig forhindrer irregulær migration. Vi forpligte os yderligere til at gennemføre grænsestyringspolitikker, der respekterer national suverænitet, retssikkerhed, forpligtelser under international lov, menneskerettigheder for alle migranter, uanset deres migrationsstatus og er ikke-diskriminerende, kønsfokuserede og børnefølsomme.

Tilsyneladende drejer det sig om bedre beskyttelse af nationale grænser; reelt handler det om lettere adgang til at krydse grænser og transitlande (!) for migranter, uanset deres eventuelle flygtningestatus. Med andre ord kan Danmark næppe lukke sin sydgrænse for migranter: De kan jo være i transit til eksempelvis Sverige!

MÅL 12: Styrke sikkerhed og forudsigelighed i migrationsprocedurer for passende screening, vurdering og henvisning.
*Dette er et kritisk punkt i aftalen.

Vi forpligter os til at øge retssikkerheden og forudsigeligheden af migrationsprocedurer ved at udvikle og styrke effektive og menneskerettighedsbaserede mekanismer for den passende og rettidige screening og individuelle vurdering af alle migranter med det formål, at identificere og lette adgang til de relevante henvisningsprocedurer i overensstemmelse med international lov.

MÅL 13: Tilbageholdelse af migranter skal kun anvendes som sidste mulige udvej, der skal arbejdes hen imod alternativer.
*Dette er et kritisk punkt i aftalen.

Vi forpligter os til at sikre, at enhver tilbageholdelse i forbindelse med international migration følger retspraksis, er ikke-vilkårlig, baseret på lov, nødvendighed, proportionalitet og at individuelle vurderinger udføres af autoriserede embedsmænd, og i den kortest mulige periode, uanset om tilbageholdelse sker på tidspunktet for indrejse, i transit eller tilbagesendelse, og uanset hvor der tilbageholdes. Vi forpligter os yderligere til at prioritere ikke-frihedsberøvende alternativer til tilbageholdelse, der er i overensstemmelse med international lov, og at have en menneskerettighedsbaseret tilgang til enhver tilbageholdelse af migranter ved kun at bruge tilbageholdelse som sidste udvej.

MÅL 14: Forbedre konsulær beskyttelse, bistand og samarbejde i hele migrationscyklussen.
*Dette er et kritisk punkt i aftalen.

Vi forpligter os til at styrke konsulær beskyttelse af, og bistand til, vores borgere i udlandet, såvel som  konsulært samarbejde mellem stater, for bedre at beskytte rettigheder og interesser for alle migranter til enhver tid, og at bygge videre på de funktioner i de konsulære missioner for at forbedre interaktioner mellem migranter og statslige myndigheder i oprindelseslande, transit og destinationslandene, i overensstemmelse med international lov.

Mål 12 er et løfte om at skabe sikre og kendte procedurer for migration. Mål 13 forbyder tilbageholdelse af migranter uden som absolut sidste udvej, – i stedet skal de håndteres med respekt for menneskerettigheder, og ifølge Mål 14 skal de tilbydes konsulær støtte fra hjemlandet. Tilsammen er de tre områder og forpligtelser ikke til Danmarks fordel; de vil tværtimod gøre det både mere attraktivt og mere sikkert at migrere. Og stadig skal man huske, at migranter ikke er flygtninge.

MÅL 15: Give adgang til grundlæggende tjenester til migranter.
Dette er et kritisk punkt i aftalen.

Vi forpligter os til at sikre, at alle migranter, uanset deres migrationsstatus, kan udøve deres menneskerettigheder gennem sikker adgang til grundlæggende tjenester. Vi forpligter os yderligere til at styrke migrant-inkluderende tjenesteydelsessystemer, uanset om statsborgere og regulære migranter kan være berettiget til mere omfattende serviceydelser, mens at der sikres, at en eventuel forskelsbehandling skal være baseret på lov, være forholdsmæssig, følge et legitimt mål, i overensstemmelse med internationale menneskerettighedslovgivning.

I Mål 15 forpligter underskriverne sig til at ligestille migranter med landets egne borgere når det gælder basale behov, herunder sundhedsbehov, uddannelsesbehov og lignende. Underskriverne lover også, at oprette nationale og lokale uafhængige institutioner til overvågning af migranternes rettigheder – i stil med Institut for Menneskerettigheder, denne gang blot Migrantrettigheder.

MÅL 16: Styrke migranter og samfund til at realisere fuld integration og social samhørighed.
Dette er et kritisk punkt i aftalen. 

”Vi forpligter os til at fremelske inkluderende og sammenhængende samfund ved at styrke migranter til at blive aktive medlemmer af samfundet, og fremme det gensidige engagement mellem det modtagende samfund og migranterne i udøvelsen af deres rettigheder og pligter overfor hinanden, inklusive overholdelse af national lovgivning og respekt for skik og brug i det modtagende land. Vi forpligter os videre til at styrke velfærden for alle samfundets medlemmer ved at minimere ulighed, undgår polarisering og ved at øge befolkningernes tillid til politikker og institutioner relateret til migration, idet vi anerkender, at fuldt integrerede migranter bedre kan bidrage til velstand.”

“Fremme gensidig respekt for kulturer, traditioner og skikke mellem lokalsamfundene i destinationslandene og migranterne ved at udveksle og implementere bedst tilgængelige praksis vedrørende integrationspolitikker, -programmer og -aktiviteter, herunder om måder at fremme accept af mangfoldighed og fremme social samhørighed og integration”.

Alle kulturer er lige og skal respekteres lige. Formentlig betyder dette, at eksempelvis traditionen om kvindelig kønslemlæstelse, som næsten alle somaliske kvinder oplever i Somalia,  skal anerkendes i København og Aalborg som del af denne “gensidige respekt”, på samme måde som den er anerkendt hjemme i Mogadishu.

Aftalen fortsætter med at opregne det arbejde, som stater skal indlede for at imødekomme migranter. “Nationale… politiske mål om inddragelse af migranter i samfund, herunder integration på arbejdsmarkedet, familiesammenføring, uddannelse, ikke-diskriminering og sundhed”. Herudover bør værtslandet lette “adgangen til anstændigt arbejde og beskæftigelse, for dem som er mest kvalificerede i overensstemmelse med lokale og nationale arbejdsmarkedskrav og kvalifikationsudbud.”

Med andre ord bør nytilkomne indvandrere i eksempelvis Europa have samme, eller i det mindste meget lignende, rettigheder til uddannelse, arbejdsmarkedet og sundhedspleje, som europæere, som har arbejdet hårdt og betalt skat i et halvt århundrede, for at få adgang til disse samme ting. Europæere skal selvfølgelig betale alt dette med deres skattepenge.

Forfatterne af aftalen forventer åbenbart ikke, at indholdet i aftalen glider let ned med aftenkaffen hos deres befolkninger. En aftale om at lette masseindvandringen til primært vestlige lande fra resten af verden (der er ingen tale om migration i modsat retning), kan vise sig at være en lidt for stor kamel at sluge for folk i Vesten. Aftalen siger derfor klart, at uenighed med dagsordenen ikke vil blive accepteret, og at de underskrivende stater vil arbejde for at fjerne “vildledende fortællinger, der skaber negative opfattelser af indvandrere.” (Mål 17)

MÅL 17: Eliminere alle former for diskrimination og fremme evidensbaseret offentlighed diskurs for at forme opfattelsen af migration.
Dette er et kritisk punkt i aftalen. 

“Fremme uafhængig, objektiv og kvalitetsrapportering af medievirksomheder, herunder internetbaseret information, herunder ved sensibilisering og uddannelse af mediepersonale om migrationsrelaterede spørgsmål og terminologi, investere i etiske rapporteringsstandarder og reklame, og standse tildeling af offentlig finansiering eller materiel støtte til medier, der systematisk fremmer intolerance, fremmedhad, racisme og andre former for diskrimination over for indvandrere i fuld respekt for mediernes frihed. ”

I Mål 17 forpligter vi os til at fordømme enhver form for diskrimination, og til at lovgive imod hadefuld tale og hatecrimes samt at hjælpe ofrene på enhver tænkelig måde. Vi skal også uddanne journalister i korrekt sprogbrug og stoppe offentlige støtte til publikationer mistænkt for systematisk at fremme ”intolerance, xenofobi, racisme og andre former for diskrimination af migranter”. Man kan roligt se den danske debat i international sammenhæng og forudse FN’s fordømmelse.

MÅL 18: Invester i færdighedsudvikling og lette gensidig anerkendelse af færdigheder, kvalifikationer og kompetencer.
Dette er et kritisk punkt i aftalen. 

Vi forpligter os til at investere i innovative løsninger, der letter gensidig anerkendelse af færdigheder, kvalifikationer og kompetencer af migrantarbejdere på alle færdighedsniveauer, og fremme efterspørgselsdreven færdighedsudvikling for at optimere migranternes beskæftigelsesegnethed på formelle arbejdsmarkeder i destinationslande og oprindelseslande ved tilbagesendelse, samt sikre anstændigt arbejde i arbejdsmigration.

Mål 18 handler om uddannelse og især gensidig anerkendelse af opnåede kvalifikationer i hjemlandet. Altså at hjemlandets uddannelsesstandard skal godkendes i destinationslandet og destinationslandet skal bruge skattekroner på at uddanne migranterne og gøre dem beskæftigelsesegnethed.

MÅL 19: Skabe betingelser for migranter og diasporas til fuldt ud at bidrage til bæredygtig udvikling i alle lande.
Dette er et kritisk punkt i aftalen. 

Vi forpligter os til at styrke migranter og diasporas til at katalysere deres udviklingsbidrag, og at udnytte fordelene ved migration som en kilde til bæredygtig udvikling, bekræfte at migration er en multidimensional virkelighed af stor betydning for bæredygtig udvikling af oprindelses-, transit- og destinationslandene.

Fremme migrationspolitikker, der optimerer fordelene ved diasporaer for oprindelseslande og destinationslande og deres samfund, ved at iværksætte fleksible metoder til at rejse, arbejde og investere med minimale administrative byrder, herunder revidering og gennemgang af visum-, opholdstilladelses- og statsborgerskabsregler, alt efter hvad der er relevant.

Mål 19 beskriver migrationens fordele og uafvendelighed, og anviser et utal af måder, der kan fremme migranternes bidrag til bæredygtig udvikling i migranternes hjemland såvel som destinationsland, ved at underskrivende lande bruger skattekroner på investering og udvikling af forskellige støtteprogrammer og finansielle produkter. Desuden skal det gøre lettere for migranter at rejse, arbejde og investere med “minimal administrative byrder”, ved at det gøres lettere at revidere visum-, opholdstilladelses- og statsborgerskabsregler.

MÅL 20: Fremme hurtigere, sikrere og billigere pengeoverførsler og fremme økonomisk inklusion af migranter.
Dette er et kritisk punkt i aftalen. 

Vi forpligter os til at fremme hurtigere, sikrere og billigere pengeoverførsler ved at videreudvikle eksisterende befordrende politik- og reguleringsmiljøer, der muliggør konkurrence, regulering og innovation på remitteringsmarkedet, og ved at give kønsfokuserede programmer og instrumenter, der forbedrer den økonomiske inklusion af migranter og deres familier. Vi forpligter os endvidere til at optimere den transformative virkning af pengeoverførsler på migrantarbejdernes og deres familiers trivsel, såvel som på bæredygtig udvikling af lande, samtidig med at vi respekterer at pengeoverførsler udgør en vigtig kilde til privat kapital, og ikke kan ligestilles med andre internationale finansielle strømme, såsom udenlandske direkte-investeringer, officiel udviklingsbistand eller andre offentlige finansieringskilder til udvikling.

Mål 20 drejer sig om de penge, migranter sender tilbage til oprindelseslandet. Her skal skabes billigere og bedre instrumenter, fordi disse beløb er og skal være en væsentlig del af oprindelseslandenes økonomiske udvikling.

MÅL 21: Samarbejde om at lette sikker og værdig tilbagevenden og tilbagetagelse, såvel som bæredygtig reintegration.
Dette er et kritisk punkt i aftalen. 

Vi forpligter os til at iværksætte og samarbejde om sikker og værdig tilbagevenden og garantere retfærdig retsproces, individuel vurdering og effektiv afhjælpning, ved at opretholde forbuddet mod kollektiv udvisning og tilbagesendelse af migranter, når der er en reel og forudsigelig risiko for død, tortur, og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf eller anden uoprettelig skade i overensstemmelse med vores forpligtelser i henhold til international menneskerettighedslovgivning. Vi forpligter os yderligere til sikre, at vores borgere er behørigt modtaget og tilbagetaget i fuld respekt for menneskeretten til at vende tilbage til sit eget land og statenes forpligtelse til at tilbagetage deres egne statsborgere. Vi også forpligte sig til at skabe gunstige betingelser for personlig sikkerhed, økonomisk styrkelse, integration og social samhørighed i lokalsamfund, for at sikre, at reintegration af migranter ved tilbagesendelse til deres oprindelseslande er bæredygtig.

Mål 21 handler om migrantens ret til sikker og værdig hjemrejse til oprindelseslandet. Det er dog med det lille forbehold, at vi samtidigt forpligter os til ikke at returnere migranter, hvor der er risiko for død, tortur og anden grusom, inhuman eller degraderende behandling eller straf, eller med et engelsk juridisk udtryk “irreperable harm”, skade, der ikke kan gøres god igen ved fx erstatninger.

MÅL 22: Etablere mekanismer til overførsel af sociale ydelser og optjente sociale ydelser.
Dette er et kritisk punkt i aftalen. 

Vi forpligter os til at hjælpe migrantarbejdere på alle færdighedsniveauer med at få adgang til social beskyttelse i destinationslandene og drage fordel af mobiliteten af gældende sociale rettigheder og optjente ydelser i deres oprindelseslande eller når de beslutter sig at tage arbejde i et andet land.

Mål 22 garanterer migrantarbejderen retten til sociale ydelser i modtagerlandet og til at tage optjente sociale ydelser med til hjemlandet.

MÅL 23: Styrke internationalt samarbejde og globale partnerskaber for sikker, ordentlig og regelmæssig migration.

De to sidste kapitler handler om implementering og evaluering. Det første er en omfattende gang FN-prosa, det sidste om review omretter et International Migration Review Forum under FN’s generalsekretær. Det skal mødes første gang i 2020 og derefter samles hvert fjerde år. Alle lande skal rapportere detaljeret om status og initiativer til fremme af aftalens mange punkter.

GLOBAL COMPACT FOR SAFE, ORDERLY AND REGULAR. MIGRATION

Kilder:
UN Member States: Migration Is a Human Right
Løkke hælder DF af brættet: Forsvarer omstridt FN-pagt
“Rejs hjem. Frivilligt”
GLOBAL COMPACT FOR SAFE, ORDERLY AND REGULAR MIGRATION – FINAL DRAFT