Migrationspagten – Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration

MASSEINDVANDRING: I december skal medlemslandene i FN tage stilling til om de vil tilslutte sig FN’s migrationspagt, som vil gøre migration til en menneskeret. Det ventes at den danske regering tilslutter sig denne aftale, men hvad indeholder aftalen?

Foto af Jeff J Mitchell/Getty Images

I december skal medlemslandene i FN tage stilling til om de vil tilslutte sig FN’s migrationspagt, som vil gøre migration af en hvilken som helst art til en menneskeret. Det ventes at den danske regering tilslutter sig denne aftale.

Den endelige tekst af aftalen, Global Compact for Safe, Orderly og Regular Migration, skønt ikke officielt bindende, “sætter for alvor migrationen på den globale dagsorden. Det vil være et referencepunkt i kommende år og frembringe reel forandring på jorden … “siger Jürg Lauber, som er Schweizs repræsentant for FN, og som fik samarbejdet i forbindelse med aftalen på plads med repræsentanter fra Mexico.

En tydelig ironi er selvfølgelig, at få lande har adgangskrav så restriktive som Schweiz. Hvis man ønsker at blive mere end tre måneder i Schweiz, kræves der ikke kun en opholdstilladelse, men “i et forsøg på at begrænse indvandring fra lande uden for EU/EFTA, har de schweiziske myndigheder indført strenge årlige begrænsninger for antallet af opholds- og arbejdstilladelser til udlændinge.”

FN-aftalen konstaterer derimod:

“Flygtninge og indvandrere har ret til de samme universelle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som skal respekteres, beskyttes og opfyldes til enhver tid.” (Præambel, afsnit 4)

Det kan ikke understreges nok, at denne aftale ikke handler om flygtninge, der flygter fra forfølgelse eller deres ret til beskyttelse i henhold til international ret. I stedet udbreder aftalen den radikale ide om, at migration af en eller anden grund er noget, der skal fremmes, aktiveres og beskyttes. Næsten alle FN-lande, med undtagelse af USA, Østrig, Australien, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet og Polen, forventes at underskrive aftalen.

FN har nægtet, at migration bliver gjort til en menneskerettighed. “Spørgsmålet om, hvorvidt dette er en odiøs måde at begynde at fremme “migration som en menneskeret”, er ikke korrekt. Der er ikke noget om dette i teksten; der er ikke noget uhyggeligt projekt for at fremme det”, siger Louise Arbor, FN’s særlige repræsentant for international migration.

FN har ingen interesse i at indrømme, at aftalen fremmer migration som en menneskerettighed. Der har i Danmark været ringe debat om dette. Mere debat kan sandsynligvis risikere at bringe hele projektet i fare. Aftalens ordlyd, som dokumenteret nedenfor, efterlader imidlertid ikke nogen tvivl, og med en underskrivning af denne aftale, vil migration blive netop en menneskeret. Sådan skriver Judith Bergman, advokat og politisk analytiker på Gatestone Institute.

Aftalen er opdelt i 23 mål, som underskriverne tilsyneladende ønsker at arbejde hen mod. Mål nr. 3, for eksempel, forestiller fremmelsen og muliggørelsen af migration gennem en række midler.

Underskrivende stater forpligter sig til:

“Opstart og offentliggørelse af en centraliseret og offentligt tilgængelig national hjemmeside, for at gøre information om generelle migrationsmuligheder tilgængelige, såsom om landespecifikke indvandringslove og -politikker, visumkrav, ansøgningsformaliteter, gebyrer og konverteringskriterier, arbejdstilladelseskrav, faglige kvalifikationskrav, legitimationsvurdering og ækvivalenser, uddannelses- og studiemuligheder, samt leveomkostninger og -betingelser, for at informere migranters beslutninger.”

Stater skal med andre ord ikke blot åbne deres grænser for verdens indvandrere, men også hjælpe dem med at vælge og vrage deres fremtidige land, ved at give dem omfattende information om hvert land, de måtte ønske at bosætte sig i.

Det serviceniveau, der forventes at lette den øgede migrering, er også høj. Lande opfordres til at:

“Etablere åbne og tilgængelige informationspunkter langs relevante migrationsruter, der kan henvise migranter til børnefølsom og kønslydhør støtte og rådgivning, tilbyde muligheder for at kommunikere med konsulære repræsentanter fra oprindelseslandet og stille relevant information til rådighed, herunder om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, passende beskyttelse og bistand, muligheder og måder for generel migration og muligheder for tilbagevenden, på et sprog som den pågældende forstår.”

Når migranterne er ankommet til deres valgte destination, forpligter de underskrivende lande sig til at:

“Give nyankomne migranter målrettet, kønslydhør og børnefølsom, tilgængelig og omfattende information og juridisk vejledning om deres rettigheder og forpligtelser, herunder om overholdelse af nationale og lokale love, erhvervelse af arbejds- og opholdstilladelser, statusjusteringer, registrering ved myndigheder, adgang til domstolene ved indgivelse af klager over krænkelser af rettigheder, samt adgang til grundlæggende tjenester.”

Migranter er åbenbart borgere i en ny verden, hvor alle lande skal komme enhver til hjælp, som har valgt at rejse og opholde sig der, uanset årsagen. Grænser kan eksistere i teorien, men FN – der omfatter næsten alle regeringer i verden – arbejder hårdt på at få dem til at forsvinde i praksis.

Migranter skal ifølge aftalen også have “beføjelse til at realisere fuld integration og social samhørighed” i deres nye lande (mål 16). Det betyder blandt andet, at disse lande skal:

“Fremme gensidig respekt for kulturer, traditioner og skikke mellem lokalsamfundene i destinationslandene og migranterne ved at udveksle og implementere bedst tilgængelige praksis vedrørende integrationspolitikker, -programmer og -aktiviteter, herunder om måder at fremme accept af mangfoldighed og fremme social samhørighed og integration.”

Alle kulturer er lige og skal respekteres lige. Formentlig betyder dette, at eksempelvis traditionen om kvindelig kønslemlæstelse, som næsten alle somaliske kvinder oplever i Somalia,  skal anerkendes i København og Aalborg som del af denne “gensidige respekt”, på samme måde som den er anerkendt hjemme i Mogadishu.

Aftalen fortsætter med at opregne det arbejde, som stater skal indlede for at imødekomme migranter. “Nationale… politiske mål om inddragelse af migranter i samfund, herunder integration på arbejdsmarkedet, familiesammenføring, uddannelse, ikke-diskriminering og sundhed”. Herudover bør værtslandet lette “adgangen til anstændigt arbejde og beskæftigelse, for dem som er mest kvalificerede i overensstemmelse med lokale og nationale arbejdsmarkedskrav og kvalifikationsudbud.”

Med andre ord bør nytilkomne indvandrere i eksempelvis Europa have samme, eller i det mindste meget lignende, rettigheder til uddannelse, arbejdsmarkedet og sundhedspleje, som europæere, som har arbejdet hårdt og betalt skat i et halvt århundrede, for at få adgang til disse samme ting. Europæere skal selvfølgelig betale alt dette med deres skattepenge.

Forfatterne af aftalen forventer åbenbart ikke, at indholdet i aftalen glider let ned med aftenkaffen hos deres befolkninger. En aftale om at lette masseindvandringen til primært vestlige lande fra resten af verden (der er ingen tale om migration i modsat retning), kan vise sig at være en lidt for stor kamel at sluge for folk i Vesten. Aftalen siger derfor klart, at uenighed med dagsordenen ikke vil blive accepteret, og at de underskrivende stater vil arbejde for at fjerne “vildledende fortællinger, der skaber negative opfattelser af indvandrere.”

For at gøre dette mål til virkelighed, forpligter de underskrivende stater sig først til at:

“Fremme uafhængig, objektiv og kvalitetsrapportering af medievirksomheder, herunder internetbaseret information, herunder ved sensibilisering og uddannelse af mediepersonale om migrationsrelaterede spørgsmål og terminologi, investere i etiske rapporteringsstandarder og reklame, og standse tildeling af offentlig finansiering eller materiel støtte til medier, der systematisk fremmer intolerance, fremmedhad, racisme og andre former for diskrimination over for indvandrere i fuld respekt for mediernes frihed. ” (Mål nr. 17)

Dette er Orwell på steroider. Næsten alle FN-lande vil underskrive en aftale, der siger, at medier, der er uenige med regeringens politikker, ikke vil være berettiget til offentlig finansiering? Ud over dette hævder aftalen, meget bizart, at den er skrevet “i fuld respekt for mediernes frihed”, som om det vil få nogen til at tro på det.

For det andet forpligter de underskrivende stater sig til at:

“… eliminere alle former for diskrimination, fordømme og modvirke udtryk, handlinger og manifestationer af racisme, racediskrimination, vold, fremmedhad og tilhørende intolerance mod alle indvandrere i overensstemmelse med international menneskerettighedslovgivning.” (Mål nr. 17)

Aftalen giver meget belejligt  ingen definitioner af, hvad der udgør “racisme” eller “fremmedhad” i denne sammenhæng. Hvad er for eksempel “tilhørende intolerance”? Er kritik af FN’s migrationspolitik for eksempel “intolerance”?

Oprindeligt havde alle FN-medlemsstater, minus USA, godkendt den aftalte aftales færdiggørelse og var klar til at underskrive den i december. For nylig har flere stater imidlertid meddelt, at de trækker sig ud af aftalen.

I juli trak Ungarn sig ud af aftalen. Ungarns udenrigsminister Peter Szijjarto beskrev det som “fuldstændigt mod Ungarns sikkerhedsinteresser” og tilføjede:

“Denne aftale udgør en trussel for verden fra det aspekt, at det kan inspirere millioner [af indvandrere].” Hovedpræmissen er, at migration er et godt og uundgåeligt fænomen. Vi betragter migration som en dårlig proces, som har yderst alvorlige sikkerhedsmæssige konsekvenser.”

I juli meddelte Australien også, at landet ville trække sig ud af aftalen, i hvert fald i sin nuværende form. Ifølge indenrigsminister Peter Dutton:

“Vi vil ikke underskrive en aftale, som ofrer noget som helst med hensyn til vores grænsebeskyttelsespolitik … Vi vil ikke overgive vores suverænitet – jeg vil ikke tillade, at ikke-valgte organer dikterer til os, til det australske folk.”

I november meddelte både Tjekkiet og Polen, at de højst sandsynligt ville trække sig ud af aftalen, og den kroatiske præsident Kolinda Grabar-Kitarovic skrev i en erklæring, at hun ikke ville underskrive aftalen. “Vores suveræne principper om sikring af vores grænser og styring af migrationsstrømme er en absolut prioritet for os”, sagde den polske premierminister Mateusz Morawiecki.

Også i november meddelte Østrig, at de heller ikke ville underskrive aftalen. “Vi ser meget kritisk på nogle af punkterne i migrationspagten, såsom sammenblandingen af beskyttelsesbehov og arbejdsmigration,” sagde den østrigske kansler Sebastian Kurz.

Den Europæiske Union kritiserede straks Østrigs beslutning. “Vi beklager beslutningen, som den østrigske regering har taget. Vi tror fortsat, at migration er en global udfordring, hvor kun globale løsninger og global ansvarsdeling vil give resultater”, sagde en unavngivet talskvinde fra Europa-Kommissionen.

De jødiske medier i Danmark har været sparsomme i dækningen af denne aftale og aftalens indhold, og indtil videre har Danmarks regering været positivt stemt med hensyn til underskrivelsen. Til et spørgsmål til ministeren fra d. 6. august 2018, svarer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, at hun og regeringen ikke ser noget problem i at underskrive aftalen.

Kilder:
Internations.org
EU MOMENT OF TRUTH: Juncker to arm 10k border officers as Brussels CRACKS DOWN on migrants
Austria to follow US and Hungary by withdrawing from UN migration pact
Poles and Czechs follow Austria and Hungary in rejecting UN migration pact
UN migration plan collapsing as Poland is FIFTH country to REJECT pact
Dutton says Australia won’t ‘surrender our sovereignty’ by signing UN migration deal
Hungary joins US in refusing UN’s safe global migration compact
U.N. countries agree on pact to manage mass global migration
EU criticises Austria for not signing UN global migration pact
‘Historic moment’ for people on the move, as UN agrees first-ever Global Compact on Migration
UN Member States: Migration Is a Human Right

Relaterede artikler:
20.000 bevæbnede “flygtninge” på vej mod Europa forcerer grænse i Bosnien
FILM: Kalergi-planen – Det hvide folkemord?
George Soros, FN og EU giver racefremmede bankkort for at “flygte” til Europa
George Soros og MasterCard i ny uhellig alliance