Rudolf Höss – tortureret til at tilstå »holocaust«

DAGENS DATO: Den 11. marts 1946 blev Rudolf Höss anholdt og tortureret til at afgive falske tilståelser om blandt andet »holocaust«.

Rudolf Höss

Et af de vigtigste beviser for at holocaust er sket, er vidnesbyrdet fra Rudolf Höss under Nürnbergprocessen. Allerede fra begyndelsen var det imidlertid klart, at Höss’s forklaringer var meget fantasifulde.

Historikere og revisionister, som har vovet at udfordre den officielle historieskrivning, har flere gange op gennem årene vist, at oplysningerne som Höss gav, er fuldstændig ulogiske. Det meste slående argument bygger på simpel matematik. Under Nürnbergprocessen sagde Höss, at han, på ordre fra Heinrich Himler og indirekte fra Adolf Hitler, tog livet af 3 millioner mennesker, hvoraf 2,5 millioner blev myrdet i Auschwitz.

Dette blev brugt som bevis for, at holocaust virkelig fandt sted, og er et af de stærkeste argumenter i holocaustmyten. I dag er det officielle dødstal fra Auschwitz interessant nok kun 1.1 millioner mennesker. Hvem er det som lyver, og hvordan kan 2 millioner mennesker bare forsvinde, hvis nu Rudolf Höss’s vidnesbyrd skal regnes for at være afgørende?

Richard Harwood skriver i bogen »Døde seks millioner virkelig?«:

Reitlinger[forfatter af Die Endlösung, Berlin, 1956] erkender desuden at Höss’s vidnesbyrd i Nürnberg var en kaskade af vilde overdrivelser, som f.eks. at Auschwitz aflivede 16.000 mennesker per dag, hvilket ville give et total antal på 13 millioner ved krigens afslutning. I stedet for at afsløre sådanne estimater, som de sovjetpåvirkede forfalskninger de åbenbart er, foretrækker Reitlinger og andre, at tro at sådanne latterlige overdrivelser kom af »stolthed«. Ironisk nok er dette fuldstændig uforenelig med de angiveligvis autentiske Höss-memoirer, som gør et ihærdigt forsøg på at fremkalde troværdigheden ved at spille på det modsatte, nemlig afmagt for opgaven.

Længe kæmpede revisionisterne med spørgsmål. Hvorfor disse gigantiske overdrivelser (selv for dem som accepterer de holocaust-troendes påstande om udryddelse)? Hvorfor syntes Höss at være i en sådan apatisk tilstand, da han fortalte sin fantastiske historie under Nürnbergprocessen? De såkaldte Höss-memoirer, eller »Kommendant in Auschwitz«, som blev titlen på bogen, som pludselig dukkede op i 1958, kan give nærmere indsigt.

Denne selvbiografi, skrevet i kommunistisk fangenskab efter Nürnbergprocessen, bekræfter, at Höss blev udsat for tortur for at tilstå forbrydelser, som ikke var sket. Höss beskriver selv i sine notater fra Krakow, hvordan den britiske efterretningstjeneste behandlede ham under de første afhøringer:

Jeg blev arresteret den 11. marts klokken 23 … Det britiske sikkerhedspoliti lod mig gennemgå smertefulde behandlinger. De slæbte mig helt til Heide, til den samme kaserne, hvor jeg var blevet sluppet fri af englænderne otte måneder tidligere. Under den første afhøring skaffede de sig bevis ved at mishandle mig. Jeg kender ikke til indholdet af afhøringsprotokollen, men jeg underskrev den. Alkoholen og piskeslagene blev for meget for mig. Nogle dage senere førte de mig til Meiden, det store afhøringscenter i den britiske zone. Der modtog jeg fortsat brutal behandling i hænderne på en offentlig anklager, som var kommandant.

Hele denne bog er imidlertid, præcis som Höss’s vidnesbyrd, et tvivlsomt rod, man kun kan antage, i vid udstrækning er skrevet af kommunisterne, der holdt ham fanget i tiden efter Nürnbergprocessen indtil hans død.

I 1983 blev torturen, som Rudolf Höss var blevet udsat for, bekræftet – en tortur, hvis hensigt var at få udtalelser ud af Höss om, at holocaust skete. Det var den antinazistiske forfatter Rupert Butler, som bekræftede torturen i bogen »Legions of Death«. I bogen har Butler gravet i arkiverne og fået tilgang til blandt andet vidnesbyrd af jøden Bernhard Clarke, som arresterede Höss og var en af dem som afhørte ham. Clarke beskriver med sine egne ord hvordan de først truede Höss, hans kone og børn på livet. Den 11. marts 1946 gik den britisk-jødiske Clark, og fire andre personer fra den britiske efterretningstjeneste, ind i hjemmet hos Höss, kone og børn. Briterne gav følgende advarsel:

Hvis du ikke fortæller os [hvor din mand er] vil vi overlevere dig til russerne, og de kommer til at stille dig op foran en likvideringsdeling. Din søn vil havne i Sibirien.

Efter at have været terroriseret, brød fru Höss sammen og afslørede Rudolfs gemmested. Under forhøret med Höss fremgår det videre, at de torturerede ham i en sådan grad, at skrigende var endeløse. De slap Höss nøgen ud i vinterkulden og tvang alkohol i ham til han var fuld. Ved ét tilfælde holdt jøden Clarke Höss’s øjenlåg åbne med en pind og sagde: »Hold griseøjnene åbne, dit svin!« Til sidst kom Höss med sin første indrømmelse: »Jeg modtog mine ordre fra Himmler. Jeg er soldat på samme måde som du er soldat, og vi var tvunget til at parere ordre«.

Moritz von Schirmeister var fange i samme fangetransport som Höss på vej til fængslet i Nürnberg. Han skulle også vidne i sagen og talte med Höss i bilen. Höss sagde følgende til von Schirmeister:

Javist, jeg underskrev en forklaring om, at jeg havde taget livet af 2.5 millioner jøder. Jeg kunne lige så godt have sagt, at det var 5 millioner jøder. Der findes visse metoder som kan opnå en hvilken som helst tilståelse, lige meget om den er sand eller ej.

Höss’ tilståelser bygger på tortur. Han var blevet nedbrudt i en sådan grad, at han kunne fås til at sige hvad som helst for at slippe for mere af den behandling, han blev udsat for. Hans vidnesbyrd er altså et af de vigtigste beviser for, at holocaust fandt sted. Et knapt så troværdigt vidnesbyrd..

Læs også:
Allieret massakre i tysk koncentrationslejr blev »billedbevis for holocaust«