Heinrich Himmler

DAGENS DATO 7. OKTOBER: På denne dag i 1900 fødtes Heinrich Himmler, som kom til at blive en af Det Tredje Riges hovedaktører som Reichsführer for SS og en af Adolf Hitlers tætteste medarbejdere.

Opvæksten og de første år af NSDAP

I bayerns hovedstad München fødtes d. 7. oktober 1900 en søn af ægtefællerne Gebhard og Anna Maria Himmler. Familien stod det bayerske kongehus nært, da Gebhard var lærer for en af prinserne. Familien var national, royalistisk og konservativ. Som de fleste i Bayern var familien katolsk.

Første Verdenskrig brød ud og unge Heinrich ønskede at blive soldat. Efter nogen tvivl gik forældrene med til det og sønnen blev uddannet som officer. En indsats ved fronten blev det dog ikke til for Heinrich, da våbenhvilen d. 11. november 1918 kom i vejen. Monarkiet blev omstyrtet og Bayern blev en såkaldt rådsrepublik, som blev styret af en person af jødisk herkomst ved navn Eugen Leviné.

Heinrich Himmler

Alt dette påvirkede Heinrich Himmler som begyndte at indse at en militærkarriere ikke var muligt. I stedet begyndte Himmler at uddanne sig til agronom ved Technische Hochschule i München, samtidig med at han blev mere politisk interesseret. Himmler sluttede sig til et af de mange frikorps som fandtes i Tyskland på denne tid. Frikorpsene var paramilitære grupper som delvist støttede den tyske regering, men først og fremmest kæmpede mod marxister ved rigets østlige grænser. Reichkriegsflagge, “Rigskrigsflaget”, var det frikorps som Himmler sluttede sig til.

Noget senere kom Himmler i kontakt med nationalsocialismen. I august 1923 blev Himmler medlem af NSDAP og hans medlemsnummer blev 14.303. Senere samme år var Himmler med ved det såkaldte “Ølkælderkuppet”, hvor Himmler var fanebærer.

Efter kuppet var blevet slået ned, blev Himmler afhørt af politiet, som dog ikke kunne bevise nogen indblanding.  Himmler mistede dog sit arbejde. Studierne havde været afbrudt i nogen tid på grund af den økonomiske krise i landet, men Himmler lykkedes med at få en lavt betalt stilling som sekretær på en kunstgødningsfabrik, Stickstoff-Land-GmbH.

Himmler som fanebærer ved kuppet i 1923

NSDAP begyndte langsomt at blive opbygget igen. Hitler var stadig i fængsel, men der var hed aktivitet i partiorganisationen. Himmler blev en af Gregor Strassers medarbejdere, og Himmler begyndte at arbejde med propaganda og agitation. 1925, da Hitler igen var fri, tilsluttede Himmler sig SS, Schutzstaffel. Som medlem af SS fik Himmler nummer 168. Tidligere havde SS været Hitlers private styrke, som skulle beskytte ham ved møder og andre arrangementer. Nu ville SS blive en elite i stormafdelingen SA. Selv efter Himmler blev medlem af SS fortsatte han med at arbejde i partiets propagandaafdeling.

Erhard Heiden, som havde været leder for SS, var blevet fundet uegnet til denne post, og Himmler blev spurgt om han ville acceptere at blive rigsleder, Reichsführer-SS. Himmler accepterede og startede et gigantisk arbejde. Fra at have været en styrke på mindre end 300 mand, blev SS efter et år til en styrke på over 3000 mand. Fra at have været en noget demoraliseret organisation på grund af Heidens inkompetence, blev det under Himmlers ledelse et elitekorps indenfor partiet, selvom det stadig en del af SA.

Reichsführer-SS

NSDAP arbejdede hårdt og flere og og flere tyskere sluttede sig til partiet. Jo større fremgang, desto flere tilhængere strømmede til. Men med flere tilhængere kom også splittelse og en splid mellem SA og SS opstod. I modsætning til SA var SS mere disciplineret og politisk motiveret, og SS ønskede at bryde fri fra SA og blive sin egen organisation indenfor partiet. SA var utilfreds med at SS forsøgte at blive en eliteorganisation og begyndte at se SS som rivaler. Mange i SA ønskede at gå over i SS, men SA krævede at SS ikke måtte blive større end 10 % af SA’s størrelse. Det hjælp ikke på uenighederne, at SA’s stabschef, Ernst Röhm, ikke kom overens med Heinrich Himmler. SA forblev en delvis ustyrlig del af NSDAP, mens SS stærkt betonede loyaliteten til ideologien og ikke mindst til lederen, Adolf Hitler.

I 1933 blev Hitler Tysklands rigskansler. Magten var vundet ved demokratiske valg. Himmler havde været medlem af rigsdagen siden 1930. Nu begyndte en travl tid. Tyskland skulle forvandles fra kaos til orden, fra en fejlet republik til en stærk nationalistisk stat. Himmler og SS stod loyalt bag Hitler, mens der indenfor SA fandtes en misfornøjet klike. Ernst Röhm hørte det dem som ville have en “anden revolution”. Hitler mente at en sådan snak var skadelig. Man skulle bygge et samfund op omkring  folkefællesskab, ikke en revolution som ville vende tyskere mod hinanden.

Andre misfornøjede vejrede morgenluft. Brødrene Strasser, som brød med Hitler, og andre personer så chancen for at gøre det af med Hitler. Spændingerne og urolighederne ledte til det som blev kendt som “de lange knives nat”. Himmler var bevidst om det forestående og havde advaret om kupplanerne. Den 30. juni 1934 skred Himmler og Herman Göring til beslutsomt modangreb og anvendte SS til at slå oprøret ned.Som tak gav Hitler SS og SS-ledere øgede beføjelser. Nu opbyggedes SS-Verfügungstruppe, den militære del af SS, som senere blev bedre kendt som Waffen-SS. SS fik kontrollen over det hemmelige politi Gestapo, og i 1936 blev Himmler chef for det tyske politi. Selv administrationen af koncentrationslejrene kom under Himmlers administration.

Göring, Himmler og Hitler efter “De lange knives nat”.

Andre aktiviteter skal nævnes: Ahnenerbe var en organisation som skulle stå for forskning af arierne og germanernes fortid. Man sendte blandt andet ekspeditioner ud til både Tibet og Bohuslän i Sverige. Meget af aktiviteten foregik fra Wewelsburg, et slot som Himmler lod købe og restaurere. Her fejrede SS mange af sine højtider og holdte møder.

Privatliv

Himmler blev født i et katolsk miljø hvor man ofte gik i kirke. Han forelskede sig dog i en kvinde, som udover at være nogle år ældre end ham, endda var protestant. Den pågældende kvinde havde desuden tidligere været gift. På samme tid udviklede Himmler en mere kritisk indstilling til kristendommen. Denne havde delt Tyskland og været en af anledningerne til, at Tyskland først i 1871 hang sammen, da nationalisme erstattede religionens betydning i samfundet.

Himmler giftede sig med Margarete Boden i 1927. Ægtefællerne delte interesse for homøopati og dyrkning af lægeurter. Fru Himmler tilsluttede sig den nationalsocialistiske verdensanskuelse. Men Himmler arbejdede hårdt. Han var ofte på rejse på kryds og tværs af Tyskland. Da krigen kom, måtte han rejse endnu mere og privatlivet led. Ægtefællerne gled fra hinanden, men enedes om at datteren Gudrun, som parret fik, skulle have det godt og Himmler ringede hjem næsten dagligt.

Himmler med frue og barn

Parret havde også adopteret en søn af et SS-medlem som var død. Stedsønnens far, Kurt von der Ahe var faldet i en gadestrid i februar 1933. Gerhard von der Ahe, som adoptivsønnen hed, blev medlem af SS i 1945 og kæmpede mod den røde hær. Han døde i 2010. Gudrun Himmler voksede op og var tro overfor sin fars ideal og døde i 2018 i en alder af 88 år. Heinrich Himmler havde et forhold i 1930’erne med sin sekretær, hvilket resulterede i at han fik yderligere en søn og en datter.

Himmler blev til sidst hedning. Tiden for dette er ikke præcist kendt, men det var angiveligt i starten af 1920’erne. Mange nationalister hentede åndelige inspiration fra den førkristne tro og både Martin Bormann, Alfred Rosenberg og Rudolf Hess kan beskrives som nyhedninge. For en tid havde Himmler runolog og nyhedningen Karl Maria Wiligut som sin åndelige mentor og rådgiver.

En anden bivirkning, foruden at ægteskabet blev påvirket af al Himmlers arbejde, var at hans helbred også led. Han havde en del problemer som dårlig mave og fik til sidst hjælp af en massør ved navn Felix Kersten. Desværre forsøgte denne Kersten at påvirke Himmlers politiske beslutninger. Himmler var en ganske beskeden person. Han var mådeholden med mad og drikke og hans eneste last var, at han af og til røg en cigar.

Politik

Himmlers politiske udvikling begyndte med at han først var tysk nationalist, siden blev han tysk nationalsocialist, for derefter at blive pan-germansk og til sidst tilhænger af tanken om et nyt Europa, hvor race skulle være vigtigere end nationalitet. “Ligesom Preussen blev en del af det Tyske rige, kommer Tyskland til at blive en del af en større germansk statssamfund”, skrev Himmler engang.

Et bevis på at race var vigtigere end nationalitet for Himmler er, at han mente at dele af den slaviske befolkning i øst skulle assimileres. “Ikke en dråbe af arisk blod skal vi skænke Asien”, sagde Himmler i en tale. Raceblandingen i øst var stærk. Hunner, mongoler, tatarer og andre asiatiske rytterfolk havde givet anledning til, at mange i Østeuropa var af delvist orientalsk afstamning. Himmler forsøgte dog at skelne mellem de russere og polakker som havde blandet raceoprindelse og de som kunne anses som værende helt europæiske.

Himmler og Karl Wolff

SS havde fra starten været en tysk eliteorganisation, siden en germansk, for så langsomt at forvandle sig til en slags pan-arisk orden åben for folk af arisk oprindelse. Et godt bevis herpå var Himmlers idé om, at hverve muslimer fra Balkan til Waffen-SS. Muslimerne regnedes som etniske kroater og kroaterne ansås som værende efterkommere af de østgotere som boede på Balkan under migrationstiden. Race var vigtigere end religion og kulturel baggrund. Race var også vigtigere end nationalitet.

Himmler var i mangt og meget en nationalist og visionær. Han var også tilhænger af den biologiske antisemitisme som er en så vigtig bestanddel af nationalsocialismen.

Krigsårene

Krigens udbrud påvirkede naturligvis både Himmler og SS. En af de vigtigste hændelser var, at den væbnede del af SS, Waffen-SS, kom til i 1940. Fem år senere havde Waffen-SS 38 divisioner, og over 910.000 mand kæmpede under sig-runen. Hvis man regner alle andre dele af SS med, havde over 2 millioner mand medlemskab. Eftersom Himmler havde rollen som leder for såvel politi som Gestapo, var en af hans opgaver at overvåge og nedkæmpe modstand både bag fronterne og inde i Tyskland. SS deltog i nedkæmpelsen af kuppet mod Hitler i juli 1944.

I oktober 1939 blev Himmler af Adolf Hitler udpeget til Reichkommissär für die Festung deutschen Volksturms, Rigskommissær for  konsolideringen af den tyske folkestamme, som havde målsætningen at lade de tyske minoriteter i udlandet (de såkaldte folketyskere) komme tilbage til riget.

Himmler holder tale for Volkssturm, oktober 1944

Østpolitikken med henblik på at opbygge bosættelser i Polen og Sovjetunionen blev forvaltet af Himmler. Han fik udvidet magt da han blev udnævnt til indenrigsminister i 1943. Udbygningen af systemet af koncentrationslejre var under Himmlers og SS’s kontrol. I efteråret 1944 fik Himmler ordre på at han skulle oprette en ny forsvarsstyrke, Volkssturm (folkestormen), som skulle være en militsstyrke, hvori både unge drenge og ældre mænd kunne deltage. Volkssturm var ikke en del af den regulære tyske hær, men blev administreret af NSDAP. Den hårdtarbejdende Himmler havde dog mindre fremgang, da han i begyndelsen af 1945 som befalingsmand for hærgruppen Weichsel, forsøgte at hindre den sovjetiske fremmarch. Himmler blev afløst fra denne opgave i marts.

Slutningen

Krigslykken var ved at vende for tyskerne og deres allierede. I efteråret 1944 stod det klart, at sejren ikke var i udsigt. Men det kom til tyskernes opmærksomhed at der var splittelse indenfor lederskabet hos de allierede. Forholdet mellem kapitalisterne i vest og kommunisterne i øst var ikke godt. Man vidste at når de allierede havde vundet, ville der komme en ny konflikt mellem sejrherrerne.  På tidspunktet vidste ingen at denne konflikt skulle udvikle sig til en langvarig kold krig.

En del tyskere, heriblandt Himmler, troede at man kunne udnytte splittelsen mellem de allierede. Måske kunne man indgå en aftale der endte krigen i vest og måske endda få støtte til kampen mod bolsjevismen? Himmler mente det var et forsøg værd at gå i dialog med vestmagterne. Da Himmler ikke var sikker på at Hitler ville bifalde disse planer, fandt en del kontakt med vesten sted uden den tyske statschefs godkendelse. For at vise sin gode vilje lod Himmler forhandlingerne med vesten foregå gennem svenske Røde Kors og dets sendebud greve Folke Bernadotte . En del fanger fra Danmark og Norge som var blevet placeret i koncentrationslejre blev frigivet.

Gudrun og Heinrich

Da Hitler blev bevidst om Himmlers begyndende forsøg på at forhandle, afskedigede Hitler ham og udelukkede ham fra partiet. Det var endda på tale at arrestere Himmler. Det skal nævnes, at Herman Göring i krigens absolut sidste tid havde planer lignende Himmlers, det vil sige, at forsøge at forhandle om en separatfred med vestmagterne.

Himmler begav sig til Flensborg ved grænsen til Danmark, hvor storadmiral Karl Dönitz befandt sig. Dönitz havde fået Hitlers opgave, at blive ny statschef og samle en ny regering. Himmler kom i kontakt med Dönitz og forklarede sine handlinger. Dönitz godtog Himmlers forklaring.

Nu, i de første dage af maj, meddelte Dönitz at han havde til hensigt at afslutte krigen ved først og fremmest at kapitulere til vestmagterne, for på den måde at redde så mange tyske liv som muligt. Disse skulle da få en mulighed for at begive sig vestpå for at undgå de sovjetiske styrker som myrdede og voldtog. Himmler stillede sig til tjeneste, men Dönitz ville skabe distance til nationalsocialismen og udpegede flere mennesker til sin regering helt uden tilknytning til NSDAP. Til slut, søndag d. 6. maj, dagen inden man påbegyndte kapitulationen, fik Himmler et opsigelsesbrev fra Dönitz, hvori han blandt andet blev takket for sin indsats for riget.

Himmler forlod Flensborg  sammen med nogle trofaste medarbejdere. Præcis hvilke planer han havde ved man ikke, men angiveligvis tænkte Himmler på at gå under jorden for at afvente situationen og se hvordan tingene udviklede sig. Måske håbede han at der ville blive en strid mellem de vest- og østallierede, en situation som måske kunne muliggøre et politisk comeback? Imidlertid gik det ikke sådan. Himmler og hans mænd blev taget til fange. De var forklædte – Himmler havde barberet sit overskæg af og sat en klap for øjet, og var i besiddelse af dokumenter som skulle identificere ham som værende Heinrich Hitzinger. Den 21. maj blev gruppen på 3 mand, Himmler og to andre, taget til fange af en sovjetisk patrulje. To dage senere blev de sendt videre til briterne. Himmler blev sendt til en læge som skulle undersøge ham, og der tog Himmler klappen af øjet og afslørede sin identitet.

Hvad der siden skete er uklart. Den officielle version er, at Himmler, da lægerne undersøgte ham, bed i en cyanidkapsel som han havde i munden. En korporal i den britiske hær hævdede i starten af 2000’erne, at Himmler stoppede en cyanidkapsel i munden og grinte inden han tyggede. Harry Jones, som korporalen hed, måtte siden skrive under på et dokument som forbød ham at tale mere om sagen.

Men der findes dem som siger, at Himmler blev myrdet. Datteren Gudrun hævdede til den dag hun døde, at hendes far blev slået ihjel. Himmlers krop blev pakket ind i en presenning, snøret sammen med reb og begravet et hemmeligt sted. Ikke engang i dag vides det, hvor Heinrich Himmler er begravet.

Statsmanden Heinrich Himmler