Vellykket manifestation i Stockholm

KOMMENTAR: Nyligt hjemvendt fra demonstrationen i Stockholm giver Frederik Vejdeland her et par af hans refleksioner.

Foto: Nordfront.se

Demonstrationen i Stockholm kan i korthed beskrives som en meget god manifestation, da vi viste systemet at vi er tilstrækkelig mange som kan trodse folkeforrædernes forbud og censur. Det var en rolig og velordnet begivenhed med stor interesse fra offentligheden og med godt kammeratskab på pladsen.

Protest mod demokraturet

Dagen startede med at Per Sjögren gik på scenen og forklarede at vi ikke havde tænkt os at gå en meter og derved lade os håne af regeringen. Det som skete var, at Den Nordiske Modstandsbevægelse var nået til en mundtlig aftale med politiet om en specifik marchvej, som var rimelig for et parti som stiller op til valg og som ville nå ud til mulige vælgere.

Men denne marchvej blev ændret efter politiet fik “ordrer fra allerhøjeste sted”. Hvilket “allerhøjeste sted” ville politiet ikke fortælle, men det var fuldkommen åbenbart at direktivet kom fra regeringen; altså de politikere som vi ville demonstrere mod. Hvad ville man kalde det, hvis de ledende i Rusland forbød oppositionen at protestere mod det selvsamme regime? Ja, lige netop. Valgfusk, diktatur, totalitært system osv.

I stedet for at gå rundt i en firkant og nå ud til praktisk talt ingen, og lade os håne som regeringen ønsker, så valgte vi at holde stand og holde mødet direkte på pladsen. Ligesom i Göteborg valgte vi at gøre det på vores egen måde. Politiet må formodentlig berede sig på flere overraskelser i fremtiden, så længe man lader regeringen detaljestyre myndighedens arbejde.

Mange fremmødte

Cirka 450 personer, inklusive skjoldbærer og funktionærer, var på plads under mødet. Dertil kommer de cirka 40.000 visninger på vores livesending (fordelt på to forskellige livestreams) og al medieopmærksomheden omkring mødet.

Jeg anser 450 fremmødte som værende rimelig, og desuden et godt antal forudsætningerne taget i betragtning. Her tænker jeg måske ikke frem for alt på hvordan politiet har ageret – selvom dette også spiller ind – men snarer på mødefrekvensen året igennem.

Dette har ikke ligefrem været Den Nordiske Modstandsbevægelses første møde i år. Siden maj har vi holdt store møder i Ludvika, Kungälv, Boden, Almedalen samt i Turku, og nu blot en uge inden valget i Stockholm. Dertil kommer at lanceringen af demonstrationen i Stockholm først kom efter afslutningen af Turku-demonstrationen; altså med kun en uges frist.

Det er desuden valgkampstider, og med den høje mødefrekvens, fra alle organisationer, er det selvsagt at dette marked bliver noget mættet. Dermed forsvinder en stor del af “halen” som eller plejer at dukke op.

Så 450 fremmødte er i denne sammenhæng en godt antalt. Jeg lagde endda mærke til, at mange unge mennesker deltog; betydeligt flere en sædvanligt. Det lover mildest talt godt for fremtiden.

Bådaktion, tale og kammeratlig dialog

En spektakulær begivenhed på dagen var bådaktionen udenfor Sveriges rigsdag. De som ikke var til stede ved mødet kunne her i titusindvis høre Simon Lindbergs gode og kraftfulde tale, som på vellykket vis forklarede, hvor totalitært Sverige er blevet og hvordan forræderne i regeringen og rigsdagen udnytter befolkningen og udøver forbud mod dem som italesætter deres forræderi.

Selv værdsatte jeg alle samtalerne på pladsen, og bagefter er jeg næsten glad for at eftersamlingen blev på den samme plads, så man havde mulighed for at tale med alle som var der. Valgkampen har været en stressende periode for mange af os, og så får man måske ikke altid talt ordentligt med kammeraterne. Dette blev den første store sociale aktivitet længe, så den var værdsat af mange.

Foto: Nordfront.se

Modstandsbevægelsen holdte sig i ro, moddemonstranterne gjorde ikke

Mødet var roligt og ordnet, ikke takket være politiet eller venstreekstremisterne, men udelukkende på grund af, at Den Nordiske Modstandsbevægelse formåede at opretholde disciplin.

Venstrefløjsgrupperinger samlede sig et stykke borte og skreg med skingre stemmer remser, som på ingen måde formåede at forstyrre mødet. Selv blev jeg endda en anelse imponeret over at de kunne skrige den samme remse, i samme tonelag og takt, i hele tre timer. Hengivenhed, eller blot et tegn på at de er meget forstyrrede individer?

Under alle omstændigheder blev de ramt af panik, da de indså at de ikke ville lykkes med at forstyrre mødet, og endte i stedet med at angribe politiet. De voldsomme hændelser udført af venstreekstremister er af medierne naturligvis blevet koblet til Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Mellem moddemonstranterne fandt man endda Alice Bah Kuhnke og Jan Björklund, som begge viste foragt for det demokrati de hævder at værne om. Disse repræsentanter for “demokratiet” vil ikke have, at Den Nordiske Modstandsbevægelse skal kunne benytte forsamlingsfriheden, eller at mødet skal finde sted hvor der findes mulige vælgere. Som en taler er jeg taknemmelig for, at landets politikere bekræfter alt det jeg lige havde hævdet om dem.

Moddemonstranter

Opsummering

Mødet var vellykket og forløb roligt og ordnet, hvilket, med demonstrationen i Göteborg i baghovedet, måske var hvad der var behøvet i denne omgang. Vi fik vores budskab ud til titusinde svenskere mens vi står med ryggen rank. Nu fortsætter valgkampen i Ludvika, Kungälv og boden, hvor der vil blive holdt nye møder.

Mødet i Stockholm vil blive diskuteret mere udførligt i Radio Nordfront, og i de kommende dage vil flere artikler, billeder og film blive publiceret.

Tak til alle som deltog!