Ursula von der Leyen vil bruge 9.000 milliarder på militæret i Europa

KRIG: Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, sagde på dagens pressekonference, at EU skal bruge mere på forsvaret. I første omgang drejer det sig om en investering på cirka 9.000 milliarder kroner.

Foto: European Parliament

I dag holdt EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen en pressekonference, hvor hun forklarede, hvordan EU kan og efter hendes mening bør øge den militære oprustning. Ifølge hende lever vi i “de farligste tider”, og løsningen er en ordentlig og fælles oprustning af medlemslandenes militære styrker. Det skal gøres dels for at kunne fortsætte med at støtte Ukraine og dels for at have et stærkere militær på længere sigt. For at opnå dette fremlagde hun fem forslag.

Den første var at give medlemslandene mulighed for at gøre undtagelser fra EU’s budgetregler, så de kan bruge op til 1,5 procent af BNP på militæret. Det kan ifølge Leyen skabe kapital for 650 milliarder euro over en fireårig periode. Det andet forslag gik ud på at skabe mulighed for, at medlemslandene kunne låne op til 150 milliarder euro til våben. Disse kan så bruges direkte til at støtte Ukraine.

Forslag nummer tre var at bruge EU’s eget budget til at udvide muligheder og incitamenter til en sammenhængende oprustning. Punkt fire og fem skulle mobilisere penge inden for den såkaldte Savings and Investment Union og Den Europæiske Investeringsbank (EIB). På den måde skulle EU kunne øge sit forsvarsbudget med cirka 800 milliarder euro, hvilket svarer til cirka 1,4 gange Sveriges BNP.

Sideløbende med dette forsøger EU’s udenrigschef Kaja Kallas at sammensætte en pakke på 200 milliarder euro til støtte for Ukraine. Det har Ungarn og Slovakiet sagt nej til, som EU vil forsøge at omgå ved at gøre pakken frivillig.

Under mødet var der ikke mulighed for at stille spørgsmål.

 


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Anti-EU says:

    Hvem gider at gå i krig for den heks?


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //